Er den unge generation i dag interesseret i politik og samfund, eller er den mere optaget af selvudfoldelse og individualisme? Dette spørgsmål kan man med rette stille sig, men ofte have svært ved at svare sagligt og nøgternt på.

"Unge stemmer" gør et forsøg på at besvare spørgsmålet ud fra den kendsgerning, at de nøgne tal viser, at de politiske ungdomsorganisationers medlemstal gennem en årrække har været faldende, ligesom tilslutningen til fagforeninger og a-kasser blandt unge, at unge engagerer sig mindre i frivilligt arbejde end gennemsnittet, og at deres lokalpolitiske deltagelse er lav. Men giver tallene et reelt svar på spørgsmålet om de unges politiske engagement, eller er de måske snarere et udslag af, at den nye generation har fundet nye måder at kanalisere sit engagement på?

Bogen giver væsentlige, forskningsbaserede indspark til to aktuelle diskussioner. For det første til spørgsmålet om, hvorvidt de formelle demokratiske strukturer, de unge mødes af, er hensigtsmæssige. Er de demokratiske strukturer tidssvarende, eller bør man tilpasse dem den nye tidsånd? For det andet til spørgsmålet om, hvordan man inden for de givne strukturer - herunder i kommunerne, i uddannelsesinstitutionerne og i politiske såvel som apolitiske organisationer - bedst muligt kan forholde sig til en ny generation og det, der ligner en ny form for engagement.

Det er en række forskere ved landets universiteter, som har skrevet denne bog. Men de har gjort det på en måde, så den kan læses af enhver med interesse for sagen. Bogen henvender sig til alle, der ønsker at forstå vilkårene for at arbejde med unges engagement i dag, og ikke mindst henvender den sig til dem, der er engageret i dette i kommunerne, i de politiske organisationer, i skoler og øvrige uddannelsesinstitutioner.

"Unge stemmer" er derfor oplagt og interessant læsestof for den engagerede samfundsfagslærer, der her vil blive klædt rigtig godt og sagligt på. Til dette formål kan den bestemt anbefales.