Anmeldelse

Rue de la Perle
Rue de la Perle

Rue de la Perle

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det kan ikke påskønnes nok, at forfattere og forlag udgiver supplerende materialer til den allertidligste begynderfase. Der findes kun lidt, og det er ikke nemt at udarbejde noget brugbart og læseværdigt med så lille et ordforråd, som er nødvendigt, for at begynderne kan have glæde af det. Derfor tak for denne lille bog, som kan bruges efter cirka et halvt års undervisning

Fakta:

Titel: Rue de la Perle

Forfatter: Bente Olson

Pris: 135 kroner

Sider: 40 sider

Serie: Mosaïque

Type: Bog med cd

Forlag: Alinea

Joséphine er en ung kvinde på 20 år. Efter en brand i hendes lejlighed får hun lov at bo et par uger hos en ældre nabo, hvis nevø er politimand, og som netop er ham, der tager sig af Joséphine. De to kvinder kommer godt ud af det med hinanden, men Joséphine kommer ud for endnu en ulykke, og igen er det den samme unge og tiltrækkende politimand, der tager sig af sagen.

Der er kød nok på historien til, at den kan fungere i forhold til målgruppen af 13-14-årige franskelever. Sproget er klart bygget op i hovedsætninger og små dialoger. Gloseringen er grundig, og der er blevet plads til gloserne på selve tekstsiderne. Til hvert af de syv kapitler er der udmærkede individuelle opgaver og paropgaver, som giver eleverne gode træningsmuligheder. Cd'en indeholder alle kapitler plus en del lytteopgaver, og det er alt sammen indtalt tydeligt og uden distraherende baggrundseffekter.

Desværre er der temmelig meget, der er smuttet i korrekturen, for eksempel uoverensstemmelse mellem tekst og gloser eller mellem tekst og illustrationer samt inkonsekvent tegnsætning. Forhåbentlig bliver efterspørgslen så stor, at dette kan rettes til næste oplag.

Powered by Labrador CMS