Vi vil gerne, at vores egen generation har opfundet "al verdens" herligheder. Hvis noget i tilværelsen er vigtigt, så er mad klart med i front. Hver dag hele livet fra fødsel gennem tidligste barndom, ungdom, voksenalder til alderdom og død er den daglige mad og drikke en selvfølge og et behov på linje med at trække vejret.Her må vi erkende, at mad er et af de emner, som har været kendt helt fra mennesket startede sin gang på jorden.

Mad er tradition, dannelse og kultur

Mad som kultur - det skønne, det smukke, det nydelsesfulde. Kultur, dannelse og tradition i forbindelse med mad er næsten synonymt med en perlerække af klassiske danske retter. Når vi taler om maden fra hver enkelt persons liv nævnes i flæng - frikadeller, nye kartofler, jordbær med fløde, marinerede sild, rugbrød, nybagte boller og hjemmelavet marmelade. I samme åndedrag tænker mange på specielle oplevelser, som de forbinder med maden. "Når min mor laver...." eller "hjemme hos min farmor fik vi." "det er sjovt at grille fisk, vi selv har fanget....". Vi danner billeder af familien og samfundet. Mad er kulturbærer fra generation til generation. I dannelsen har vi også billedet af de gode, kendte skikke " sid pænt - spis pænt - spis op". Men der kommer også nye skikke til for eksempel "sund og kreativ."

Mad er viden og politik

Der postuleres og argumenteres for og imod økologi, dyrevelfærd, kvotefisk, tilsætningsstoffer, CO 2 mængder, produktionsstyring, salmonella, medicinrester, genmodificeret produktion og meget andet. Vi studerer fordelingen af kulhydrater, protein og fedt ved læsning i supermarkedernes tilbudskataloger, eller læser på forbrugerinformation på produktet. Informationerne vælter ind over os. Som borger skal man i dag håndtere en overvældende mængde af informationer. I det moderne videnssamfund er det afgørende, at kunne sortere og fravælge i den overvældende mængde af information, der tilflyder postkasser, mailbokse, hjemmesider, tv-reklamer og så videre. Det er politikernes ansvar at træffe de overordnede beslutninger. Det er fælles ansvar, at de udmøntes i dagligdagen. Vi ved, at unge i alderen 16 år og op efter er den nye generation af forbrugere - også af dagligdagens produkter. De skal ikke blot kende de tidligere traditioner og skikke, men også kunne handle ind med viden om CO2 mængder og klimaforandringer. De skal lære at købe produkter, som hører årstiden til. De skal have viden og kendskab til produktionssted for derved at fremme det grønne regnskab. På Husholdnings- og håndarbejdsskolerne bliver den unge forbruger klædt på til at være nysgerrig, vidende og miljømæssig aktiv i sine forbrugsmønstre - for indkøb vil altid være præget af tidens strømninger og udfordringer.

Mad er planlægning, aktivitet og kreativitet

Learning by doing. Så enkelt - så let! Gennem generationer har der været tradition for, at madlavning var kvindens vigtigste gøremål i hjemmet. Det indebar planlægning, indkøb og selve tilberedningen af maden. Fra mor til datter og sådan videregav kvinder deres viden, erfaring og praktiske kunnen fra den ene generation til den næste. I dag er der - heldigvis - sket mange ændringer i såvel klassiske kønsroller som i måltidernes produktion. I familierne er det tydeligt, at såvel mor som far står og går i køkkenet. Som aktivitet er det en stor fornøjelse for børn og unge at være med til at tilberede maden. Det er sjovt, det er kreativt at arbejde sammen i familien. For mindre børn er det en stor gevinst at være med i hele processen, det giver appetit og lyst til at smage på nye produkter. Lad børn skrælle og ordne grøntsager og frugt, trille boller eller forme flutes. Som børnene vokser til bliver det naturligt, at de kan klare at fremstille dele af eller hele måltidet. Det er en kendt sag, at smagsløg ændrer sig med alderen, derfor er det vigtigt at afpasse måltidets ingredienser efter de personer, der skal spise med ved bordet. Et enkelt eksempel er, at børn og mange unge godt kan lide rå grønsager, men ikke bryder sig om de kogte. Det klares enkelt og nemt - ha` en skål med de rå og friske grønsager skåret i passende stykker, de forsvinder som dug for solen. Sund og kreativ. Sundhed og kreativitet går hånd i hånd. Det er muligt i dag at købe sig fra dette arbejde eller planlægge sig ud af det. I et stort udbud af supermarkeder er tilbud af færdigretter, take away -food og fastfood fra internationale kæder blevet en hurtig og nem løsning. Med praktisk planlægning i familien er det muligt at tilberede sunde og kreative retter med udgangspunkt i årstidens produkter og friske råvarer, derved kan man sikre sit private køkken en super-smiley for mad og tilberedning. For andre går valget på indkøb af præfabrikerede madvarer, som suppleres med tilbehør, som tilberedes hjemme i køkkenet. Endelig vil en del forbrugere ofte eller af og til klare dagens måltid ved indkøb af færdigretter.

Mad er social, mad er oplevelse

Vi vil underholdes som aldrig før. Igennem de senere år har oplevelsesøkonomi spillet en stadig større rolle. Vi iscenesætter måltider, vi arrangerer måltider, vi garnerer behovet for mad med oplevelser af enhver art. Der er hele listen fra det enkle måltid, hvor de nyopgravede kartofler har hovedrollen, til det sofistikerede måltid med 8 retter, der præsenteres af menu kyndig "garcon", som guider gæsterne gennem måltidet. I Danmark har vi stor tradition for, at når mennesker mødes, skal der meget gerne være noget for såvel øjet som ganen. Vi kan godt lide samværet og spisning i fællesskab. Få nationaliteter kan som danskere sidde ved bordet i flere timer. Vi kender ritualerne ved fødselsdage, helligdage og lignende, hvor alle dagens måltider kan inddrages til samvær og spisning med familie, venner og naboer. Det moderne hjem byder på samtalekøkkener og udekøkkener for her at samle familiens medlemmer til oplevelser og social samvær.

På Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er det et naturligt udgangspunkt at sikre kulturen, dannelsen og traditionen. Hele tiden med udgangspunkt i det moderne menneske anno 2009. Vi har en forpligtigelse til at sikre lige information og viden til borgerne, både de ressourcestærke som ressourcesvage. Kunsten er at forvandle disse informationer til viden som er brugbar i den daglige husholdning. Mad er selve livet, det er sammen med fysisk aktivitet kernen i det sunde liv. Det er vigtigt at skolernes unge oplever og mærker i praksis denne sammenhæng. At de erkender egen stillingtagen til disse vigtige elementer for et sundt og kreativt liv for dem selv i nuet og i fremtiden. Tag fat på den store kogebog og brug den aktivt til fremstilling af retter, som pirrer nysgerrigheden, giver kroppen et sprudlende tilskud af vitaminer, mineraler og god energi, afrund måltidet med en god fælles stemning. Vær sund og kreativ.

Karin Hansen Møller er ernærings- og husholdningsøkonom, og formand for Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler.