Fyrede går i chok

Lærere får et chok, når de får at vide, at de er fyret. Men de håndterer det meget forskelligt, viser erfaringerne fra Kolding og Langeland, hvor 40 lærere blev prikket lige efter nytår.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nogle bliver vrede og skælder skolelederen ud. Andre bryder grædende sammen og melder sig syge, mens nogle arbejder videre, som om intet var hændt. Men kun i første omgang.

Tirsdag den 5. januar om morgenen fik 20 lærere i Kolding at vide, at der fra næste skoleår ikke er job til dem. Siden har der været travlhed hos Kolding Lærerkreds.

»Alle får et chok, når de får at vide, at de er fyret, og derfor var det guld værd, at vi og kommunen forinden havde uddannet tillidsrepræsentanter og skoleledere i, hvordan folk kan reagere«, siger kredsens formand, Anders Petersen.

En tredjedel af de 20 fyrede lærere sygemeldte sig. Præget af vrede, sorg og usikkerhed om fremtiden havde de det skidt med at gå på arbejde. Sådan var det også på Langeland, hvor 20 lærere blev varslet fyret onsdag den 6. januar. Her meldte halvdelen sig syge i dagene efter, og fem-seks er det endnu.

»Nogle har fået diagnosen posttraumatisk stress af deres læge, og jeg tvivler på, de kommer på arbejde igen«, siger Torben Møller Petersen, formand for Øhavets Lærerkreds i Svendborg.

Ved massefyringer skal den enkelte ikke have en begrundelse, men mange forsøger selv at finde en forklaring.

»De retter ikke skytset mod politikerne bag besparelserne, men mod deres skoleleder, som har besluttet, at det skulle være dem. Nogle bliver vanvittigt rasende på skolelederen, mens andre vil vide, om det skyldes, at de sagde ham imod på et lærerrådsmøde«, fortæller Anders Petersen.

På Langeland har nogle haft det godt med at skrive om den uretfærdighed, de føler sig udsat for.

»Vi har sendt brevene til kommunen, så det bliver tydeligt, at fyringerne er vanskelige at takle for den enkelte«, siger Torben Møller Petersen.

Folk vil gerne ringes op

I Kolding har to ud af tre af de fyrede henvendt sig til lærerkredsen for at få krisehjælp. Andre har været på arbejde siden den 5. januar uden at give lyd fra sig, men nu begynder de at dukke op på kredskontoret.

»Når de taler om fagfordeling ude på skolerne, går det for alvor op for dem, at de ikke skal være der i næste skoleår. Vi sagde til lærerne, at de skulle opfordre deres fyrede kolleger til at henvende sig til os, og vi har også skrevet til dem. Men vi skulle have været meget hurtigere til at gribe fat i hver enkelt. Der gemmer sig mange følelser bag panseret, og folk vil gerne ringes op med en opfordring om at komme forbi«, siger Anders Petersen.

Skolerne på Langeland har endnu ikke taget hul på fagfordelingen, så Øhavets Lærerkreds har ikke oplevet et tilsvarende rykind fra den halvdel, der har arbejdet videre.

»Jeg har hørt bemærkninger om, at kommunen fandeme ikke skulle få dem ned med nakken, men jeg vil ikke blive forundret, hvis der sker det samme hos os som i Kolding«, siger Torben Møller Petersen.

De to lærerforeninger forsøger at hjælpe de fyrede lærere med at finde et lys i mørket. Men det er ikke let.

»Først kommer chokket, så reagerer lærerne, dernæst bearbejder de det, der er sket, og til sidst orienterer de sig mod noget nyt. Efter to måneder er de færreste nået til den sidste fase, men vi er også nødt til at sige sandheden om, at det bliver svært at finde et nyt job, for regeringen sender næppe en pose penge til kommunerne«, siger Anders Petersen.

Powered by Labrador CMS