Foreninger: Store hold og mindre håndværkskyndige lærere øger risikoen for ulykker

Stadig flere lærere står alene med 28 elever i h&d. Det gør det meget svært at give eleverne den fornødne håndværksmæssige kunnen og sikre, at de ikke begår ulykker, siger DLF og Den Faglige Forening Håndværk og Design. 

Publiceret Senest opdateret

I sommer oplevede lærer Ingrid Bianco Petersen en elevulykke med en rondelsliber ved prøven i håndværk og design. Hun er en erfaren lærer, og da det var til prøven, var de to lærere og censor til stede. Men hvad skulle jeg have gjort, hvis jeg havde stået alene med holdet, som mange gør, spørger hun. 

I Danmarks Lærerforening vil man gerne gøre opmærksom på, at der er udfordringer i faget.

”Hver eneste ulykke er en for mange. Når vi taler om børn, så har vi et særligt ansvar. Men lærerne står med en lang række særlige udfordringer i håndværk og design, som vi gerne vil hejse et flag for”, siger medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse Lars Søltoft Buur Holmboe.

Han opremser en række forhold, der har ført til en øget risiko for ulykker i håndværk og designtimerne. 

Ifølge ham giver læreruddannelsen ikke lærerne det håndværksmæssige niveau, de havde tidligere, lokalerne er ikke gearet til faget, lærerne står med mange flere elever end tidligere,  en del ikke har linjefag og maskinerne bliver ikke altid vedligeholdt systematisk.

”Jeg bliver også nervøs, når vi taler vikarproblematikken ind i håndværk og design. Hvis sikkerheden ikke følger med de højere ambitioner, man har for faget, og faggrænserne ikke bliver overholdt, så har vi et problem. Vi må fortsat stille krav om, at det er uddannede lærere, der varetager undervisningen. At understrege dette i endnu højere grad er noget, jeg vil tage op i Danmarks Lærerforenings Undervisningsudvalg”, siger Lars Søltoft Buur Holmboe.

I sidste ende er det op til skolelederens samvittighed

Når skoleledere og lærere skal finde ud af, hvad der er lovligt og tilrådeligt i faget, tjekker de BFA’s branchevejledning ’Når Klokken Ringer. Her står der:

”I faget håndværk og design er der krav om skærpet tilsyn med eleverne. Det vil sige, at eleverne ikke må være alene i faglokalet. Når der arbejdes med maskiner af enhver art, skal tilsynet og undervisningen forestås af en lærer med den nødvendige uddannelse”.

Men vejledningen siger ikke, hvor mange elever en lærer kan have tilsyn med ad gangen. Så i princippet kan man have rigtigt mange elever, bare der er en én lærer med ”den nødvendige uddannelse”. 

Om det så betyder håndværk og design som undervisningsfag og maskinsikkerhedskursus, er i sidste ende op til skolelederens samvittighed og forhold til forsikringen, som ikke dækker, hvis ikke læreren har den rette uddannelse.

Ny 'Når klokken ringer' er på vej

En revideret udgave af Når klokken ringer er på trapperne og forventes at komme inden sommer. Her bliver DLF og KL sammen enige om, hvad der skal stå, og de faglige foreninger bliver hørt. 

Den faglige forening Håndværk og Design ville meget gerne have haft en skarpere definition på holdstørrelser, skærpet tilsyn og antal elever pr arbejdsplads, men da det er en vejledning, bliver det efter al sandsynlighed stadig kun ’bør’, og kun få steder ’skal’.

”Vi har ikke kunnet gå ind i holdstørrelser og det skærpede tilsyn. I forhold til ulykker er alle enige om, at vi skal have mindsket risikoen, men vi kan ikke få et max igennem ad den vej”, siger bestyrelsesmedlem i Den faglige Forening Håndværk og Design og tidligere formand for Sløjdlærerforeningen Wisti Pedersen, som har været med til at udarbejde foreningens høringssvar.

”Der er helt klart større risiko for ulykker, når man har store hold alene. Det var jo meningen, at håndværk og design skulle være et tolærerfag med synergi mellem kompetencerne og dobbelt sæt øjne, men virkeligheden mange steder er, at lærerne står alene med et helt hold”, siger han,

Hvis det stod til Den Faglige Forening, så var der et max ligesom i Finland, hvor de altid ud over læreren, har en undervisningsassistent med for sikkerhedens skyld, og gerne holdstørrelser på max på 12-14 elever, fordi det er det, man kan overskue med skærende værktøjer og motordrevne maskiner.

”Ulykkerne sker ofte, når eleverne står og venter på hjælp. Vi kan lave nok så mange regler og afbrydere, men hvis man ikke kan nå rundt til eleverne, så finder de selv på 'sjove' ting. Derfor tyer mange lærer alene med de store hold, utilsigtet tilbage til en undervisning, hvor alle elever gør det samme ud fra modeller og mønstre på samme tid, for det kan man overskue”, siger han. 

Han fortæller, at de store hold med kun en underviser, sjældent når til fagets mål om selvstændige kreative løsninger, hvor en spændende proces fører til gedigne elevprodukter skabt tekstilt, i træ og aldrig i det varme metal og nye materialer. 

"Det er synd for eleverne og den ulighed bør der gøres noget ved”, siger han.

Sikkerheden er ikke altid i orden

Rune J. Johansen, som er håndværk og designlærer, snedker, cand, pæd og nu underviser i faget på læreruddannelsen, og med i bestyrelsen i den faglige forening, tager rundt på skoler og underviser i maskinsikkerhed for lærerne og tjekker deres værksteder.

”Det er ubetvivleligt, at forholdene i faget er for kaotiske, og at der er alt for mange børn. Det er nærmest blevet en præmis for faget, men jeg må også pege på, at ulykker også ofte handler om, at sikkerheden ikke er i orden ved maskinerne”, siger han.

Han nævner fx rondelsliberen, hvor han ofte ser, at maskinen står på værkstederne som den er leveret fra fabrikanten med en afstand til slibelandet på 4-6 millimeter. Det skal justeres ind til 1-2 millimeter, så der ikke kan komme en børnefinger i klemme.

”Vi har ikke længere tid til at undervise de lærerstuderende til at kunne slibe og vedligeholde og kende deres eget værktøj. Det er grundlæggende forudsætninger for at arbejde med træ og metal med eleverne”, siger Rune J. Johansen.

Han oplever, at maskinerne bliver brugt alt for meget, fordi lærerne ikke har viden og/eller tid til at undervise eleverne i de mange forskellige bedre alternativer, der er til at bruge maskiner.

”Der er et utal af hjælpemidler, du kan lave, så du kan slibe små emner, eller du kan skære med et stemmejern langt mere kontrolleret. Men det tager tid at lære dem, og det kræver, at læreren har det deduktive overskud det kræver at kunne anvise de korrekte løsninger til hver enkelt elev. Det kan du ikke, hvis du ikke er uddannet til det eller hvis du har så mange elever, at du ikke kan nå det”.

Han har meget svært ved at se, hvordan forholdene for håndværk og design spiller sammen med de ambitioner man har for praksisfaglighed i folkeskolen.

”Som jeg ser det, er det den største fejl i dansk skolehistorie, at man nedlagde sløjd, for der er forsvundet så mange kompetencer, som regeringen og samfundet sukker efter. Det er både elevernes motivation for håndværket og dybdelæringen i faget, der er forsvundet, fordi man har givet faget helt absurde forhold”.

 

Powered by Labrador CMS