Fra lærernes deltagelse i Copenhagen Pride-paraden i 2019

100 lærere deltager i Pride-parade i København på lørdag

Interessen for at deltage i Pride vokser i lærerkredse. Sidste gang priden blev gennemført, havde Københavns og Frederiksberg Lærerforeninger cirka 50 tilmeldte. I år er antallet fordoblet. Der deltager DLF-medlemmer fra hele Sjælland, og deltagelsen er støttet af DLF.

Publiceret

”Plads til alle i skolen”.

Det er hovedbudskabet, når lærere deltager i pride-paraden i København på lørdag. Det er Frederiksberg og Københavns Lærerforening, der arrangerer, og DLF støtter deltagelsen med 15.000 kroner.

Formand for Frederiksberg Lærerforening Lasse Hansen fortæller, at ’Plads til alle i skolen’ rummer et dobbeltbudskab.

I 2012 blev der uddelt 12-taller i paraden

”Det er dels til vores elever, hvor vi viser, at vi respekterer alle uanset køn, religiøsitet, seksualitet og alle de ting, som er i priden. Og så er det rettet mod vores LBGT+-kolleger på skolerne. Vi vil gerne vise, at vi støtter dem”, siger Lasse Hansen.

DLF støtter i år København og Frederiksberg Lærerforeningers engagement i Priden med 15.000. Det har betydet, at invitationen er nået til alle kredse, og at flere medlemmer af DLF fra hele Sjælland også er tilmeldt paraden.

Copenhagen Pride Parade 2022

Copenhagen Pride Parade finder sted den 20. august fra kl. 13.00-17.30. Afgang fra Frederiksberg rådhusplads.

Ruten

Start: Frederiksberg Rådhusplads /

Allégade/Pile Allé/Frederiksberg Allé/Vesterbrogade/Hammerichsgade/Jamers Plads/Studiestræde/Slut: Københavns Rådhusplads.

”Mellem en tredjedel og halvdelen kommer fra andre lærerkredse”, fortæller Lasse Hansen.

København og Frederiksberg Lærerforeninger har sørget for et stort banner og skilte, men ellers er det op til de enkelte, hvad de vil have på og med til Priden.

”Man kan komme, som man er. Vi plejer at sige lidt kækt at sige, at Eccosandaler er ligeså velkomne som regnbuestriber og glimmer. Det handler om at man kan bakke op om sloganet. Vi sørger for, at der er musik undervejs og en lille smule forplejning”.

Det er ikke længere muligt at tilmelde sig paraden. Men man kan bakke op langs ruten. Lærerne forventes at gå fra Frederiksberg Rådhus mod Rådhuspladsen omkring kl. 13. Paraden på Rådhuspladsen.

Powered by Labrador CMS