Jeg hoppede på skridttæller-dillen for et par år siden. Det stod hurtigt klart, at når jeg havde min skridttæller på, så påvirkede den mig. Sådan er det stadig. Jeg kan ikke lade være med at kigge efter, hvor mange skridt jeg har taget. Den - skridttælleren - får mig til at tage trappen. Jeg går en lille omvej. Jeg parkerer bilen langt væk fra supermarkedet, når jeg skal købe ind. Det gir ekstra skridt. I stedet for at stå stille ved stoppestedet, går jeg frem og tilbage og samler flere skridt eller dropper bussen, for ikke at tale om bilen. Jeg går og går. Det gør mig glad. Jeg løser tit et problem, når jeg går. Andre gange går tankerne deres egne veje, og så sker det, at der lige som bliver ryddet op inde i hjernen. Jeg går og går. Jeg konkurrerer med mig selv. Jeg har sat mig et mål. Hvis jeg om aftenen synes, det står sløjt til med skridttælleren, så går jeg og skridttælleren en ekstra tur.

Målet er 10.000 skridt

Den første skridttæller kom på markedet i 1965 under navnet "Manpo-kei". Det er japansk og betyder 10.000 skridt. Det var lige efter, at De Olympiske Lege var blevet afholdt i Tokyo. Man ønskede at promovere fysisk aktivitet for den store del af befolkningen. Manpo-kei - 10.000 skridt - skulle vise sig at være et holdbart slogan. Man gættede simpelthen på, at de 10.000 skridt nok var et godt mål. Det skulle med årene vise sig at være et særdeles kvalificeret gæt, når det drejer sig om sundheden. De 10.000 skridt er blevet populære også i vesten, og der er snart ikke et ugeblad med respekt for sig selv, der ikke er hoppet på skridttællerdillen. Talrige videnskabelige studier viser, at man går mere, når man går med en skridttæller. Og studier viser, at skridttælleren kan stimulere til fysisk aktivitet i et sådant omfang, at det medfører forbedringer af blodtrykket, blodlipider og insulinfølsomhed.

Sammenhæng mellem 10.000 skridt og 30 minutter

Tag din skridttæller på og gå rask til i 30 minutter. Skridttælleren vil formentlig vise et sted mellem 3.000 og 4.000 skridt - i hvert fald langt fra de 10.000 skridt, der blev indført som kampagne-slogan af japanerne. Nu er den officielle anbefaling ikke 10.000 skridt, men derimod 30 min moderat fysisk aktivitet om dagen, de fleste af ugens dage. Hvordan hænger de "30 min." sammen med de "10.000 skridt om dagen"? Sundhedsstyrelsens anbefaling går på, at de "30 min." skal være udover den basale daglige fysiske aktivitet, mens de "10.000 skridt" regner alt med. Der findes en række studier, der har undersøgt, hvad den basale fysiske aktivitet i dagligdagen, på job og derhjemme, svarer til i antal skridt for raske, normalvægtige voksne. Man finder, at det gennemsnitlige antal skridt i dagligdagen 6.000 til 7.000. Men det skal understreges, at der er meget, meget stor variation i vores basale fysiske aktivitetsniveau, som ikke mindst afhænger af fysisk aktivitet på jobbet. For det store gennemsnit er der imidlertid udmærket overensstemmelse mellem 10.000 skridt per dag og 30 minutters fysisk aktivitet af moderat intensitet. Moderat fysisk aktivitet giver ikke nødvendigvis øgning af konditionen (den maximale iltoptagelse), men man forbedrer sin stofskiftekondition, også kaldet metabolisk fitness. Man kan beregne, at 10.000 skridt om dagen nedsætter risikoen for hjertesygdom, type 2 diabetes og visse kræftformer, med ca. 30%.

Stort tab af kondition, når man ligger i sengen

De fleste af os oplever kortere eller længere tid, hvor vi er inaktive. Hvis man er syg, vil man ofte gå i seng. Men det er i sig selv ikke helt ufarligt at være sengeliggende. I 1966 blev der udført et forsøg. Fem unge mænd blev lagt i sengen i 3 uger. Der var ikke tale om et meget strengt sengeleje. F.eks. havde de unge mænd lov til at gå på toilettet og de måtte bevæge sig i sengen. I gennemsnit faldt deres kondition i løbet af de tre uger fra 43 til 33 ml per kg. per min. Der var derefter behov for 30 ugers struktureret træning, før de havde genvundet konditionen. Forskerne genundersøgte de samme 5 mænd 30 år efter. I løbet af de år, hvor de altså var blevet 30 år ældre, var deres kondital også faldet, fra 43 til 33. Når man ligger i sengen i 3 uger, taber man altså det samme i kondition, som når man bliver 30 år ældre!

Fravælg den dovne løsning

Den samme opgave kan ofte udføres aktivt frem for passivt: trappen frem for elevatoren; gang eller cykling frem for bilkørsel; rejse sig og skifte kanal frem for at bruge fjernbetjeneren; gå tur med hunden frem for at lukke den ud i haven.

Hvis man konsekvent vælger den dovne måde, kan man nøjes med at tage blot 1.000 til 2.000 skridt dagligt og alligevel passe sit arbejde eller studier. I en videnskabelig undersøgelse studerede vi raske unge mænd, der gik 10.000 skridt dagligt. De skulle ændre deres livsstil, så de kun gik 1.500 skridt dagligt i 14 dage. De skulle ikke ændre diæt. Deres kondition faldt med 7%. De tabte sig i gennemsnit 1,2 kg, svarende til et tab af muskelmasse på 1,2 kg. Deres totale fedtmængde ændrede sig ikke, men en scannings-undersøgelse viste, at de havde fået mere af det farlige fedt omkring organerne (æblefacon). Når de fik et fedtholdig måltid, havde de højere koncentrationer af fedt i blodet og i længere tid. Når de fik et kulhydratrigt måltid, skulle de producere betydeligt mere insulin, som udtryk for, at de var blevet insulinresistente, dvs. havde udviklet en forløber for gammelmandssukkersyge. Disse voldsomme fysiologiske ændringer indtrådte altså ved en livsstil, der svarer til en daseferie på stranden, og viser at fysisk inaktivitet er en selvstændig årsag til kroniske livsstilssygdomme, f.eks. hjertesygdom og type 2 diabetes.

Skridttælleren kan bruges til at stimulere den enkelte til at være mere aktiv i dagligdagen. Det gælder også patienter med type 2 diabetes, forhøjet blodtryk eller andre kroniske sygdomme. Man har vist, at disse patienter med fordel kan udstyres med en skridttæller, som et lille værktøj til at motivere til øget aktivitet med henblik på at bedre sygdommen eller forhindre udvikling til en mere alvorlig tilstand.

Det kan godt være, at den der skridttæller er lidt af en gimmick - men den virker! Det kan ikke diskuteres.

Kilde: Skridttællerbogen af Bente Klarlund Pedersen, Arnold Busck, Nyt Nordisk Forlag.

Bente Klarlund Pedersen er professor og direktør for Danmarks Grundforskningsfondscenter for Inflammation og Metabolisme, Rigshospitalet, Københavns Universitet.