I litteraturen er der mange forskellige forsøg på at definere sundhed som begreb. Ifølge Sundhedsstyrelsens pjece "Terminologi - forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed" er der et fællestræk ved mange af disse definitioner. Nemlig en opfattelse af "det gode liv", som både indeholder fysiske, psykiske og sociale aspekter.

"Det gode liv" kan både være defineret ud fra et normativt perspektiv, hvor der i et givent samfund findes sociale regler og normer for, hvordan jeg som individ bør leve mit liv. Og det kan antage en mere subjektiv tilgang, hvor "det gode liv" i højere grad bliver defineret ud fra, hvad jeg selv opfatter som et godt liv for mig. I mange tilfælde vil der være tale om en vis grad af overensstemmelse mellem de normer, der findes i samfundet (en kollektiv opfattelse), og min egen subjektive opfattelse af "det gode liv" og dermed min egen sundhed.

Ligesom der kan være en individuel og en kollektiv opfattelse af "det gode liv" eller sundhed, kan kroppen også anskues ud fra individuelle og kollektive opfattelser. Ved at anskue krop som fænomen ud fra tre vinkler; den private, den offentlige og den sociale krop vil jeg i det følgende vise, hvordan begreberne krop og sundhed hænger sammen, og samtidig vise at denne sammenhæng måske ikke altid er en fordel for alle mennesker.

Den private og den offentlige krop

Den private krop er med til at italesætte, hvem jeg er som menneske. Kroppen medvirker til at tegne et billede af mig gennem de subjektive fornemmelser og kropserfaringer, jeg har gjort gennem livet. Kroppen er med til at tegne et billede af mig som person, fordi den afspejler de personlige subjektive erfaringer af både fysisk og psykisk karakter, som man har gjort gennem livet, eksempelvis fedme begrundet i trøstespisning, ar efter cutting og så videre.

Modsætningen til den private krop er den offentlige. Her er samfundet medbestemmende for, hvordan min krop agerer ud fra regler, normer og værdier funderet i samfundet. Disse regler, normer og værdier siger både noget om, hvordan kroppen må udsmykkes, hvornår og hvordan den skal være påklædt, samt hvad der er "normalt" for de kropslige dimensioner; altså hvem der er høje, og hvem der er lave, hvem der er tynde, og hvem der er tykke, hvem der er gamle og hvem der er unge?

Den offentlige krop bliver altså betragtet som et objekt, noget der kan måles og vejes i forhold til nogle offentlige standarder.

Den sociale krop

Mellem den private og den offentlige krop findes ifølge sociologen Søren Damkjær "den sociale krop". Den sociale krop er kendetegnet ved på samme tid både at være en privat og en offentlig krop. Kroppen udgør mine muligheder for at signalere til omverdenen, samtidig med at omverdenens begrænser mig gennem regler, normer og værdier.

Den sociale krop er hele tiden under forandring. I det moderne samfund bruges kroppen eksempelvis af nogen til at vise, at de er en del af samfundet, mens andre forsøger at skille sig ud fra mængden gennem påklædning, frisure eller kropsudsmykning. Hvorvidt projektet lykkes, både for den, der ønsker at være en del af samfundet, og for den, der vil skille sig ud, afhænger i høj grad af, hvor god den enkelte er til at aflæse det pågældende samfunds normer.

Gennem sociale normer opsætter samfundet rammer for, hvornår den enkelte krop kan opfattes som sund. En sund krop er dermed en krop, der opfylder normen ved at fungere uden problemer, og ved samtidig at udvise en harmoni mellem kroppens psykiske og fysiske optimale formåen. Der er således tale om at krop og sundhed på en gang er et offentligt anliggende, idet samfundet har normer og værdier for "det gode liv", men samtidig er det et privat anliggende, specielt når noget går galt, og samfundets normer ikke kan følges. Et privat anliggende idet det er op til den enkelte at ændre sig, "at få styr på sin krop" så den lever op til de standarder, der findes for den offentlige krop.

Kroppen som kommunikationsredskab

Kroppen er altså et kommunikationsredskab, som hele tiden benyttes til at sende signaler. Signalerne opfattes af andre mennesker og dermed andre kroppe, som besvarer signalerne med nye signaler. I mange tilfælde foregår kommunikationen mellem to eller flere kroppe ubevidst, og det er først i de tilfælde, hvor eksempelvis den ene krop skiller sig ud fra normen, at kroppen som genstand kommer i betragtning. For personen, der adskiller sig fra normen, kan resultatet være en tingsliggjort selvopfattelse, og at den offentlige krop tager over i forhold til den private krop. At jeg ser mig selv og min krop som forkert i forhold til samfundets normer.

Samfundets normer for sundhed

Normerne for den offentlige krop i det moderne samfund bliver i stadig højere grad defineret ud fra standardiserede værdier, der kan bruges til at måle og veje, om objektet "kroppen" lever op til normerne. Eksempelvis BMI, der definerer, hvornår vi er tynde, tykke og fede. Hertil kommer de 8 kostråd, som blandt andet opstiller normer for, hvad vi skal spise, hvor meget vi skal motionere, og hvor meget vi maksimalt må indtage af alkohol.

For mennesker, der har ressourcerne og som tilnærmelsesvis lever op til de standardiserede værdier, kan måleredskaberne være en hjælp.

Mit afsluttende spørgsmål er, hvad med de mennesker, hvor den private krop slet ikke lever op til normerne for den offentlige krop? Dem, der har psykiske og sociale udfordringer, som begrænser muligheden for at leve op til de standardiserede værdier for, hvordan kroppen skal se ud? Hvordan skal vi som samfund hjælpe dem, og er det, hvad vi gør i dag? Er det nok at måle og veje i forhold til standarderne? Og er der i det moderne samfund plads til de individuelle kroppe, plads til den individuelle tilgang til "det gode liv", hvis ikke "det gode liv" lever op til den standard, samfundet har sat? Jeg kan godt være bange for, at vi som samfund i al vores forebyggelsesiver ikke efterlader tilstrækkelig plads til alle de forskellige private kroppe og de forskellige "gode liv", som der burde være. Tager jeg fejl?

Helle Wagner Holm er faglig-pædagogisk konsulent på Ernæring og Sundhed - Ankerhus på University College Sjælland. Hun er uddannet cand.scient.soc og bachelor i idræt.