Urolige børn behøver ikke være uopdragne

Nogle børn har så svært ved at begå sig socialt, at de må lære reglerne for adfærd udenad

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Han er urolig i klassen og får tit skældud, men det preller af på ham, og den onde cirkel er i gang. For mange elever bliver skældt ud alt for længe, inden lærerne begynder at se på, hvorfor børnene ikke forstår budskabet.

Hverken piger eller drenge behøver være uopdragne, selv om de ikke hører efter, hvad der bliver sagt. Måske skaber de uro i klassen, fordi de har svært ved at sætte sig ind i, hvordan andre tænker og føler, og fordi de ikke kan aflæse og tolke andres mimik og intentioner.

Disse børn er født med sociale indlæringsvanskeligheder. Der er flest drenge, men der er også piger iblandt. Vanskelighederne kan være en følge af iltmangel under fødslen, feberkramper, blødninger eller svulster i hjernen. Der kan også være et arveligt aspekt, og i nogle tilfælde kan man ikke finde årsagen.

'Jo flere mennesker sådan et barn er sammen med, desto sværere har det ved at aflæse situationen. Derfor kan barnet ikke forstå, hvorfor det får skældud af læreren, og når det ikke kan forstå det, preller det af', siger Gitte Retbøll, der er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

'Barnet kan heller ikke forstå, at når det ikke selv kan lide at blive drillet, så skal det ikke selv drille andre. Derfor vil mange af børnene løbe ind i konflikter, som de ikke kan se deres egen andel af'.

De sværeste tilfælde blandt børn med sociale indlæringsvanskeligheder bliver henvist til børnepsykiater. Gitte Retbøll er netop vendt tilbage til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov efter to et halvt år som børn og unge-læge på otte skoler i Århus. I det arbejde fik hun øje på en gruppe af mildere tilfælde, som skolen kan tage bedre hånd om, inden børnene får et liv, der er for svært.

'Mange af børnene kan blive i normalklasserne gennem hele skoleforløbet, hvis lærerne sætter sig ind i, hvordan børnene har det, og hjælper dem ud fra det. Men det kræver, at lærerne får mulighed for at blive vejledt om disse børn', siger Gitte Retbøll.

Hun vurderer, at der på større skoler i gennemsnit er en til to elever med sociale indlæringsvanskeligheder på hver årgang.

Ord på følelser

Børnene reagerer ofte meget impulsivt og voldsomt over for kammeraterne. Men de kan også være stille og indadvendte. Eller de kan skifte mellem begge måder at reagere på. Alle har det til fælles, at de skal have hjælp til at sætte ord på deres følelser.

'Hvis barnet skal lære at gebærde sig, når han er vred, ophidset eller ked af det, er han nødt til at få hjælp til at mærke, hvordan han har det. Det er barnet ikke selv i stand til at udtrykke, og ofte må man som voksen gætte sig frem. Barnet vil som regel protestere eller afvise forklaringen, hvis man gætter forkert, og falde til ro, når man rammer rigtigt', siger Gitte Retbøll.

Når barnet har ro omkring sig, kan han lære regler og normer for, hvordan man opfører sig i forskellige situationer, og han er nødt til at lære det udenad, for han fornemmer ikke selv, hvordan han skal opføre sig.

'Han skal have forklaret både den faglige og den sociale verden, så det bliver tydeligt for ham, hvordan sammenhængen er. Og der skal ord på, oftere end man lige forestiller sig. Der er mange små situationer, som barnet kan misforstå, fordi det ikke fornemmer, hvad andre er ude på'.

Mange misforståelser kan give usikkerhed, angst og nederlag. Derfor er det en god ide at lade hele klassen lære om sociale kompetencer.

'Når alle eleverne lærer, at mennesker er forskellige, forstår de bedre, hvorfor en af kammeraterne for eksempel har svært ved at skelne mellem sjov og alvor. Læreren kan beskrive det, som barnet har svært ved, og opfordre eleverne til, at de ikke driller ham med det'.

Det er også en fordel at orientere klassens øvrige forældre om, hvordan den pågældende elev har det. Så ved de, at der bliver taget hånd om eleven.

Barnets vanskeligheder vil afhænge meget af det miljø, der er omkring det. Derfor kan et barn have gavn af at blive flyttet til en klasse, hvor eleverne er mere tolerante, og hvor læreren måske bedre kan forstå barnet.

'Mange børn med sociale indlæringsvanskeligheder har brug for meget struktur i deres dagligdag. Måske kunne man lade dem være sammen med de lærere, som gerne vil holde fast i den lidt mere gammeldags måde at undervise på. Det kunne være til gavn for begge parter'.

Vigtigt med øjenkontakt

Nogle af børnene har så store vanskeligheder, at det vil være for belastende for både dem selv og de andre børn i klassen at fortsætte i en stor normalklasse. Men for de børn, der har gavn af at være sammen med andre børn, må skolen bestræbe sig på, at de kan blive i normalklassen, mener Gitte Retbøll.

'Når en lærer først forstår barnets måde at være på, behøver det ikke koste meget ekstra tid at yde den fornødne støtte. For nogle børn vil det være nok, at læreren gentager en kollektiv besked for dem. Andre skal have at vide, præcis hvad de skal lave, når de skal deltage i et gruppearbejde'.

I de små klasser er det vigtigt at have øjenkontakt eller fysisk kontakt, for at barnet hører og opfatter det, der bliver sagt. Det skyldes, at barnet har svært ved at omstille sig fra én situation til en anden. Men ved at røre barnet kan læreren afbryde dets tanker og opnå kontakt.

Jo ældre barnet bliver, desto sværere vil det få ved at skaffe sig overblik over det faglige. Derfor har det brug for meget struktur, forudsigelighed og hjælp til planlægning. Når disse forudsætninger er opfyldt, kan barnet slappe af og udnytte sine evner optimalt.

'De største problemer har børnene i fag som idræt og musik, hvor der ikke er så meget struktur. Og så frikvartererne. Men nogle af børnene kan lære at hente en voksen, hvis de kan mærke, at de har svært ved at overskue en situation. Hvis de velfungerende børn samtidig giver sig lidt, så glider det lettere'.

Vær ikke vred

Hvis det skal fungere, er det en forudsætning, at børnene accepterer, at de skal tage ekstra hensyn til en af deres klassekammerater. Til gengæld vil kammeraten få et større selvværd, hvis han føler, at han bliver forstået. Et øget selvværd giver færre konflikter.

Det betyder ikke, at barnet skal slippe for at blive irettesat. Tværtimod har barnet brug for at få udstukket retningslinier. Men det bør ske uden vrede, for den oversætter barnet til, at den voksne ikke kan lide det.

'Barnet skal have klar besked om, hvad det ikke må, og hvorfor det ikke må det. Så vidt muligt skal barnet også have at vide, hvad han skal gøre i stedet for. Ofte skal det gentages mange gange, før han lærer det. Til gengæld sidder det ofte fast som en regel, når først han har lært det'.

Læs Gitte Retbølls artikel 'Børn med sociale indlæringsvanskeligheder' på www.folkeskolen.dk-Henrik Stanek er freelancejournalist

Forskel fra Damp

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder minder umiddelbart meget om børn med Damp, men der er forskel.

De er sjældent så opmærksomhedsforstyrrede som Damp-børn, der har svært ved at skelne væsentligt fra uvæsentligt i de oplysninger og indtryk, de får. Det har børn med sociale indlæringsvanskeligheder ikke.

Til gengæld har Damp-børn ofte både overblik og evnen til at leve sig ind i andres tanker og følelser, når de først får ro på sig.

Barnet kan heller ikke forstå, at når det ikke selv kan lide at blive drillet, så skal det ikke selv drille andre

Powered by Labrador CMS