SF's undervisningsordfører Jacob Mark var på skolebesøg, og eleverne i 8. klasse havde idræt. Han undrede sig, for alle eleverne sad ned og var fordelt i grupper med computere.

"Jeg kiggede ned på skærmen, og der så jeg overskriften: 'Beskriv højdespringets fire faser'. Det var simpelthen det, de sad og arbejdede på. I et Word-dokument, helt stille i idræt. At skulle beskrive højdespringets fire faser. Dér har man da svaret på, hvorfor nogle børn ikke føler sig til rette i skolen. Fordi alting skal gøres teoretisk, akademisk og klar til eksamenssituationer", berettede Jacob Mark efterfølgende på Facebook.

Han ser oplevelsen som et klokkeklart eksempel på den akademisering og teoretisering, der de senere år har indfundet sig i folkeskolens undervisning.

"Et højdespring skal da hoppes - ikke beskrives i Word. De drenge og piger, der er dygtige til at springe højdespring i virkeligheden, men som ikke er stærke bogligt, de ender nu med også at lide nederlag i idræt. Fordi nogle har besluttet, at springet skal skrives i stedet for hoppes", lyder det fra Jacob Mark, der tilføjer:

"Jeg er simpelthen af den holdning, at det er ikke meningen med vores grundskole, at man skal kunne nørde ned i så små detaljer af idrætten. Det må være det at lære at bevæge sig, forstå det basale af kroppen og komme ud og røre sig i et fællesskab, det skal handle om", understreger Jacob Mark over for folkeskolen.dk/idræt "Har de brug for at lære det"?

Han fortæller, at det har frustreret ham over længere tid, at når Christiansborg-beslutninger om folkeskolen ender ude i klasserne, så har de været gennem en mølle af akademisering eller djøfisering med bekendtgørelser, vejledninger og faglige mål.

"Der skete en teoretisering, da man gjorde idræt til prøvefag. Det er det samme, der er sket med de praktisk-musiske fag. Det bliver gjort til prøvefag med de bedste intentioner, det skal have mere vægt, og eleverne skal tage det seriøst. Og i det det bliver til et prøvefag, skal det så ifølge ministeriet leve op til alle mulige ting, og det ender med at blive så tungt, at eleverne bruger rigtig meget tid på det. Jeg mener grundlæggende, at vi skal stille spørgsmålstegn ved, om de har brug for at lære det", siger Jacob Mark. Han kan godt forstå de faglærere, der synes, at det er positivt, at deres fag er kommet i centrum.

"Men mit budskab til dem vil være: Jeg vil gerne lade deres fag være i centrum - med dem som udgangspunkt - i stedet for at det er os inde på Christiansborg, der dikterer dem alle mulige mål. Så min opfordring er også, at alle der oplever det her, - at det bliver så tungt - skriver ind med eksempler".

Jacob Mark gør sig ingen illusioner om at skrue tiden tilbage, så idræt fremover igen kun skal være et aktivitetsfag.

"Det kommer jo ikke til at ske. Vejen må være at give mere frihed til, hvad kravene skal være til de her prøver. Det er lidt tragisk at høre, at idrætslærere kan true eleverne med, at idræt nu er et prøvefag. Kunne det ikke være federe, hvis man tog diskussionen om, hvordan skaber man et idrætsfag, som de unge gerne vil komme til", lyder det fra Jacob Mark.

Lektor: Prøven i idræt er grundlæggende god for faget 

Formanden for Dansk Skoleidræts faglige udvalg, Malene Vissing Tønder, ærgrer sig over Jacob Marks oplevelse, som hun kalder "et øjebliksbillede".

"Det er lidt det, vi stadig møder, desværre. Det bunder nok i, at faget før i tiden var et aktivitetsfag, hvor det havde været en god time, hvis der havde været røde kinder og sved på panden. Men at gå tilbage til idræt som et aktivitetsfag vil være en degradering af faget. Nu er vi endelig blevet anerkendt for også at være mere end et sved-på-panden-fag", siger hun.

"Det højner faget" Malene Vissing Tønder ærgrer sig over, at Jacob Mark tilsyneladende ikke spurgte eleverne om, hvordan de ellers har arbejdet med højdespring.

"Jeg synes jo, at idræt er et læringsfag, og det indebærer, at man arbejder både fysisk og teoretisk. Det står jo faktisk sådan i Fælles Mål, at vi er bundet op på, at de skal arbejde med sprog og skriftsprog i faget. Så uanset hvor meget han kan ærgre sig over, at de sidder bag en computerskærm, så synes jeg faktisk også, at det er noget, der er med til at højne faget. Det fedeste ved faget er, at vi kan prøve teorien på vores krop, når vi står derude. Men der er altså også læring i at omformulere den viden, du får igennem kroppen og ud igennem fingrene og ned på et papir", siger Malene Vissing Tønder.

Men hun understreger også, at eleverne selvfølgelig ikke skal sidde foran en computerskærm hele tiden.

"Bevægelse og fysisk aktivitet hører jo ikke længere til idrætsfaget alene. Det skulle jo gerne være noget, de møder gennem hele deres skoledag", understreger hun. 

"Vi slap af med rundboldslærerne, da vi fik Fælles Mål"