"Dokumentet skal bruges til, at vi, hvor end vi er, kan fortælle, hvad faggruppen laver", forklarer Jette Benn, som er den danske repræsentant i den internationale føderation af husholdningslærere IFHE.

Hun mener, husholdningsfaget har en rolle at spille i mange af samfundets sektorer. For eksempel er hun fortaler for, at faget i højere grad tænkes ind i hele uddannelsessystemet, så sundhed og mad bliver et alment dannende fag - også på andre uddannelsesniveauer end folkeskolen.

"Det er et alment dannende livsområde, hvor der i dag desværre er meget ringe almen viden", siger hun til ernaeringogsundhed.dk.

Integration er et andet samfundspolitisk område, hvor Jette Benn mener, det er oplagt at inddrage den viden, som uddannede inden for husholdning og hjemkundskab, har.

Professionen under evig udvikling

Husholdning og hjemkundskab kan fungere i fire praksisområder, står der videre i positionsdokumentet. Faget kan være en akademisk disciplin, hvor fagfolk skaber nye tænkemåder for professionelle og samfundet. Det kan tænkes ind i familiers og husholdningers hverdagsliv. Det kan være et læreplansområde, hvor fagpersoner vejleder elever og studerende og forberede dem på livet. Og det kan være en samfundsmæssig arena, hvor faggruppen er med til at udvikle politikker, som støtter familier og enkeltpersoner til at opnå handlekompetence.

"For at blive succesfuld inden for disse fire dimensioner af praksis betyder det, at professionen altid må udvikle sig, og at der altid vil være nye måder at håndtere professionen på", står der i positionsdokumentet.

Betegnelsen skal være dækkende

Hvad angår udvikling ærgrer Jette Benn sig over, at titlerne husholdningslærer og ernærings- og husholdningsøkonom er blevet erstattet af professionsbachelor i ernæring og sundhed. Da uddannelsen skulle revideres argumenterede hun for at bevare betegnelsen husholdning, fordi den rummer både begreberne ernæring og sundhed.

"Det er ærgerligt, at man forlader konteksten, og tager ernæring og sundhed ud af den", siger hun.

Af samme årsag mener hun også, man skal være varsom med at ændre betegnelsen hjemkundskab, hvilket debatteres for tiden. Der er forslag om, at faget skal hedde noget med mad, sundhed eller maddannelse, og begrundelsen for en ændret betegnelse er at gøre faget mere attraktivt. Men at fokusere på mad er at pille ét element ud af konteksten, mener Jette Benn.

"En betegnelse må være tydelig, den må være rummelig, den må være mere end en tilfældig tendens i tiden. Den kan ikke blot være appetitlig og nem som 'convenience food', og mad alene gør det ikke, maden hører til i en kontekst i en sammenhæng, den som hverdagslivet rummer i forhold til hjem og husholdning, og det er andet end mad", skriver hun i hjemkundskabslærerforeningens blad, Hjemkundskab. Betegnelsen skal være dækkende for, hvad faget rummer:

"Det handler om livsverden, det drejer sig om handlinger i dette hverdagsliv, hvor vi gør brug af materialer og redskaber, vi bruger og forvalter ressourcer med henblik på egen livskvalitet og sundhed, men også på andres og omverdens", skriver hun.