I den danske udmøntning af kostrådene skelnes der på nuværende tidspunkt kun mellem de forskellige frugter og grøntsager med bemærkningerne om, at halvdelen af anbefalingen om 600 gram skal være grøntsager og at det gerne må være de grove typer som kål, rodfrugter og bønner. Men ud over dette har det været god latin ikke at komplicere budskabet ved at fremhæve nogle grøntsager og frugter på bekostning af andre. Dog har der i debatten om den sundhedsmæssige effekt af et moderat vinforbrug været fremført, at rødvin er mere gavnligt end hvidvin på grund af en højere mængde af antioxidanter.

Holland undersøger de lyse frugter og grøntsager

Tidsskriftet Stroke (http://stroke.ahajournals.org/cgi/reprint/STROKEAHA.110.611152v1) publicerede online i september en hollandsk undersøgelse, hvor de på data fra deltagerne i den europæiske kost- og kræftundersøgelse har set på sammenhængen mellem indtagelsen af frugt og grønt og risikoen for at udvikle slagtilfælde i en tiårig opfølgning. I undersøgelsen deltog 20.069 kvinder og mænd i alderen 20 til 65 år uden kendt hjertekarsygdom ved undersøgelsens begyndelse.

Som baggrund for beregningerne havde deltagerne udfyldt et valideret fødevarefrekvensskema med 178 elementer med mængder i husholdningsmål og understøttet af billeder af portionsstørrelser. I beregningerne af risikoen for at udvikle slagtilfælde blev der anvendt en model, der justerede for alder, køn, livsstil og kostsammensætning.

Frugt og grøntsager var klassificeret i fire grupper afhængig af deres farve: grøn, orange/gul, rød/lilla og lyse. Til de lyse grøntsager regnes hvidløg, løg og porre, hårde frugter som æbler og pærer (samt æblejuice og æblemos), og bananer, blomkål, endivie, agurk og champignon. Den spiste mængde per dag fra de forskellige farvegrupperinger var 62 gram grønne, 87 gram orange/røde, 57 gram rød/lilla og af de lyse blev der spist 118 gram om dagen. Der var ingen sammenhæng mellem indtagelsen af grønne, orange/gule og rød/lilla frugter og grøntsager og i udviklingen af slagtilfælde. Der var til gengæld en omvendt association mellem indtagelsen af hvide frugter og grøntsager og antallet af slagtilfælde. For hver gang der var en øgning på 25 gram hvid frugt eller grønt, var der et fald på ni procent i risikoen for at udvikle slagtilfælde. Af de spiste lyse frugter og grøntsager var 55 procent æbler og pærer.

Spis æbler og pærer - og gerne de danske

Det er første gang man har vist denne sammenhæng og vi kan selvfølgelig ikke revidere kostråd på baggrund af en enkelt undersøgelse, men man kan godt rejse spørgsmålet om tiden ikke er ved at være moden til en mindre forenklet anbefaling af frugt og grønt. Det kan komplicere budskabet, hvis vi kæder bestemte fødevarer sammen med forebyggelse af specifikke sygdomme, men det kunne måske også gøre budskabet mere spændende og øge troværdigheden, når vi skal argumentere for den evidensbaserede forebyggelse. Og måske kan vi professionelle blive bedre til at konkurrere med de modestrømninger, der hele tiden popper op.

En anden tanke jeg fik, da jeg læste undersøgelsen, og kædede det sammen med de meldinger, der kommer fra danske frugtavlere om, at de ikke kan sælge danskproducerede æbler og pærer, var, at her har de argumentet for at sælge deres produkter. Det er selvfølgelig vanskeligt, hvis vi har lært de unge, at æbler er Pink Lady, der smager ens og af meget lidt hele året, men vi må kunne hjælpe. Hvis alle skolefrugt- og firmafrugtordninger prioritere de danske sæsonfrugter frem for prisen har vi måske en chance for fortsat frugtproduktion og større sundhed i Danmark.

Uddannelsesleder Karen Søndergaard, VIA University College