Vold i skolen
Merete Riisagers 29 sider lange handlingsplan mod vold var færdiglayoutet i april 2019, men er aldrig blevet officielt fremlagt.
Her er de tiltag mod vold i skolen, som aldrig blev brugt
Merete Riisager satte som minister fokus på folkeskolens udfordringer med vold, men hun kunne ikke få politisk opbakning til en række tiltag. Læs hvordan hun gerne ville hjulpet skolerne til at få et bedre tag på volden.
Et rejsehold, der kan rykke ud til voldsramte skoler, flere
sanktionsmuligheder til skolerne og et pilotprojekt, der skulle indsamlet viden
fra skoler, der har fået påbud fra Arbejdstilsynet.
Det er nogle af de tilsyn, som viser sig at være kørt konkret
i stilling allerede tilbage for fem år siden tilbage i 2019 under daværende
undervisningsminister Merete Riisager (LA).
Hidtil har fortællingen været, at Merete Riisagers bebudede
handlingsplan mod vold i skolen aldrig nåede at blive helt færdig.
Men Folkeskolen kan afsløre, at handlingsplan lå
klar og færdigskrevet og dateret til april 2019 og med titlen ’Tryghed i skolen
– 10 indsatser til forebyggelse og bekæmpelse af vold og trusler i folkeskolen’
Flere af tiltagene er nogle af de samme, som nuværende
undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) siden Borupsagen har bebudet, at der er behov for.
Forsøg med skoler med voldspåbud
Planen viser, at Undervisningsministeriet ville have igangsat
pilotprojekt med tre skoler, der alle havde modtaget et påbud fra Arbejdstilsynet på
grund af vold og trusler. De skoler skulle ifølge planen tilbydes ”akut hjælp med
at komme deres problemer til livs”, og så skulle projektet bidrage med viden og
erfaring.
Den viden skulle efterfølgende bruges til at oprette, hvad
man var klar til at kalde for ”en national taskforce”, som skulle rykke ud på
skoler med ”har særligt store problemer med vold og trusler”.
”Taskforcen vil tilbyde skolerne konkret hjælp til at
håndtere akutte lokale problemstillinger med vold og trusler her og nu samt
gennemføre længerevarende udviklingsforløb, som kan nedbringe forekomsten af
vold og trusler. Rådgivnings- og vejledningsforløbene vil blive tilpasset den
enkelte skoles konkrete udfordringer”, står der i den ikke tidligere offentliggjorte handlingsplan.
Få overblikket over nogle af tiltagene i Riisagers plan
U· Skolelederen
skal kunne pålægge forældre ”handlepligter”, fx pligt til at deltage i samtaler
eller aflevere og hente elev
· Skolelederen
skal kunne pålægge elever at deltage i ”genopbyggelige aktiviteter” som fx at
deltage i oprydning af fællesarealer eller vedligehold af skolens område
· Skolelederen
skal have øgede muligheder for at bortvise elever
· Dansk
Center for Undervisningsmiljø skal afdække omfanget af vold og trusler mellem
elever og afdække brugen af foranstaltninger overfor elever
· Etablering
af national task force, som skal rykke ud på skoler med særligt store problemer med vold og trusler
· Et
pilotprojekt med tre skoler, der har fået et påbud fra Arbejdstilsynet på grund
af vold og trusler. De tre skoler skulle tilbydes akut hjælp med at komme deres
problemer til livs, og projektet skulle bidrage med viden og erfaringer til at etablere
en national task force.
· Hotline
med rådgivning og vejledning i samarbejde med Danmarks Lærerforening og BUPL
til lærere og pædagoger, der har oplevet at været udsat for vold og trusler
· Forsøg
med mulighed for akut inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning i
tilfælde med vold og trusler (fast track-ordning)
· Kortlægning
af international viden og erfaringer med arbejdet med at forebygge vold og
trusler
· Etablering
af regionale netværk for skoler, der er udfordret af vold og trusler
· Landsdækkende
informationsindsats med konferencer
· Styrket
undervisning i Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab med fokus på
indsatsen for at forebygge konflikter mellem elever
Læs hele handlingsplanen
Ville have overblik over vold mellem elever
Inden handlingsplanen havde Merete Riisager fået Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) til at gennemføre en omfattende undersøgelse
af, hvor galt det stod til med vold mod lærere og pædagoger.
Og med handlingsplanen var turen så kommet til at få et
overblik over, hvor meget vold der er mellem eleverne. Det var en opgave, hun
ville give Dansk Center for Undervisningsmiljø. Centret skulle desuden ”afdække brugen af foranstaltninger overfor elever”.
Ifølge Riisagers plan skulle der også oprettes en hotline,
der kunne tilbyde rådgivning til lærere og pædagoger, der har været udsat for
vold og trusler. En hotline den daværende minister ville etablere i samarbejde med Danmarks
Lærerforening og BUPL.
Elever skulle tvinges til at deltage i ”genopbyggelige aktiviteter”
Efter Borup-sagen har flere partier og også undervisningsminister
Mattias Tesfaye været ude med ønsker om at give skolerne øgede muligheder for
at sanktionere voldelige elever.
Det var Riisager allerede klar til at indføre tilbage i 2019.
Hun var klar til at give skolelederne kompetencen til ”at forlange, at en elev
får et andet skoletilbud”. I dag kræver det, at skolen har fundet en anden skole,
der vil tage imod eleven – men det skulle ikke længere være et krav ifølge Riisagers
plan.
Som en del af handlingsplanen skulle skolerne kunne pålægge
elever en form for samfundstjeneste. Som eksempler nævnes det, at en elev skal
kunne pålægges ”at deltage i oprydning af fællesarealer eller vedligehold af
skolens område”.
Det var også planen, at skolelederne skulle kunne ”pålægge
forældre konkrete handlepligter” som fx at deltage i samtaler eller aflevere og
hente deres barn.