Anmeldelse

Trafiksikker

Lær at færdes i trafikken

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pixeline er en kendt og elsket figur i mange sammenhænge. Derfor kan det ikke komme som nogen overraskelse, at hun nu skal bidrage til, at de yngste, det vil sige aldersgruppen fire-otte år, får gode vaner i trafikken. Missionen lykkes! Jeg afprøvede cd'en på to søstre på henholdsvis fire og syv år. De brugte cd'en, langt ud over hvad jeg havde forventet, sådan at forstå at de også valgte "Pixeline" som underholdning - i skarp konkurrence med alle mulige andre tilbud.

Den store på syv år oplevede, at hun lærte noget nyt, også selvom hun allerede havde været til gåprøve med politiet. Lillesøsteren syntes, at "Pixeline" var spændende, men hun ville helst have en voksen ved sin side, dog kunne storesøster også bruges, og her var det meget hensigtsmæssigt at kunne vælge mellem de tre sværhedsgrader, hvor skildpadderne hjælper med at afklare, hvad man må og ikke må.

For at kunne være sikker på, at "Pixeline" virkelig bidrager til at beskrive og afhjælpe problemer i de fire-otteåriges trafikunivers, ringede jeg til Rådet for Større Færdselssikkerhed og blev forsikret om, at den digitale pige rent "trafikpædagogisk" er i orden.