”Jeg har aldrig savnet at være uddannet i faget”

Flertallet af de lærere, som underviser i faget kristendomskundskab, har ikke formel kompetence i faget. Camilla Holdt er en af dem, og det gør hende ikke til en dårligere lærer, mener hun. For hun brænder for faget.

Publiceret Senest opdateret

Siden Camilla Holdt blev færdiguddannet lærer i 2001, har hun undervist i stort set alle fag. Også i kristendomskundskab, som hun har undervist i gennem 12 år i indskolingen på Bjergmarkskolen i Holbæk.

”Ud over min egen mand, så kender jeg ingen lærere, som har kristendomskundskab som linjefag”, fortæller Camilla Holdt.

Hun er 47 år og har historie og geografi som linjefag fra læreruddannelsen.

På det punkt er hendes karriere ikke usædvanligt. Ifølge en Epinion-undersøgelse er det blot 41 procent af de lærere, som underviser i kristendomskundskab, som har formel linjefagskompetence i faget.

Jeg havde kristendomskundskab og en række andre fag på grunduddannelsen i to år, og ifølge lovgivningen dengang var det kompetencegivende til og med 6. klasse, forklarr Camilla Holdt.
Jeg havde kristendomskundskab og en række andre fag på grunduddannelsen i to år, og ifølge lovgivningen dengang var det kompetencegivende til og med 6. klasse, forklarr Camilla Holdt.

”Jeg havde kristendomskundskab og en række andre fag på grunduddannelsen i to år, og ifølge lovgivningen dengang var det kompetencegivende til og med 6. klasse. Via mit linjefag i historie har jeg også en masse viden om kristendomskundskab”, fortæller Camilla Holdt.

Som hun påpeger, vil det være næsten umuligt for de lærere, der - som hende selv - er uddannet under den gamle læreruddannelse med to linjefag at nøjes med at undervise i deres linjefag.

Det er desuden ganske almindeligt på mange skoler, at dansklæreren i de små klasser også underviser i kristendomskundskab, fordi man prioriterer at have få lærere frem for fagspecialister.

For Camilla Holdt spiller det ingen rolle, at hun ikke har kristendomskundskab som linjefag. For hun interesserer sig for faget og har altid været opsøgende på viden og gode materialer.

”Jeg er fagligt stolt af at være lærer og glad for at være lærer, og derfor vægter jeg, at det, som jeg formidler, er i orden”, siger Camilla Holdt.

De første mange år læste hun faghæftet og tilrettelagde sin undervisning efter det. I dag er Camilla Holdt med i skolens fagudvalg, hvor lærerne sparrer med hinanden, og hun har fået så meget erfaring, at hun kender alle de gode materialer.

Hun er særligt glad for Folkekirkens lokale skoletjeneste Kvist i Holbæk, som laver ”hamrende gode materialer og kurser for lærerne” og så bruger hun Grundbogen ’Liv og religion’ samt - til de mindste elever -’Sigurd fortæller bibelhistorier’ og hans dvd om etik og moral.

”Jeg er også med i diverse facebook-grupper, hvor vi inspirerer hinanden. Jeg er sådan indrettet, at jeg altid er i gang med at opsøge ny viden og inspiration, og er drevet af en interesse for faget”.

Så det gør dig ikke til en dårligere lærer, at du ikke er linjefagsuddannet?

Kompetence-dækning i kristendoms-kundskab

Undervisningen i kristendomskundskab dækkes af lærere

- med formel kompetence: 41% af timerne

- med vurderet kompetence: 27% af timerne

- uden kompetence: 32% af timerne

Kilde: Figur 2: Kompetencedækning i folkeskolens fag sorteret efter formel kompetencedækning, 2019/2020, side 11 i Rapporten ’Kortlægning af fremmedsprog i uddannelsessektoren’ af Epinion for Det Nationale Center for Fremmedsprog, 2021

”Det gør det ikke, nej. Selv om du har linjefaget, kan du godt have mistet interessen for faget. Hvis du har interesse for et fag og synes, det er spændende, så er det dét, som tæller. Kristendomskundskab er et dannelses- og skabelsesfag, og for mig er det ganske naturligt at sætte mig ind i det”, siger Camilla Holdt.

På Bjergmarkskolen er 36 procent af eleverne tosprogede med anden etnisk baggrund end dansk. Derfor er det at undervise i islam og andre religioner helt naturligt også på de små klassetrin.

Eleverne spørger tit Camilla, om hun er kristen. Hun fortæller dem, at hun bor i et kristent land, men kun praktiserer religionen i forbindelse med jul og når hun skal til konfirmation, dåb, bryllup eller begravelse.

”Der er forskel på, hvordan man praktiserer sin religion, og det taler vi om i klassen. Det er for mig det vigtigste ved faget: At vi får en respekt og forståelse for hinanden”.

Har du nogensinde savnet at være uddannet i faget?

”Nej, det har jeg ikke. Det har aldrig været et problem for mig. Men jeg kan godt forestille mig, at nogle lærere kan finde det svært at undervise i kristendomskundskab og springer let over det, hvis det ikke interesserer dem eller hvis de ikke føler sig fagligt stærke i faget”, siger Camilla Holdt.

Hun henviser også til en artikel på folkeskolen.dk/religion, der viser, at overordentligt mange timer i kristendomskundskab formentlig er gået tabt de senere år, særligt i corona-tiden. Det var ikke tilfældet for Camilla Holdts elever.

”Mine elever har haft kristendomskundskab i alle de uger, de var hjemsendt. Min makker og jeg har dækket alle fag ind, for vi har jo et ansvar for elevernes læring”.

Ifølge den politiske aftale "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed" fra 30. januar 2019, er målsætningen at nå 95 procent kompetencedækning i skoleåret 2025/2026. Kompetencedækning angiver, hvor stor en andel af undervisningstimerne, der varetages af en lærer med undervisningskompetence i faget. Det vil sige, at læreren enten har linjefagskompetencer eller af sin skoleleder vurderes til at have tilsvarende kompetencer.

I næste nyhedsbrev fra folkeskolen.dk/religion kan du møde Annette Stærup, som underviser i kristendomskundskab på Kornmarkskolen i Skævinge. Hun er heller ikke linjefagsuddannet i faget.

Powered by Labrador CMS