”Det havde du aldrig fået os til!”

Ordene faldt i foråret til en genforening med en tidligere klasse, da idrætslærer Mads Kaltoft Nørring fortalte om et projekt, han og en kollega havde gang i med deres nuværende 9. klasse.

Projektet kulminerede den 18. september med, at 20 ud af 22 elever i klassen gennemførte Copenhagen Half Marathon – altså løb en distance på godt 21 kilometer på under tre timer.

Løbeprojektet startede i foråret 2021 med, at et par elever i det daværende 7.C på Enghavegård Skole i Gladsaxe foreslog deres idrætslærer Lasse Emil Møller, at klassen sammen kunne løbe halvmaraton.

Det gik læreren i tænkeboks omkring. Efter sommerferien blev Mads Kaltoft Nørring også idrætslærer i klassen, og ideen blev støvet af igen.

”De to elever følte, at både klassefællesskabet og deres kondition havde lidt under coronanedlukningerne, og at det sammen at træne op til og at løbe en halvmaraton ville kunne kick-starte begge dele igen”, siger Mads Kaltoft Nørring.

Afgørende med indre motivation

Men at løbe så lang en distance er netop ikke noget, læreren skal få eleverne til, understreger idrætslæreren. Motivationen skal komme indefra.

”Det skulle ikke være noget, vi trak ned over hovedet på dem”, siger Mads Kaltoft Nørring.

Projektet blev derfor taget op til et klassemøde, hvor der blev lavet en blind afstemning, som bekræftede opbakningen.

På mødet blev der også talt med eleverne om, at målet undervejs ville kunne komme til at virke uoverskueligt, men at det ville kunne lade sig gøre, hvis man deler det op i mindre skridt. Og at det var en lærdom at tage med til andre fag og livet uden for skolen i øvrigt.

Alligevel kunne idrætslærerne mærke motivationen dale betragteligt hen over vinteren, hvor løbedistancen gradvist blev skruet i vejret.

Her var det gået op for lærerne, at projektet ikke ville kunne lade sig gøre, hvis ikke der blev skaffet ordentligt løbeudstyr til klassen.

Løbetøj og startnumre blev sponseret af henholdsvis kommunen og en løbeklub.

Gennem et legat fra Dansk Skolemælk og ved at sælge lodder for Kræftens Bekæmpelse lykkedes det at rejse 10.000 kroner til løbesko.

”Når vi var ude at løbe, var der pludselig mange dårlige undskyldninger for ikke at kunne deltage. Det var meget os som lærere, der skulle trække dem ud. Og det var jo ikke meningen. Selvfølgelig skulle vi løbe med og være rollemodeller. Men meningen var, at det skulle være båret af en indre motivation”, siger Mads Kaltoft Nørring.

Så lærerne tog en midtvejsevaluering for at sikre, at motivationen var til stede. Og her blev princippet om at dele den endnu lange vej op i mindre bidder vigtigt.

”Eleverne havde faktisk lyst til at fortsætte, men de var gode til at italesætte, at det virkede uoverskueligt. Vi løb på det tidspunkt fire-fem kilometer ad gangen, og så er der altså langt til 21”, siger Mads Kaltoft Nørring.

Processen med at bestille udstyr var i gang, så beskeden til eleverne var, at hvis stikket skulle trækkes på projektet, så var det nu.

”De valgte at sige, at nu var de i gang, og så skulle det også gøres færdig. At løbeudstyret skulle ankomme, kom til at fungere som første delmål. Det næste blev marts måned, hvor vejret begynder at blive varmere. På den måde kunne vi få dem til at fokusere på den næste måned ad gangen i stedet for på, hvor langt ude i fremtiden det endelige mål lå”, siger idrætslæreren.

Løb i skolen og i fritiden

Løbeprogrammet bestod af to ugentlige løbetræninger: En i skolen og en i fritiden.

I skolen foregik den i den understøttende undervisning. De to lærere løb med hver gang og løb ofte bagest i feltet.

”Vi havde gjort det klart fra starten, at alle skulle finde deres eget individuelle løbetempo uagtet af, hvad vennernes og venindernes tempo var. De vidste også, at der til halvmaratonet var en tidsgrænse, der hed tre timer, hvilket svarer til en gennemsnitsfart på cirka otte et halvt minut per kilometer, så de havde det at løbe efter”, siger Mads Kaltoft Nørring.

Eleverne skulle selv passe deres træning i sommerferien. At de overordnet set mødte ind i fin form, var endnu et fingerpeg til lærerne om, at den indre motivation fortsat var med til at drive værket.

Allerede kort tid efter ferien var klassen derfor klar til at skrue distancen op til 12-14 kilometer. Her måtte der tages dansk- og matematiktimer i brug, som de to idrætslærere også underviser klassen i.

”Vi har valgt at sige, at det kan godt være, de ikke lige får løst så mange ligninger eller analyseret så mange digte, men så giver projektet til gengæld et fysisk og mentalt overskud. Så vi tænker, det nok skal gå på den lange bane”, siger Mads Kaltoft Nørring.

Og endelig den 18. september oprandt så dagen. Klokken 10:15 lød startskuddet til Copenhagen Half Marathon, og tre timer senere var 20 ud af 22 elever fra 9.C kommet i mål.

En måtte udgå med vabler. En anden med en hofteskade, hun havde døjet med gennem længere tid.

Ud over de to lærere løb en af klassens tidligere lærere med på dagen, og både forældre og elever fra parallelklassen stod ude langs ruten.

Mads Kaltoft Nørring løb bagtrop med den elev, der havde fået vabler. Hendes forældre stod ved 11-kilometer-mærket, så de blev enige om, at det var målstregen for hende.

Den sidste elev kom i mål med tre minutter til tidsgrænsen på tre timer. Også hun havde Mads Kaltoft Nørring løbet med og undervejs snakket med om at tage én kilometer ad gangen.

”Hun gik virkelig dybt. Det var virkelig sejt”, siger Mads Kaltoft Nørring.

Efter løbet blev de sidste penge fra salg af Bamselodder brugt på sushi til hele klassen, og lærernes oplevelse er, at projektet har haft en positiv effekt på klassefællesskabet.

”Det var i forvejen en klasse med et godt sammenhold, men de er rykket endnu tættere sammen i bussen. De har fået en oplevelse af, at alle har noget, de er gode til, og at man kan bruge hinanden i forskellige sammenhænge. Nogle af dem, der virkelig ’shinede’ og var med til at trække de andre med, når det var surt at løbetræne, er nogle af dem, der ellers kan have det lidt svært fagligt”, siger Mads Kaltoft Nørring og tilføjer:

”Én elev påpegede, at ’det er vel med matematik som med at løbetræne. Hvis man øver sig, bliver man bedre, og til sidst kan man det, man ikke kunne i starten’. Det er lige præcis fortællinger som den, vi håbede at opnå som sidegevinster af et projekt, der bogstavelig talt kostede blod, sved og tårer, men som har givet os alle så meget på så mange parametre”.

Og så har projektet ikke mindst givet eleverne en glæde ved at løbe, understreger idrætslæreren. Fire af eleverne løb Eremitageløbet den 9. oktober, og 11 har på eget initiativ udtrykt interesse for at løbe halvmaraton igen til foråret.