”Jeg synes ikke, det gør mig til en dårligere lærer”

Annette Stærup har undervist i kristendomskundskab i 14 år uden at være linjefagsuddannet i faget. Det vigtigste som lærer er interesse og entusiasme for faget, så skal resten nok komme, mener hun.

Publiceret

Meget urealistisk. Sådan opfatter Annette Stærup det politiske mål om, at 95 procent af undervisningen i folkeskolen om senest tre år skal varetages af lærere med undervisningskompetence i faget. Det vil sige, at læreren enten har faget som linjefag/undervisningsfag eller af sin skoleleder vurderes til at have tilsvarende kompetencer.

”Jeg tror ikke, det mål kan opfyldes, for som lærer kan man ikke have et skema kun med små fag som kristendomskundskab og historie”, siger den 61-årige Annette Stærup, som er lærer på Kornmarkskolen i Skævinge i Hillerød Kommune.

Hun er uddannet under den gamle læreruddannelse, hvor kristendomskundskab var en del af grunduddannelsen, og på et niveau, som har gjort hende fortrolig med faget.

”Vi havde virkelig meget undervisning i kristendomskundskab under uddannelsen, og skulle op i faget efter første år. Vi lærte også en masse om didaktik, så for mig har det ikke været svært at gribe det an”, fortæller Annette Stærup, som har linjefag i dansk og engelsk.

Historie og kristendomskundskab er for hende tæt forbundet, så hun griber kristendomsundervisningen an som en slags historieundervisning:

Kompetence-dækning i kristendoms-kundskab

Undervisningen i kristendomskundskab dækkes af lærere

- med formel kompetence: 41% af timerne

- med vurderet kompetence: 27% af timerne

- uden kompetence: 32% af timerne

Kilde: Figur 2: Kompetencedækning i folkeskolens fag sorteret efter formel kompetencedækning, 2019/2020, side 11 i Rapporten ’Kortlægning af fremmedsprog i uddannelsessektoren’ af Epinion for Det Nationale Center for Fremmedsprog, 2021

”Kristendommen spiller en stor rolle i religionshistorien, og vi er nødt til at lære om de forskellige religioner i verden for at forstå, hvad der er sket i verden før, og hvad der sker i verden i dag. De fleste børn i skolen ved ikke, at islam, jødedom og kristendom har samme gud, og det kommer som regel bag på dem. Hvorfor slås vi så? spørger de”.

Annette Stærup er drevet af en stor interesse for kristendomskundskab, der – som hun beskriver det - er et kulturbærende fag, fordi den kristne tro har gennemsyret vores land i over tusind år og er fundamentet for vores moralkodeks.

”I 1600-tallet var der ingen, som tvivlede på, at der var en gud og alle gik i kirke om søndagen. Det giver virkelig eleverne en aha-oplevelse, når jeg fortæller dem det. Kristendom og tro på Gud er ikke noget, man taler om ved middagsbordet, så det interesser dem”, fortæller Annette Stærup.

Lærerens interesse for faget er alfa og omega for elevernes engagement, mener hun.

”Jeg tror stadig på, at lærernes entusiasme smitter af på eleverne. Når jeg synes, det er spændende, så bliver eleverne også grebet”, siger Annette Stærup.

De sidste 10 år har hun undervist på mellemtrinnet. Og det er en noget mere taknemmelig opgave end at undervise i udskolingen, som hun gjorde tidligere.

Aftale om kompetence-dækning

Jævnfør den politiske aftale "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed", som blev indgået i januar 2019, har Folketinget justeret målet for kompetencedækning til 95 procent i skoleåret 2025/2026.

Kompetencedækning angiver, hvor stor en andel af undervisningstimerne der varetages af en lærer med undervisningskompetence i det pågældende fag. Med undervisningskompetence forstås, at læreren enten har linjefagskompetencer eller tilsvarende kompetencer.

”På mellemtrinnet kan eleverne stadig godt lide de voksne, og de stiller ikke så mange spørgsmål ved ens autoritet. Det er sværere at interessere eleverne i kristendomskundskab i udskolingen”, siger Annette Stærup.

På Kornmarkskolen bliver eleverne konfirmeret i 7. klasse, og det år er ikke faget på skemaet. Så kommer de tilbage til faget i 8. klasse og er ikke spor engagerede, som Annette Stærup beskriver det, ind til det i 9. klasse med gru går op for dem, at de kan risikere at komme op i kristendomskundskab til eksamen.

”I udskolingen går eleverne mest op i de store fag, som de ved, at de skal op i, så det kan godt være svært at engagere dem i de små fag. Derfor er jeg meget glad for at undervise på mellemtrinnet”, siger Annette Stærup.

Har du nogensinde følt, at det gjorde dig til en dårligere lærer, at du ikke har kristendomskundskab som linjefag?

”Måske i starten, for jeg var mere usikker og famlende, men med tiden får man jo erfaringen. Jeg dykker jo ned i de samme emner hvert tredje år i kristendomskundskab og historie, så jeg synes selv, det kører ret godt”.

Faget er jo meget mere end bibelhistorie, som Annette Stærup siger. I 6. klasse kører hun for eksempel et forløb om moderne folketro – som clairvoyance, numerologi, astrologi og feng shui.

”I dag har vi et supermarked af tro, som man ikke havde for bare 200 år siden, og det synes eleverne er spændende. De vil hellere høre om moderne folketro end reformation”.

Annette Stærup er glad for, at hun er uddannet under den gamle læreruddannelse på seminariet, hvor de studerende fik mere undervisning i fagene, end de gør i dag, hvor der er mere selvstudie.

Ofte er det klasselæreren, som underviser i kristendomskundskab. Og det er ikke alle, som er lige så glade for faget som 61-årige Annette Stærup.

”Jeg har da kolleger, som er klasselærere og som synes, det er frygteligt at undervise i kristendomskundskab”.

Har du et godt råd til dem?

”Tag kasketten på, dyk ned i faget og så finder du ud af, at det faktisk er et spændende fag, hvor man lære noget om samfundet og i sidste ende om sig selv”.

En undersøgelse foretaget af Epinion sidste år viser, at kristendomskundskab er det fag i folkeskolen, der mestendels dækkes af lærere uden kompetence i faget, nemlig 32 procent. 41 procent af undervisningen dækkes af lærere med kompetence, altså linjefag/undervisningsfag, mens 27 procent af undervisningen dækkes af lærere med vurderet kompetence, som det er tilfældet med Annette Stærup.

Powered by Labrador CMS