Anmeldelse

Ajnstajn

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Åh, ja. Endnu en gang kommer der et smukt og farvestrålende materiale om mobning. Denne gang er det i form af en læse-let-bog, der fint kan integreres i indskolingen. Og så har man tænkt sig, at det skal appellere til drenge. Derfor har man skrevet alle teksterne på vers og sat det hele i noget, de kalder musik på en cd. Og her kommer der en stor advarsel: Lad endelig være med at spille denne cd! Jeg tog den selv af min cd-afspiller efter 30 minutter, så kunne jeg ikke holde det ud mere.

Fakta:

Titel: Ajnstajn

Type: Diverse

Forlag: Special-pædagogisk Forlag

Men så er det også sagt. Jeg kan rigtig godt lide den lille læse-let-bog om den overvægtige mus, Ajnstajn, der må så grueligt meget igennem, indtil den møder en lille ven og går hen og vinder et Rap Grand Prix og bliver anerkendt. Uhu! Jamen altså! Er livet da kun værd at leve, hvis man bliver stjerne for en aften eller vinder "X Factor"?

I det hele taget synes jeg, at projektet er lidt for kalkuleret og lidt for fortænkt. Man får ikke en god historie, blot fordi man kan kombinere de rigtige ingredienser. Der skal noget levet liv bag, før det rigtigt fungerer. Og det synes jeg altså ikke, at det gør, desværre. Men okay, bogen er sød nok, og ideerne i idébogen er også fine. Dem kan den erfarne lærer selv plukke i efter eget kvalitative valg. Så . Jeg har ikke rigtigt armene løftet efter endt gennemgang af materialet på trods af de ellers så fine intentioner.