Det er vigtigt, at børn og unge har sunde vaner. Der er derfor stor interesse for at undersøge både status og udvikling i børn og unges sundhedsvaner, og flere undersøgelser gennemføres med jævne mellemrum med henblik på at afdække børn og unges sundhedsadfærd. Skolebørnsundersøgelserne (HBSC) har siden 1984 cirka hvert fjerde år undersøgt 11-15-åriges sundhedsadfærd og selvrapporterede helbred. Desuden har Sundhedsstyrelsen hvert år siden 1997 undersøgt de 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner blandt et repræsentativt udsnit af skoleelever på 5. - 10. klassetrin om bl.a. alkohol, tobak, kostvaner, fysisk aktivitet og trivsel i skolen. De ældre børn samt unge 16-20-årige undersøges gennem undersøgelsen "Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag" (MULD), som er foretaget siden 2000, og som de senere år gennemføres hvert andet år med spørgsmål om de unges livsstil og dagligdag - herunder trivsel, fysisk aktivitet, helbred og brug af tobak, alkohol og illegale stoffer. DTU Fødevareinstituttet har desuden siden 1995 gennemført landsdækkende kostundersøgelser blandt både børn, unge og voksne. Den seneste kostundersøgelse blev startet i 2000 og har siden på kontinuerlig basis undersøgt kostvaner i befolkningen i alderen 4-75 år. Der er indtil videre udgivet 6 rapporter fra kostundersøgelsen og den seneste rapport gennemgår bl.a. de unges måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt.

I modsætning til undersøgelserne specifikt rettet mod børn og unge kan man med kostundersøgelsen sammenligne forskellige aldersgruppers madvaner. Kostundersøgelsen viser, at de 15-24-årige har de mest usunde kostvaner i befolkningen. Desuden viser undersøgelsen, ligesom flere andre undersøgelser, at de unge har uregelmæssige måltidsvaner. Udviklingen viser, at børn og unge spiser mere fastfood, mindre rugbrød, drikker mere sodavand og mindre mælk nu end for 15 år siden.

Vurdering af egne kostvaner

Både børn og unge spiser mere frugt og grønt nu end tidligere, samtidig med at indtaget af sukker de senere år ser ud til at stagnere. Til trods for denne positive udvikling, er det fortsat 6 ud af 10 børn der får for meget sukker gennem kosten, og kun hvert femte barn spiser tilstrækkeligt med frugt og grønt. Blandt de unge er det kun hver 10., der spiser nok frugt og grønt, men paradoksalt svarer ca. 70% af de unge, at de i nogen eller høj grad spiser nok frugt eller grønt, og ca. 75% af de 15-18-årige mener, at deres kostvaner er sunde nok. Mange unge oplyser, at de synes sund mad er for dyrt eller at de oplever tiden som en barriere for at spise sundere. Desuden er de 15-18 årige den aldersgruppe, hvor færrest ønsker at spise mere frugt og grønt her og nu.

Der er det problem, at en stor andel mener deres vaner er sunde nok, eller at de oplever pris eller tid som barriere for at spise sundt. Denne gruppe vil sjældent lytte til kostråd om at spise mere frugt og grønt, mindre fedt med mere. Dog er der samtidig cirka 25%, som ikke mener, de spiser sundt nok, og her er der potentiale for en oplysningsindsats, men måske er det snarere strukturelle ændringer, som sund mad i kantiner, sundt fastfood, sodavandsautomater og slik ud af sportshaller og fritidsklubber, der kan være med til at sikre større sundhed blandt unge.

.

Generation eller livsfase?

Fødevareinstituttets undersøgelser tyder til trods for, at det er en tværsnitsundersøgelse dog på, at de unge ændrer kostvaner, når de kommer i 20´erne og vender tilbage til mere regelmæssige og sundere måltidsvaner. I kostundersøgelserne bliver de unge spurgt om, hvorvidt de spiser den samme mad nu som tidligere. Hertil svarer mange, at de har ændret kosten betydeligt de senere år, og her er det oftest, fordi de er flyttet hjemmefra, at de ændrer vaner. For ældre aldersgrupper er der også tegn på, at de ændrer vaner, når de får børn, børnene flytter hjemmefra eller de bliver alene. Således er vanerne blandt unge måske nærmere et livsfasesymbol end tegn på, at de nye generationer har andre og dårligere vaner end de ældre generationer.

Tid brugt på madlavning

Idet navnlig unge har uregelmæssige måltidsvaner, kan man formode, at de nedprioriterer måltiderne og ikke gider lave mad. Da mange 19-24-årige bor alene, vil de alene af den grund måske ikke have det store incitament til at bruge lang tid på at lave mad til sig selv. Flere gange har avisoverskrifter udråbt unge til at spise on-the-go, proppe sig med fastfood og i øvrigt ikke kunne lave mad. Kostundersøgelsen viser som forventet da også, at det største forbrug af pizza findes blandt de unge, og samtidig bruger de unge mindre tid på at tilberede mad end ældre aldersgrupper. Man kan så måske slutte, at de unge er ligeglade med madlavning og at de ikke kan finde ud af det. De få undersøgelser af de unges madlavningskundskaber, som findes, viser dog, at til trods for at de unge ikke er godt rustet til at lave mad, når de flytter hjemmefra, så bliver usikkerheden erstattet af lyst til at prøve sig frem og eksperimentere med retterne, og det er in at kunne lave mad. De unge har ikke nødvendigvis lært at lave mad, men de drømmer om hjemmelavet mad, der er god signalværdi i. Ser man på udviklingen i, hvor meget tid de unge bruger på at tilberede mad, så tyder data fra flere undersøgelser på, at de unge bruger mere tid nu end i slutningen af 80´erne. Således er mønstret for, hvor mange der bruger henholdsvis lidt eller meget tid på madlavning i 1995 og 2008 relativt stabilt blandt de unge.

Kostvaner er mere end sundhed

Kostvaner handler om meget mere end sundhed. Hvad angår de unge, er de i gang med at skabe deres egen identitet, gøre oprør mod forældre/autoriteter, har egne penge på lommen og frihed til selv at vælge. I denne livsfase kan sundhedsoplysning være spildte ord på Balle-Lars, men så længe de unge ligesom de voksne har idealet om, at det gode måltid er god mad lavet fra bunden og hygge om maden, så kan det ikke gå helt galt. De unge kan og skal påvirkes til sund livsstil, men håbet om, at de lytter, er ikke stort, og det kan diskuteres, hvor mange ressourcer man skal bruge for at oplyse dem om sundere adfærd. Men information om sund livsstil skal være til stede, og man kan så håbe, at noget af det fornuftige hives frem efterhånden som de unge bliver ældre. Dog er nok snarere de strukturelle ændringer med blandt andet øget tilgængelighed af sunde produkter, der kan være med til at forbedre sundheden lidt blandt de unge.

Sisse Fagt er kostvaneforsker ved DTU Fødevareinstituttet og har i mere end 15 år arbejdet med ernæring og kostvaner.