Anmeldelse

Forbrydelse og straf

Forbrydelse og straf

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Gyldendals serie "De store fagbøger" er netop udkommet "Forbrydelse og straf", hvor der ikke lægges fingre imellem. Forskellige spektakulære forbrydelser og ikke mindst gennemførelsen af straffene fra fortiden trækkes frem. Bogen vil alene af den grund appellere til elever på mellemtrinnet. Der er tale om gode, kortfattede artikler om halshugning, bøddelens arbejde og sociale stilling i samfundet, lovgivningen og lidt om forskellige retssager. Alle artiklerne er godt garneret med tegninger og samtidige illustrationer. Enkelte artikler er forsynet med tonede faktabokse.

Fakta:

Titel: Forbrydelse og straf

Forfatter: Mogens Eilertsen

Pris: 156,25 kroner

Sider: 48 sider

Serie: De store fagbøger

Type: Bog

Forlag: Gyldendal

Der gives enkelte eksempler på nutidige forbrydelser - den nyeste er fra år 2000 - ligesom en enkelt statistik om voldsforbrydere fra 1886 og 2003 også har fundet plads i bogen.

Vore dages kriminalstatistikker taler som bekendt deres tydelige sprog, ligesom eksperter udtaler sig om, at det er vigtigt at få fat i de unge, inden de eventuelt kommer ind på en kriminel løbebane. Derfor ville en perspektivering af problematikken til situationer, børn af i dag kender til, have løftet bogen en del; kriminalitet i lærebøger bør ikke blot fremstå som spændende læsning. Derudover kan jeg godt leve med, at man ikke nævner den særlige klageret i forbindelse med afsnittet "Folketinget og vores love".

Serien "De store fagbøger" er med til at give eleverne fra mellemtrinnet et indblik i emner, der senere i skoleforløbet er en del af det pensum, de kan komme op i til afgangsprøven.

Bogen kan anbefales.