I Sverige går næsten 99 procent i gymnasiet
I Sverige har man i mange år haft en model i stil med den, Socialdemokraterne nu foreslår, hvor alle har ret til en ungdomsuddannelse, og de mange forskellige typer af uddannelser hører under én skoleform, i Sverige kaldet gymnasieskolen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"98-99 procent går fra grundskolen over i gymnasieskolen", forklarer Sven Sundin fra den svenske nationale skolemyndighed Skolverket.
"Det er frivilligt for individet, men alle har ret til tre års gymnasieuddannelse, og det er ikke muligt at få et rigtigt job med almindelige arbejdstider, før man er 18 år".
Alligevel er der også i Sverige bekymring over gennemførelsesprocenterne. Mellem 72 og 74 procent af en ungdomsårgang forlader gymnasiet med det, der kaldes slutbetyg, altså afgangskarakterer. Der findes ikke eksamen efter gymnasiet, men Riksdagen har besluttet en gymnasiereform, som betyder, at de, der starter på en ungdomsuddannelse fra 2007 og frem, skal afslutte med eksamen. Yderligere 8-9 procent går i gymnasiet i mere end to år og har karakterer og point, som de kan bruge til at søge uddannelse eller job.
"Det er en ret at gå tre år i gymnasiet, og det er skolens pligt at skaffe de 15 ugers praktik, som indgår i de erhvervsrettede programmer", forklarer Sven Sundin og fortæller om Gnosjöandans Kunskapscentrum i Småland. I kommunerne omkring Gnosjö er der rigtig meget småindustri, og det betød tidligere, at det var let at få ufaglært arbejde i området. Men ved hjælp af et tæt samarbejde mellem skole og industri, er gymnasiefrekvensen i området vokset fra 65-70 procent for 20 år siden til 99 procent i dag.
Læs flere fakta om den svenske gymnasieskole og Socialdemokraternes uddannelsesoplæg via linkene til højre.
