Der er her i bladet udtrykt bekymring for, at debatten i for­eningen er på vej til at dø ud. Kandidaterne til hovedstyrelsen er for enige i den politiske linje, foreningen har lagt. Det er specielt bekymrende, når vi ved, at det er gennem debat og uenighed, udvikling sker.

Er der tale om nogen reel fare? Mit indtryk fra lærerværelser og til kongres er, at vi lærere er fantastisk gode til at debattere. Vi skal fortsat øve os i at være gode til at lytte til hinanden og forsøge at nå resultater på trods af uenighed. Jeg oplever, at det er den øvelse, der ligger bag den siddende hovedstyrelses »enighedsfront«. Jeg oplever også, at det var den øvelse, vi praktiserede på kongressen.

At foreningen udadtil frem­står som enig i den politiske linje, er forhåbentlig ikke det samme som, at al selvstændig stillingtagen er parkeret i formandens baglomme. Jeg vil som formentlig alle de andre kandidater forbeholde mig retten til i fremtiden at fremføre synspunkter, der er afvigende fra det for tiden »fagpolitisk korrekte«.