For nogle år siden blev mange skoleinspektører til skoleledere. Inspektør er fransk, leder er et hjemligt ord. Pedeller er ikke blevet servicemedarbejdere, og lærere er stadig lærere; i det hele taget er der ret stabile forhold med hensyn til betegnelserne for skolens personale.

Det er der ikke ret mange andre steder. Et stormagasin vil eksempelvis etablere sig her i landet for »at yde helt unik service inden for områderne dame, herre, børn, lingeri, kosmetik, bolig og back office«. Det skal det naturligvis være velkommen til, selv om jeg ikke forbinder noget med det sidstnævnte. Nå, jeg er heller ikke potentiel ansøger.

Men hvad har man så brug for af arbejdskraft? Det står i en helsidesannonce, hvor alle overskrifter er engelske. Det har jeg sådan set ikke noget imod, hvis det er hensigtsmæssigt. Men man ser sig nødsaget til under hver overskrift nærmere at forklare, hvad det drejer sig om, så det engelske er åbenbart ikke godt nok. Man søger Sales Team Leaders, Customer Service (alsidigt serviceteam, service og kontakt med kunderne, leverandørkontakt og marketing), Personal Shopper (kundens personlige assistent), Stock Movers (modtagelse og klargøring af varer, vareflow og lagerstyring ), Controller (økonomiansvarlig), Sales Assistants (her skal man både være serviceorienteret og holdspiller), Visual Merchandisers (dekoration med mere), Security Guards (adgangskontrol, sikkerhed, overvågning) og Technical Assistance (vedligeholdelsesopgaver med mere).

Man har brug for i alt 125 medarbejdere, som lokkes ind under overskriften »Were looking for you!« Måske kunne det også skræmme en og anden væk. Et firma, som vil etablere sig i Danmark, skulle måske snarere lægge vægt på at nærme sig det danske samfund, der er ved at få kvalme af dem, der pynter sig med engelske gloser, hvor det ikke tjener noget formål som her! Og hvad med de blå mænd, der skal stå for sikkerheden? Hvem siger, at de er skrappe til engelsk?

Jeg tror, den nye virksomhed har brug for en unik linguistic coach! Man hverken kan eller skal forbyde den slags ved lov. Det har man for eksempel gjort i Polen, der prøver at stabilisere det polske sprog både på den måde og ved at straffe dem, der bruger vulgære udtryk i deres skriftsprog.

Så skrappe foranstaltninger skal vi nok ikke gribe til, men det er ganske gratis at bruge et helt andet redskab: latteren! Lad os ikke forsømme nogen lejlighed til at gøre os lystige, når andre vil gøre sig interessante ved at smøre deres sprog med unødvendige engelske gloser.