Konsulenterne har evalueret to ordninger, Programstøtteordningen og Spydspidsmidlerne. Spydspidsmidlerne er godt 94 millioner kroner i perioden fra 1997-2001, som Undervisningsministeriet har henlagt til Uni-C til udvikling af nettjenester til undervisningsbrug. Flagskibet er EMU'en, det Elektoniske Mødested for Undervisningsverdenen, som i dag er oppe på 260.000 unikke brugere per måned.

Programstøtteordningen blev indført i 1992 i forbindelse med lukningen af Landscentralen for Undervisningsmidler. Ordningen giver støtte til udviklign af undervisningsmaterialer, som ikke ville blive til noget, hvis de skulle udvikles på almindelige markedsvilkår. Fra 1997 til 2001 er 359 produkter støttet med godt 50 millioner. Desuden har Programstøtteordningen købt udenlandske tv-programmer til brug i undervisningen.

Evalueringen er overvejende positiv - midlerne er blevet anvendt hensigtsmæssigt, og der er blevet udviklet produkter, som var teknologisk tidssvarende og af god kvalitet, og som ikke ville være udviklet uden støtte. Der er brug for støtte til at udvikle undervisningsmidler inden for de mere 'smalle' emner og kostbare teknologier, konkluderer konsulentrapporten om Programstøtteordningen, men der har manglet opfølgning og evaluering undervejs.

Spydspidsmidlerne har tilsyneladende også været anvendt hensigtsmæssigt, og resultaterne har stået mål med investeringen. "Produkterne har i en central udviklingsfase for it-anvendelse i uddannelsessektoren gjort danske lærere fortrolige med at benytte produkterne som støtteredskaber i egen forberedelse", skriver konsulentrapporten om EMU, Skoda og de andre portaler.

Men eventyret varer ikke nødvendigvis ved: "Spydspidsaktiviteterne virker ikke i et tomrum. Medarbejderne på skolerne fremhævede, at hvis ikke uddannelsesinstitutioner fortsat opmuntres til at anvende it-tjenesterne i undervisningen ved krav i læseplaner, til eksamenspensum, i kursusforløb eller i test, prøve og eksamenssammenhænge...så modvirker sådanne manglende krav og muligheder de konkrete prioriteringer og den teknologiske integrationen i skolernes dagligdag".

Konsulentfirmaerne foreslår tre modeller for en fremtidig videreførelse af de to støtteordninger, kontraktmodellen, udliciteringsmodellen og platformsmodellen:

"Professionelle producenter af undervisningsmidler kan tilgængeliggøre og informere om deres materialer på ét sted og undervisere kan benytte platformens faciliteter til at udvikle og synliggøre egne og veldokumenterede undervisningsforløb. Professionel udvikling og daglig undervisningserfaring mødes og 'udfordrer' hinanden i overensstemmelse med hensigterne i gennemsigtighed og åbenhed", hedder det i visionerne for en fælles platform for udvikling og udveksling af digitale læremidler.