Debat

Skoledagens længde – skal vi virkelig stadig tale om det?

Skoledagen er for lang, der er ikke ressourcer i folkeskolen til at lave den gode, lange, varierede skoledag, som politikerne havde forestillet sig i 2013. Og det er rigtig svært, som lærer, at skulle være en del af hver eneste dag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg hører ofte politikere ytre sig i den offentlige debat, at vi skal holde op med at diskutere skoledagens længde, men i stedet tale om indholdet. Ofte lyder i forlængelse heraf til lærerne, at nu må de også se at gøre skoledagen mere spændende og relevant for eleverne. Jeg ved simpelthen ikke, om jeg skal bryde sammen af grin eller bryde sammen af gråd. Jeg må konkludere, at de personer, der udtaler dette har et meget begrænset kendskab til folkeskolen.

Den internationale læseundersøgelse PIRLS 2016 viser, at de danske skoleelevers læsefærdigheder er faldet markant. Undersøgelsen viser, at vi er på samme niveau som i 2006. Det er væsentligt at bemærke, at de 3. – 4. klasses elever, der indgår i undersøgelsen, startede i skole det år, hvor reformen blev indført. Så ja tak, lad os endelig tale indhold, for det hænger unægtelig sammen med de lange skoledage og lærernes manglende tid til forberedelse.

Eleverne mener, at skoledagen er for lang. I 2016 svarede 82% af eleverne, at skoledagen er for lang. Det mener jeg, at vi skal tage alvorligt. Vi ved, at eleverne ikke kan bevare deres koncentration ret længe af gangen. I klasselokaler, hvor der skal sidde op imod 28 – forskellige -  elever sammen, er der ikke meget energi tilbage efter klokken 14.00.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg undres fortsat over, at man kan give lærerne så mange flere undervisningstimer, afkorte deres forberedelsestid og samtidig give dem flere andre opgaver – og så forestille sig, at kvaliteten af undervisningen vil blive bedre?

Økonomien ser ganske forskellig ud fra skole til skole, og alene af den grund kan der ikke laves en ”one size fits all”. De forskellige elevers behov, den enkelte skoles fysiske muligheder og skolens givne rammebevilling er parametre, som alle skal tages i betragtning. Der er skoler, hvor der mangler lokaler til den understøttende undervisning eller til faglig fordybelse, andre steder er der flere end 28 elever pr. lærer osv. Udfordringerne er mange.

Lærerne vil gerne en varieret og anderledes skoledag, men vi vil ikke den skole, hvor der ikke er tid til forberedelse, og hvor der ikke er tid til det nødvendige samarbejde lærerne imellem. Jeg savner i den grad respekt for vores fag - når det højere antal undervisningstimer skal betales med vores forberedelsestid.

I folkeskolelovens §16b gives der mulighed for at afkorte skoledagen ved at konvertere den understøttende undervisning til flere voksne i fagundervisningen. Dette udmøntes meget forskelligt fra kommune til kommune. I København har borgerrepræsentationen besluttet at give den enkelte skoleleder mulighed for at afkorte skoledagen. Skolebestyrelsen skal naturligvis afgive en udtalelse herom. Skolelederne spiller derfor en afgørende rolle i dette spørgsmål, og det synes jeg, at vi glemmer lidt. Skolelederne skal som øverste myndighed tage deres ansvar og i samarbejde med lærerne og skolebestyrelsen finde den bedste løsning – og ikke bare se til, at endnu et skoleår går på hæld, hvor vi laver en ringere skole, end hvad vi i virkeligheden har mulighed for. Vi skal handle på de ting, som så åbenlyst ikke fungerer.

Den bedste løsning på nuværende tidspunkt må være at afkorte skoledagen, så lærerne får flere fagtimer, hvor der er flere lærere om at varetage undervisningen. §16b løser ikke vores grundlæggende problem, det er nødvendigt med en helt anden løsning, men det kan være den bedste løsning på nuværende tidspunkt. Der kan frigives noget fælles forberedelsestid til lærerne, og eleverne vil opleve at få kortere skoledage. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi fortsat har fokus på de grundlæggende problemer ved reformen og fortsat arbejder for nogle holdbare løsninger.

Vi skal have debatten på skolerne - igen! Lærerne er en nødvendig part i denne, da vi har de nødvendige forudsætninger for at vide, hvad der er den bedste løsning, indenfor de givne rammer. Ting tager tid, men i dette tilfælde skal der ske noget nu, for det har store negative konsekvenser for folkeskolen, at der ikke handles, når noget så åbenlyst ikke fungerer.

Så ja, vi skal stadig tale om det – bring debatten op – grib de muligheder der er!