Fysisk aktivitet kan ikke udjævne sociale forskelle i helbred

Sociale forskelle i børns sundhed er så store, at fysisk aktivitet ikke i sig selv kan udjævne dem, viser en undersøgelse af 11-årige børns trivsel. Det er mere afgørende, at udsatte børn har mulighed for at deltage i sociale sammenhænge med andre.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Socialt udsatte børn trives dårligere end andre børn, konkluderer en undersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, står bag.

Rapporten anbefaler, at børn er fysisk aktive, men konkluderer også, at fysisk aktivitet ikke kan udjævne sociale forskelle i sundhed.

"Der er tendens for tiden til at sige, det er din egen skyld, gør noget selv. Hvis bare de her socialt udsatte børn de laver noget fysisk aktivitet, så bliver de sikkert lige så sunde, som andre. Men vores konklusion er, at det gør de ikke", siger speciallæge Karin Helweg-Larsen fra Statens Institut for Folkesundhed. Hun har udarbejdet rapportens afsnit om fysisk aktivitet.

Det selvvurderede heldbred blandt socialt udsatte børn, som bevæger sig meget, er dårligere end velstillede børns.

"I sig selv kan fysisk aktivitet ikke udjævne sociale forskelle i sundhed. De sociale forskelle er mere gennemgribende end at fysisk aktivitet kan udjævne dem", siger hun.

Fokus bør være på den social ulighed i sundhed

Alligevel konkluderer rapporten, at det er godt at lave fysisk aktivitet.

"Det gør vi, fordi børns fysiske aktiviteter giver en egen glæde hos dem, og for de socialt udsatte børn kan det være godt at komme ind i et fællesskab i for eksempel sportsforeninger. I den forbindelse er det værd at pege på, at aktiviteterne skal være meget let tilgængelige, så forældre ikke, på grund af at de ikke har råd eller tid, lader være med at sende børnene til de steder, hvor andre børn er", siger Karin Helweg-Larsen.

Det er deltagelsen i hold og at indgå i sociale sammenhænge, som er afgørende, og for børn i den undersøgte aldersgruppe kan fysisk aktivitet være en god anledning til at skabe de sociale sammenhænge. Aktiviteterne skal være let tilgængelige, de skal ligge tæt på de boligområder, hvor de udsatte børn bor, og forældrene skal have god oplysning om tiltagene.

Hun mener desuden, at det er langt vigtigere at koncentrere sig om uligheden i sundhed, end det er at fokusere på kram-faktorerne.

"Det, vi i virkeligheden skal koncentrere os om, er ikke kram-faktorerne. Vi skal koncentrere os om, at der er udtalte sociale forskelle i vores samfund, og vi skal hjælpe de sårbare meget bedre. De andre skal nok finde ud af det", siger hun.