Debat
Så det ”knager” Design med brugerperspektiv.
Indtryk fra kursus på dhe i Skjern.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Så det ”knager”
Design med brugerperspektiv.
Håndværk og design – et nyt fag. Under denne kursustitel var en af de udbudte workshops arrangeret af DLF og afholdt på dhe i Skjern, et arbejde i træværkstedet.
Et af (flere) omdrejningspunkter for faget håndværk og design er innovation og entreprenørskab. I denne workshop var fokus lagt på entreprenørskab. Det at lave noget, som giver værdi for andre.
Rammen om opgaven var, at eleverne i 6. kl. skulle forestille sig, at de samarbejdede med eleverne i 0 kl., som netop var hjemvendt fra en tur i Odense Zoo. Eleverne i de to klasser blev sat sammen i par, en fra hver klasse. Eleven i 0. kl. skulle så fortælle eleven fra 6. kl. hvad udbyttet af turen til zoo havde været. Disse oplevelser dannede baggrunden for arbejdet for 6. k. eleven, som skulle omsætte indtrykkene til en knage. Den færdige knage skulle gives til det pågældende barn fra 0. kl., som dennes personlige knage udenfor klassen til overtøjet. I forbindelse med dette, vil det være oplagt også at hænge en tegning af det pågældende dyr/oplevelse, som eleven i 0 .kl havde tegnet efter turen i zoo, på væggen ovenover knagen, så eleven i 0.kl. også får deres oplevelse udstillet.
Tilgængelige materialer i workshoppen var et stykke krydsfiner, hvoraf knagen skulle laves, et tilsvarende stykke masonit til at lave model i, dyvler samt lim. Af værktøj var den elektriske dekupørsav omdrejningspunktet. Knagen skulle/kunne males til slut.
Herefter gennemløb kursisterne i smågrupper en idegenerering , hvorefter hver især skitserede og udførte egen knage.
Som linjefagsuddannet håndarbejdslærer, for efterhånden længe siden, var det spændende at stifte lidt mere kendskab med træ som materiale, samt den elektriske dekupørsav. Det var også udfordrende, da jeg under skitseringsarbejdet ikke altid kunne gennemskue, hvordan ideerne rent håndværksmæssigt kunne udføres. Både så det var håndværksmæssigt i orden og så det blev holdbart og funktionelt. Min faglighed indenfor materialet, håndværket og maskinernes muligheder var for begrænset.
Det er i faget vigtigt, at underviserne besidder håndværksmæssig viden, så de kan lære eleverne det håndværk, som er nødvendigt for at løse en konkret opgave. Det vil således ikke være tilstrækkeligt at opkvalificere de linjefagsuddannede håndarbejdslærere ved at sende dem på et maskinkursus, hvilket vil give adgang til værkstedet og maskinerne i håndværk og design.
Fælles Mål for håndværk og design lægger op til, at en given designopgave skal kunne løses i bløde materialer, hårde materialer eller i en kombination af bløde og hårde materialer. Således er det for mig at se en forudsætning for fagets succes, at der i timerne i håndværk og design er undervisere til stede, som besidder kvalifikationer indenfor begge materialeområder; de bløde og de hårde materialer. Lige så snart maskinerne er i gang, som de er i den ovenfor skitserede opgave, vil underviseren være bundet til at være tæt på disse af sikkerhedshensyn. Det kan således være svært også at overskue elever, som løser deres designopgave i bløde materialer, måske i et tilstødende lokale, hvilket vil være den vilkårene på mange skoler. Også fremover, når der kommer flere håndværk- og designlinjefagsuddannede lærere, vil det være godt for fagets succesmulighed, at der er to faguddannede undervisere til stede i faget håndværk og design samtidig.