Det nager Tove Knudsen og Heidi Vie Clausen, at de blot har kunnet få at vide, at deres fyringer skyldes »tekniske formaliteter«.
Det nager Tove Knudsen og Heidi Vie Clausen, at de blot har kunnet få at vide, at deres fyringer skyldes »tekniske formaliteter«.

Hvorfor lige os?

Lærerne Tove Knudsen og Heidi Vie Clausen leder efter grunde til, at det lige skulle være dem, der fik en fyreseddel. De føler, der ligger andet bag, end blot at de er blevet overflødige.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle lærere på Langeland var i princippet i spil, da øens skoleledere som følge af en ny skolestruktur skulle dele 20 fyresedler ud ved middagstid den første onsdag i januar. Alligevel blev Heidi Vie Clausen fra Rudkøbing Skole overrasket, da hendes navn blev råbt op på lærerværelset med besked om, at hun skulle troppe op på skolelederens kontor.

»Jeg var da begyndt at tænke på, om jeg havde været fremme med upopulære meninger. Jeg har blandt andet insisteret på, at nogle elever skulle have specialundervisning. Jeg trøstede mig med, at der er mangel på tysklærere, men da jeg ventede på at komme ind på kontoret sammen med nogle af mine kolleger, begyndte jeg at græde. Mine værste anelser blev til virkelighed«, fortæller den 35-årige tysklærer.

Tove Knudsen blev ikke overrasket over sin fyring. I flere måneder havde hun mærket tegn på, at det kunne blive hende. Men alligevel undrer det hende, at hun var blandt de udvalgte.

»I og med at kommunen har betalt for min uddannelse til it-vejleder og skolebibliotekar, som jeg afsluttede sidste sommer, skulle man ikke mene, at jeg stod først for. I praksis fungerede jeg som ledende skolebibliotekar og havde mange fælleskommunale, koordinerende opgaver, og det har jeg set som en særlig funktion, nu da fem af øens skoler lægges sammen til én stor. Men jeg følte ikke, at jeg blev anerkendt af min ledelse«, siger Tove Knudsen, der også er fyret fra Rudkøbing Skole.

Det er en bitter pille at sluge, at to af de kolleger, der skal være på læringscentret på den nye Ørstedskolen, ikke er uddannede bibliotekarer. Især når ledelsen har pointeret, at it skal være et fokusområde.

»Jeg havde færre timer til opgaver på skolen, mens jeg læste, så da jeg var færdig, spurgte jeg, om jeg skulle se efter et fag eller en klasse. Men nej, min skoleleder ville bruge mig på biblioteket. Nu har jeg fået at vide, at der er for mange med mine kompetencer. Det undrer mig, for jeg har både den længste anciennitet, mest efteruddannelse og den bredeste erfaring. Men jeg har ikke kunnet få en konkret begrundelse for, hvorfor jeg skulle fyres«, siger Tove Knudsen.

Uenigheder må være årsagen

Det nager de to lærere, at de blot har kunnet få at vide, at deres fyringer skyldes »tekniske formaliteter«.

»Ledelsen er gået ud fra vores førsteprioriteringer i ønskerunden, og der var så en gruppe tilovers, som ikke passede ind. Men jeg ved ikke, hvorfor jeg var i puljen. Det prøvede jeg at spørge ind til i 40 minutter, for hvis det var tydeligt for mig, at jeg manglede kvalifikationer, kunne jeg bedre acceptere, at jeg var valgt fra. Det er min stolthed, der er ramt, for hvad skal jeg sige, når jeg søger nyt job: At jeg er så og så god? 'Jamen, hvorfor skulle du så ikke med over på den nye skole?'« citerer Heidi Vie Clausen fra en fiktiv jobsamtale.

Tove Knudsen er blevet fyret en gang før. Det skete efter princippet om sidst ind - først ud.

»Det var hårdt, men dengang kunne jeg sige til mig selv, at det skyldtes, at jeg var den sidst ansatte, og jeg underviste året ud. Det her er noget helt andet«.

Hun har haft sine uenigheder med ledelsen og opfatter fyresedlen som en personlig hilsen fra skolelederen.

»Vi nedlagde arbejdet i efteråret på grund af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Jeg lagde ikke skjul på, hvad jeg mente. Når jeg ikke kan få en konkret begrundelse for min fyring, leder jeg naturligvis selv efter en forklaring, og for mig er det oplagt, at vores uenigheder må være årsagen«.

Set fra ledelsens synspunkt skulle nogle lærere fyres, men det argument besvarer de to lærere med en hovedrysten.

»Det havde været nemmere for mig at acceptere, hvis jeg kunne se, at der var tysklærere nok, og at de andre havde bedre fagkombinationer end jeg. Men to af dem kommer kun til at undervise i tysk og ikke i deres andre fag«, siger Heidi Vie Clausen, der også har linjefag i dansk, engelsk og billedkunst. Desuden underviser hun i idræt og kristendom.

Brug for at komme tilbage

Heidi Vie Clausen tog imod fyresedlen med en kort bemærkning til skolelederen om, at hun ikke kunne sige tak. Hun talte lidt med kollegerne på lærerværelset, og så tog hun hjem.

»I to dage sad jeg i sofaen og skiftevis hylede og stirrede ud i luften. Indimellem tog jeg mig af mine to små børn. Det var meget surrealistisk«.

Fredag morgen ringede hun til det konsulentfirma, kommunen har hyret til at hjælpe de fyrede lærere videre, og fik en aftale i stand til samme eftermiddag.

»Min første tanke var, at jeg bare skulle have et nyt job lige med det samme. Jeg følte mig forfulgt og havde besluttet mig for, at jeg aldrig ville tilbage til skolen. Det lyttede konsulenten til, samtidig med at han spurgte til, om ikke det var bedre for mig at arbejde end at sidde derhjemme. Det havde han ret i. Jeg havde brug for at komme tilbage til kollegerne og eleverne. Min 7. klasse består af elever fra forskellige skoler, og de har ikke brug for vikarer resten af året«, siger Heidi Vie Clausen.

Hun er kommet sig over chokket, men hun bliver mindet om det, når forældre fortæller, at de og deres børn er kede af, at hun ikke skal med over på øens nye skole.

»Heldigvis er kollegerne gode til at give mig et kram og trøste mig, når de kan se, jeg har det dårligt«.

Tove Knudsen tog også hjem efter at have fået fyresedlen. Hun var skiftevis vred og ked af det og er stadig sygemeldt med en stressrelateret belastning.

»Det ville også være malplaceret, hvis jeg skulle tage stilling til, hvilke fagbøger de skal bruge på den nye skole, når jeg ikke selv skal være der«, siger den 50-årige bibliotekar.

Hun føler ikke sygemeldingen som et nederlag. Nederlaget består i, at hun er blevet vraget.

»De to gange jeg har været til møde på skolen, har jeg følt mig som en forbryder. Jeg kommer snigende med følelsen af, at her har jeg ikke noget at gøre. Det er meget vanskeligt efter 20 år på skolen«.

Fremtiden ser broget ud

Heidi Vie Clausen er i den særlige situation, at hendes mand også er lærer på Rudkøbing Skole, men han er ikke blevet fyret.

»Vi er i hver sin afdeling, så i begyndelsen var det ikke anderledes, end hvis han havde været på en anden skole. Men nu fortæller han om de møder, han er til om den nye skole, og som jeg også gerne ville have deltaget i«, sukker Heidi Vie Clausen.

Tove Knudsen cykler forbi de nye skolebygninger, hver gang hun kommer til Rudkøbing.

»Det gør ondt. Jeg har været en del af skolevæsenet på Langeland i snart 26 år, og så bliver jeg hægtet af nærmest på målstregen«, siger hun.

Med nedskæringer i mange andre kommuner ser fremtiden broget ud.

»Jeg kan kun forestille mig, at jeg skal være lærer, men jeg tror også, det vender om nogle år, når mange ældre går på pension«, siger Tove Knudsen.

Heller ikke Heidi Vie Clausen kan se sig selv i et andet job.

»Jeg er glad for at være lærer, og jeg synes, jeg er god til det. I min situation kan man let forfalde til at synes, at man ikke dur til noget, men takket være konsulentfirmaet har jeg fået udarbejdet en detaljeret kompetenceprofil. Jeg kan faktisk rigtig mange ting, både fagligt og personligt«, siger hun.

Som led i en større spareplan besluttede politikerne på Langeland for tre år siden at ændre skolestrukturen og reducere otte skoler til blot tre, hvoraf den største, Ørstedskolen i Rudkøbing, er ved at blive bygget og skal tages i brug til august.

Kommunen regnede med at kunne reducere lærerstaben ved naturlig afgang, men for et års tid siden stod det klart, at det ville blive nødvendigt at gribe til fyringer. Onsdag den 6. januar i år blev 20 lærere fyret. Andre stillinger nedlægges ved naturlig afgang, og tidsbegrænsede ansættelser hører op.

Powered by Labrador CMS