Skoleleder: Naturligt, de skyder på mig

»Lærerne må tro på, at de er gode nok«, siger lederen på Rudkøbing Skole.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ubehageligt at fortælle mennesker, at de mister deres arbejde, men fyringerne på Langeland har været forberedt igennem lang tid og er foregået sobert og efter nøje fastlagte kriterier, som Øhavets Lærerkreds har nikket ja til.

Det fastslår skoleleder Berit Falster-Hansen fra Rudkøbing Skole. Hun har delt syv af de 20 fyresedler ud, men understreger, at det ikke er den enkelte skoleleder, der har besluttet, hvem der skulle afskediges.

»Afgørelsen er truffet af et samlet skolevæsen ud fra lærernes ønsker og de kompetencer, vi skal bruge for at kunne drive skolerne fremover. Vi har gjort meget ud af at forklare dem, at de ikke er blevet fyret, fordi de har gjort noget forkert, men alene fordi der er mangel på arbejde«, siger hun.

Berit Falster-Hansen ønsker ikke at fortælle, hvorfor Heidi Vie Clausen og Tove Knudsen blev valgt fra, men hun anerkender, at fyrede lærere ofte ikke synes, det er en god nok forklaring, at skolelederne har haft nogle kriterier at gå ud fra.

»Når følelser er i spil, og man er vred og ked af det, kan man ikke bruge rationelle argumenter til noget. Mange vil gerne have en begrundelse, de kan gøre noget ved, men hvis jeg sagde til en lærer, at hun med fordel kunne udvikle sine kompetencer på de og de områder, hvad skulle den næste sætning så være? Jeg har jo ikke et job at stille hende i udsigt. Lærerne må tro på, at de er gode nok«, siger skolelederen.

Én at skælde ud på

Hun kalder det for menneskeligt, at fyrede prøver at tænke tilbage på, om de har sagt eller gjort noget forkert. Men ingen lærere på Langeland er blevet fyret for at sige deres mening.

»Så ville vi være uprofessionelle. Desuden ved de andre i skolevæsenet ikke, hvad lærerne har sagt til deres skoleleder. Men som fyret vil man måske gerne have én at skælde ud på. Det er det lod, vi har som ledere«, siger Berit Falster-Hansen.

Langeland Kommune havde på forhånd drøftet kriterierne med Øhavets Lærerkreds, som ikke havde noget at udsætte på dem. Heller ikke efterfølgende har der været belæg for at sige, at fyringerne ikke skulle være gået ordentligt til.

»DLF har bedt om yderligere dokumentation i fem-seks af sagerne, og kriterierne ser ud til at være blevet fulgt. Men hvis to-tre lærere står lige, kan man ikke afvise, at de objektive kriterier kan blive til subjektive i en skoleleders hoved, og det kan få den fyrede til at tro, at hun nok har sagt noget forkert på et tidspunkt. Men det kan vi ikke gå ind i«, siger kredsformand Torben Møller Petersen.

Henrik Stanek

Som kollega til en fyret lærer kan du stille dig til rådighed ved at lytte til hende og vise din omsorg. Men det er op til din kollega, om hun vil tage imod dit tilbud.

»Det er vigtigt, at kollegerne magter at lytte, hvis den fyrede har behov for at snakke. Uanset hvordan hun reagerer på fyringen, skal man respektere hendes følelser og oplevelse af situationen«, siger konsulent i DLF Jakob Munk Jensen.

Den fyrede er ofte sårbar, så man bør undlade at trøste med et »rolig nu, det er ikke så slemt«. Man bør heller ikke give gode råd, medmindre den fyrede beder om det.

»Man skal vise omsorg uden at være omklamrende og i øvrigt opføre sig over for kollegaen, som man ellers ville gøre«.

Af ren og skær usikkerhed foretrækker nogle lærere at undgå deres fyrede kolleger, men det er det værste, man kan gøre.

»Som en lærer sagde til mig: 'Kollegerne ser på mig, som var jeg ramt af en dødelig sygdom'. I stedet skal man bruge sin empati og spørge, om der er noget, man kan hjælpe med, og om den fyrede vil tale om det«, siger Jakob Munk Jensen.

Powered by Labrador CMS