Familieafdelingen i Gladsaxe tog en individuel socialfaglig vurdering og undlod i de fleste tilfælde at tage børnechecken fra forældre til børn med højt fravær. Men det var ulovligt, har Ankestyrelsen nu afgjort.

Ingen vej udenom: Gladsaxe skal tage børnechecken fra forældre ved højt fravær

"Vi vil hellere skabe en dialog med familierne fremfor bare at sanktionere dem", lød det i efteråret fra daværende udvalgsformand i Gladsaxe Claus Wachmann. Men den går ikke, har Ankestyrelsen afgjort.

Publiceret

SERVICELOVENS § 155C

Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om, at en elevhar ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for etkvartal, jf. § 153, stk. 2,skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børne-og ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for et kvartal.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børne- og undervisningsudvalgsformand Claus Wachmann (R) fortalte  i september til DR, at Gladsaxe Kommune havde valgt ikke at tage børnepengene fra forældre til børn med meget fravær fra skolen.

Det fik herpå styrelsen til at bede Gladsaxe Kommune om en redegørelse for beslutningen om at se bort fra fraværsstraffen.

Kommunalbestyrelsen svarede, at "sager vedrørende for højt, ulovligt skolefravær har været forvaltet således, at der er foretaget en individuel, konkret, socialfaglig vurdering", og at det har haft den "utilsigtede konsekvens, at vi ikke har forvaltet loven korrekt".

Gladsaxe trækker ikke familier i børnepengene for skolefravær

Da ghettopakkens straf for ulovligt fravær blev indført, fik skolerne i Gladsaxe besked om, at de skulle indberette fraværet til Familieafdelingen.

Men det blev ikke beskrevet, hvordan Familieafdelingen dernæst skulle håndtere indberetningerne, så afdelingen fulgte de gamle regler om en individuel socialfaglig vurdering.

Efter Ankestyrelsens henvendelse retter Gladsaxe nu ind:

"Det bliver indskærpet i arbejdsgangen, at det i første omgang kun skal vurderes om skolefraværet har været undskyldeligt. Hvis det ulovlige fravær ikke er undskyldeligt, vil der blive truffet afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen, jf. servicelovens § 155 c. Den socialfaglige vurdering vil dog - efter at vurderingen efter § 155 c er foretaget - fortsat udgøre en del af sagsbehandlernes faste oplysningsgrundlag i sagerne. Ankestyrelsens henvendelse har endvidere givet anledning til, at sagerne om ulovligt skolefravær i en periode vil blive fulgt tæt of ledelsen for at sikre en korrekt anvendelse af reglerne". 

At Gladsaxe Kommune lod familierne slippe for træk i ydelsen, var ikke lovligt, konkluderer Ankestyrelsen i sin afgørelse.

Men fordi kommunen før jul har meddelt, at den har ændret praksis, og at sagerne om ulovligt skolefravær i en periode vil blive fulgt tæt af ledelsen, gør Ankestyrelsen ikke mere i sagen.

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelse