I dag er Hundigeskolen og Gersagerskolen to selvstændige skoler i det nordlige Greve med elever fra 0. til 9. klasse. De fortsætter med deres egne ledelser efter sommerferien, men fordeler eleverne imellem sig, så Gersagerskolen kører videre med 0. til 6. klasse, mens Hundigeskolen lægges sammen med Greve Tiendeklasseskole og får hele overbygningen.

"I dag er der mellem 10 og 20 elever i vores klasser. Ved at samle eleverne kan vi lave klasser med mellem 18 og 22 elever. Det giver børnene flere at spille sammen med, og ved at have flere klasser på hvert trin på den enkelte skole får vi også et større fagligt spil mellem lærerne", siger skoleleder Lise Colmorn fra Hundigeskolen.

Målet er at styrke de to skoler, som begge har mange tosprogede og socialt belastede elever. Men de skal ikke kun have klasser med mere harmoniske størrelser. Skolerne får samlet tilført over to millioner kroner om året i de kommende år. Pengene skal bruges til at øge fagligheden og give skolerne en profil med idræt, sundhed og kost.

De to skoler er allerede godt i gang med at udfolde deres nye profil.

"Tre dage om ugen kører vores eftermiddagsbånd, hvor der er tilbud om breddeidræt for både piger og drenge, elitefodbold for drenge, lektiecafe, skolekøkken og medie- og it-værksted. Det er meget populært, så efter sommerferien går vi op på fire dage om ugen. Den femte dag håber vi at få ungdomsskolen til at holde åbent", fortæller Lise Colmorn, der er leder for en skole, hvor 90 procent af eleverne er tosprogede.

Den nye kurs skal kunne kommunikeres

Gersagerskolen er begyndt at køre et tilsvarende bånd om morgenen. Fra klokken syv kan børnene i SFO'en være med til at lave morgenmad, og klokken 7.50 kan alle elever - også dem, der ikke går i SFO - få et lille måltid mad, inden skoledagen begynder klokken 8.20.

"Vi har kørt med morgenbåndet siden efteråret, og vi udvikler hele tiden på det. Det er meningen, vi skal bruge hinandens erfaringer, så vi kan køre med et morgenbånd, et middagsbånd og et eftermiddagsbånd på begge skoler", fortæller skoleleder Signe Boegh fra Gersagerskolen, hvor knap halvdelen af eleverne er tosprogede.

Skolen har ikke gjort reklame for morgenbåndet, men jungletrommerne får stadig flere elever til at dukke op. Nogle af dem kommer i svømmehal eller ud at løbe.

"Det er vores aftalebørn, som har brug for at røre sig. Ved at sende dem i svømmehal får vi dem ned i gear, så de er parate til at tage fra i skolen. Vi tænker meget i læringsstile", siger Signe Boegh.

For at styrke profilen bliver lærerne efteruddannet 20 timer i idræt. Her skal de lære, hvordan de får bevægelse ind i de almene skolefag.

"Normalt er vores økonomi styret pr. elev, men vi får lov at beholde rationalet ved klassedannelsen, så vi har råd til at udvikle lærernes kompetencer. Målet er, at vi bevæger os mindst en halv time hver dag i kraft af morgenbåndet og bevægelse i de forskellige fag. Vi vil være kendt for at arbejde med læsning, sundhed, kost og idræt, så vi igen kan få danske forældre og stærke tosprogede til at søge skolen", siger Signe Boegh.

Det er for tidligt at sige, om det lykkes at nå målet, men de to skoleledere kan allerede spore en tendens til, at flere forældre gerne vil prøve skolerne af.

"Vi har lige haft åbent hus, og jeg har talt med mange forældre, som gerne vil vælge den lokale skole. Men det kræver, at vi giver os selv et løft, der både kan dokumenteres og kommunikeres", siger Signe Boegh.

Nødvendigt med hver sin ledelse

Andre kommuner slår rask væk selvstændige skoler sammen til én, der så kører videre med afdelinger på to eller flere adresser. Til sommer bliver 72 nuværende skoler således lagt sammen til 28 skoler, hvor der i alle tilfælde fortsat skal undervises i de nye bygninger.

Andre steder fortsætter skoler som selvstændige enheder, men med fælles ledelse.

I Greve lader politikerne Hundigeskolen og Gersagerskolen køre videre som selvstændige skoler med hver sin ledelse. Beslutningen blev truffet efter et grundigt forarbejde, der begyndte i 2006.

"Vi mener, der er behov for begge skoler, da vi regner med stigende elevtal. Derfor har vi ikke ønsket at lægge dem sammen. Det mest hensigtsmæssige er at køre videre med to selvstændige skoler", siger Brigitte Klintskov Jerkel (K), formand for børne- og ungeudvalget.

Den beslutning er de to skoleledere godt tilfreds med.

"Vi står foran rigtig meget nytænkning, så vi kan ikke klare os med kun én ledelse. Vi skal være flere til at udvikle skolerne, og der er en stor synergi i, at vi hele tiden arbejder tæt sammen. Vi holder fælles ledermøde næsten en gang om ugen", siger Signe Boegh.

Greve Lærerforening går principielt ind for, at en skole skal bestå af et samlet forløb fra 0. til 9. klasse. Men i tilfældet med de to profilskoler er foreningen blødt op.

"Vi må erkende, at udviklingen på de to skoler har været ret uheldig, fordi både danske og resursestærke tosprogede elever er søgt på privatskole, så vi bakker op om, at man vil forsøge at ændre udviklingen med pædagogisk nytænkning", siger kredsformand Bente Andersen.