Anmeldelse

Børn – et fælles ansvar

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

» det skulle jo være ret unødvendigt at rose kommuner for, at de rent faktisk overholder lovgivningen og vejledningen ...«.

Denne høflige underdrivelse fra forordet er helt central for bogen. Ligesom den sætter streg under nødvendigheden af netop sådan en bog. Det relevante lovstof er nemlig omfattende og ikke altid lige let tilgængeligt. Som citatet mere end antyder, er det ikke alle kommunale sagsbehandlere, der kender/overhol-der bestemmelserne. Så meget mere grund er der til at læse bogen, måske ikke fra ende til anden, for den kan også bruges som opslagsværk.

Bogen gennemgår metodisk regler og procedurer omkring iværksættelse af støtteforanstaltninger for børn og unge ud fra forfatterens egne erfaringer som advokat. Den er let at læse og at finde rundt i takket være et godt stikordsregister.

Hvad er det, kommunen kan/skal gøre, når der gribes ind over for et barn? Hvem er egentlig parter i en sådan sag, og hvilke rettigheder har de? Husker kommunen at oplyse om klageveje og ret til advokatbistand?

Bogen tager meget aktuelt udgangspunkt i blandt andet lov om social service af 29. juni 2004, kapitel 8 og 9, som handler om særlig støtte til børn og unge, herunder tvangsfjernelser, ligesom den knytter an til den anbringelsesreform, som forventes vedtaget i indeværende folketingssamling med et bredt flertal bag.

Bogen henvender sig især til skolelederen og medarbejderne ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.