For et par uger siden blev Vadgård Skole i Gladsaxe kåret som årets klammeste skole. Det skete i opløb med to andre skoler, der deltog i en konkurrence fra Danmarks Radio om forfald, manglende rengøring og utidssvarende hygiejniske installationer.

Med badeforhold fra slutningen af 1950'erne var det svært at konkurrere med Vadgård Skole, som løb med over halvdelen af de 5.000 afgivne stemmer.

I sig selv er det naturligvis ganske tankevækkende, at man kan lave en sådan konkurrence i dagens Danmark, der ellers gerne ser sig selv som et af verdens førende vidensamfund, og hvor man derfor kunne forvente, at skolerne var i tiptop stand. Hvordan mon det var gået, hvis man havde konkurreret om den bedste skole i landet? Hvilke bud var der så kommet fra børn - og forældre? Måske er det sværere at måle, måske er det mindre sensationelt - eller måske er det i virkeligheden det, som skolerne forventes at gøre hver eneste dag året rundt?

Men det er mindst lige så tankevækkende, hvad der skal til for at gøre en skole klam, og at det ikke var skolen i Roskilde, der er ved at falde fra hinanden, eller den i Brøndbyøster, hvor fuglene hygger sig lige lovlig meget oppe under taget, der vandt. Men derimod en skole, hvor man kan gå direkte ind i baderummet fra skolegården, hvilket efter sigende skulle afholde utallige elever fra at tage bad efter gymnastiktimen.

Ser man nærmere på de omdiskuterede badeforhold, kan man af billederne på Danmarks Radios hjemmeside se, at de stammer fra dengang, der var rigtig mange elever i skolerne, og det handlede om at få dem ind i - og ud af - badet i en fart, samtidig med at læreren skulle kunne holde øje med, at de ikke lavede numre. Men badet er også fra en tid, hvor ikke alle boliger havde bad og centralvarme. Derfor skulle der i det kommunale skolebyggeri være let adgang for offentligheden, så badet kunne benyttes som folkebad uden for skoletid. Alt sammen fortid, som ikke i sig selv kan begrunde, at badeforholdene ikke er blevet opdateret - men et meget godt perspektiv på, hvordan hygiejnen i 1958, da skolen blev indviet, var et kollektivt anliggende - i modsætning til i dag, hvor den hører privatlivet til.

Skolernes hygiejniske installationer har til alle tider været et omstridt område. Vi kender det fra gårdtoiletterne og møder det nu igen, når det drejer sig om badeforhold. Her er skolens logik åbenlyst på kant med logikken i børne- og ungdoms- og forældrekulturen. Og spørgsmålet er så, hvem der bør rette sig efter hvem? Hvor man tilbage i historien mente, at skolen skulle sætte den hygiejniske dagsorden i de mange små hjem, er der meget, som peger på, at de tider er forbi. Sagen om Vadgård er nemlig ikke enestående. Mange andre steder i landet springer eleverne badet over - eller de vælger at bevæge sig så lidt som muligt i gymnastiktimerne. Begge dele er lige dårligt. Spørgsmålet er naturligvis, om forbedrede badeforhold i sig selv kan ændre på denne udvikling, men det forekommer at være et rigtig godt sted at begynde.