Skoleområdet er et af de områder, der i urimelig høj grad er styret af ideologi: sådan nogle antagelser, der lyder godt, men som man jo godt ved ikke er rigtigt, mener Henrik Dahl, folketingsmedlem for Liberal Alliance.
Skoleområdet er et af de områder, der i urimelig høj grad er styret af ideologi: sådan nogle antagelser, der lyder godt, men som man jo godt ved ikke er rigtigt, mener Henrik Dahl, folketingsmedlem for Liberal Alliance.

Henrik Dahl, Liberal Alliance: Ideologi har ødelagt skolen

Valg 2022: Folkeskolen.dk har stillet fire centrale spørgsmål til repræsentanter for hver af de 14 opstillede partier.

Publiceret Senest opdateret

Skal skoledagens længde sættes ned, så eleverne får færre skoletimer?

"Det må gerne være noget, der bliver besluttet i dialog mellem kommunerne og skolerne".

Kan skoledagen blive for kort? En Esbjerg-skole har fx afprøvet fire timers undervisning dagligt...

"Det er jeg ikke meget for at lovgive om fra Christiansborg. Jeg mener, at dem, der tager beslutningerne må stå på mål for dem. Så jeg vil hellere have, at politikerne i Esbjerg Kommune kommer til at stå på mål for deres beslutninger til kommunalvalget. Man skal gribe ind fra centralt hold, hvis nogen prøver at ophæve skolens formål. Hvis en kommune eller en skole prøver at lade være med at undervise eller noget andet, der ophæver formålet. Men ellers synes jeg ikke, at man skal skride ind".

Skal Folketinget sikre et fælles minimumsniveau for kvaliteten i den danske folkeskole?

"Ja, det synes jeg, for hvis du ryger under nogle minimumsstandarder, så har du faktisk ophævet skolens formål, og det synes jeg, er noget, der fra centralt hold skal holdes øje med".

Er kvaliteten for lav?

"Det er meget forskelligt. Du kan jo måle det på, om elever kan klare en ungdomsuddannelse, efter de har forladt skolen. Og kan de ikke det, så har skolen jo ikke opfyldt et af sine formål. Mig bekendt er der ikke lavet undersøgelser af, hvordan folkeskolen var for 50 år siden, og hvordan den er i dag. Men det er der på gymnasieområdet, og der er konklusionen, at kvaliteten er lavere. Og der kunne man godt overveje, at det kunne være fordi, at der er nogle svigt i fødekæden ind til ungdomsuddannelserne. Altså i folkeskolen".

Hvordan løser vi problemet med lærermangel?

"Der er ikke nogen nem løsning på det, men vi må håbe på, at den nye reform af læreruddannelsen bærer frugt. Vi blev ikke inviteret med til forhandlingerne, så jeg sidder på sidelinjen og håber på, at det er en god aftale".

"Indtil den begynder at virke, kan man jo gøre mange ting. Man kan for eksempel prøve at appellere til nogle af dem, der overvejer at gå på pension, om de ikke kan tage nogle år mere. Men det ér et problem".

Skal lærerlønnen højnes – og er det noget, Christiansborg skal medvirke til?

"Det hører hjemme i den danske model at finde ud af sådan nogle ting".

Burde man fastsætte et minimumsbeløb pr. elev at drive skole for?

"Nej. Der er ikke evidens for, at der er tæt sammenhæng mellem pris og kvalitet. De kommuner, der har det bedste skolevæsen, har ikke det dyreste skolevæsen. Sådan en kommune som Vejle ligger altid højt på ranglisterne. De har ikke det dyreste skolevæsen, men de har det mest velorganiserede skolevæsen. Jeg vil gætte på, at det er velorganiseret på alle niveauer. På kommunalt niveau, skoleledelsesniveau og lærerniveau. Velorganiseret er noget, der er over det hele, ikke ét sted".

Burde man sikre en bedre lærer/elevratio gennem fx lavere klasseloft, krav om tolærerordning eller en egentlig minimumsnormering?

"Så vidt jeg ved, siger forskningen, at det, der navligt batter, er, hvor velkvalificerede lærerne er. Hvis du har et par hundrede millioner, du kan bruge på skoleområdet, er de bedre brugt på mere velkvalificerede lærere end på for eksempel at sætte klassekvotienterne ned. Det er det, der giver mest valuta for pengene, hvis du er politiker".

Hvor ved du det fra?

"Det er taget fra hukommelsen. Jeg synes, at jeg har hørt det i sådan nogle fora, hvor der kommer pædagogiske forskere, lærere og kommunale politikere og sidder i et panel. Det er det indtryk, jeg har fået af at deltage i den slags møder".

Den stigende mistrivsel blandt børn og unge er det, vores læsere gerne vil have højt på dagsordenen op til dette valg. Hvad mener du, man fra Folketingets side kan gøre i forhold til inklusionsudfordringer og mistrivsel i skolen?

"Vi skal videre fra inklusionsreformen og folkeskolereformen. Jeg tror, at de i sig selv er med til at skabe mistrivsel, fordi de tilsammen genererer mere uro og larm i klasserne. Men vi kommer ikke udenom, at der også er nogle faktorer i børne- og ungdomslivet, der skaber mistrivsel, som manifesterer sig i skolerne. Du har mere FOMO (Fear Of Missing Out - frygten for at gå glip, red.) og flere sociale medier, og du har den der fortælling om, at børnene kan blive til alting, de skal selv finde ud af hvad, og de har selv ansvaret".

Skal PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning i kommunerne, red) styrkes med flere resurser?

"Nej. Det er jo symptombehandling. En styrkelse ville desuden kræve, at der var en masse arbejdsløse fagprofessionelle, der stod klar og ventede på et jobopslag. Men det er jo problemet i den offentlige sektor, at så mange fagprofessionelle er der bare ikke. Så hvis du tilførte flere milliarder til området, ville du jo stå med et kæmpe rekrutteringsproblem".

Skal skolernes inklusion af elever med særlige behov styrkes?

"Nej, inklusionsreformen skal pakkes væk, det er skrivebordsteori. Og så må vi finde ud af, hvordan vi hjælper børn med særlige behov".

"Inklusionsreformen er jo ideologi, mere end det er faglighed. Der ér bare børn, der har bedre af et specialtilbud. Den der ideologi om, at der kun er fire procent, der har brug for specialtilbud, det er meget ofte synd for børnene. Jeg har kendskab til en alvorligt autistisk dreng, som jeg kender rigtig godt, og der er jeg bare nødt til at sige, at det ville være så ubegribelig synd for den dreng at anbringe ham i en almindelige skole, fordi han flipper ud over den larm og uro, som almindelige børn laver. Han har brug for at lære i et roligt miljø, og det har alle børn med den diagnose".

Hvordan vil du sikre, at de frie skoler tager deres del af opgaven?

"De løfter jo allerede en del af den opgave. Da man hævede koblingsprocenten for nogle år siden, havde det en social dimension, at man hævede den. Den aftale var vi med i, og det synes jeg, var en god aftale. Det er fint, som det er".

Skal partnerskabet Sammen om skolen med politikere og skolens parter fortsætte efter et valg?

"Ja, jeg synes at det er et meget godt forum at lære de forskellige parter at kende, og det forebygger tit misforståelser, at man kender hinanden bedre. Det er meget rart at vide, hvad folk reelt mener om de spørgsmål, man skal løse, i stedet for at man bare kender til det i overskrifter".

Har partnerskabet har leveret de resultater, du kunne ønske dig?

"Jeg ved ikke, hvordan man skal måle resultaterne. I virkeligheden er det jo sådan noget procesorienteret noget. Hvis det kunne bidrage til at få noget af alt det der ideologi ud af skolerne, ville det være utrolig godt, for det er ideologi, der har ødelagt skolen".

"Skoleområdet er et af de områder, der i urimelig høj grad er styret af ideologi: sådan nogle antagelser, der lyder godt, men som man jo godt ved ikke er rigtigt. Og jeg bliver virkelig træt, når folk kommer med sådan nogle helt åbenlyse ideologiske forestillinger, som bare er skrivebordsbetragtninger. Og jeg synes bare, at inklusionsreformen er skrivebordsbetragtninger, der får lov til at brede sig ud i den virkelige verden".

Powered by Labrador CMS