Eleven, der er barn af en enlig mor uden uddannelse, har en bedre chance for at klare sig i tilværelsen, hvis han går i en skole, hvor der er mange børn og unge fra hjem med overskud.

Og omvendt: Hvis et socialt dårligt stillet barn går i en skole, hvor der er mange andre børn fra svage hjem, så er der en større risiko for, at barnet ikke får uddannelse og arbejde efter skolen.

Det viser en undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Bureau 2000 har gennemført for Ugebrevet A4.

Eksempelvis: 68 procent af de københavnerbørn, der i 1981 havde en svag familiebaggrund, men som gik i skole med mange resursestærke elever, havde som voksne i 2001 uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet.

Så godt er det ikke gået for de socialt dårligt stillede børn, der i 1981 gik i skole med mange andre børn fra resursesvage familier. Kun 48 procent af disse elever havde i 2001 uddannelse og job.

Det går den forkerte vej

Set i det perspektiv går det den forkerte vej, påpeger undersøgelsen. Den sociale polarisering på skoleområdet bliver værre, især i København. På den mest belastede fjerdedel af skolerne er der flere med svag hjemmebaggrund og færre fra resursestærke hjem i dag end i 1981.

På andre skoler er det lige omvendt. Her er der flere elever fra resursestærke hjem og færre socialt udsatte elever end i 1981.

På den mest belastede fjerdedel af de københavnske folkeskoler har 42 procent af eleverne i dag en svag hjemmebaggrund; kun 18 procent kommer fra resursestærke hjem.

På 21 ud af 52 københavnske folkeskoler kommer over 30 procent af eleverne fra resursesvage hjem. Det samme er tilfældet med en del skoler i Århus, Odense og andre større provinsbyer.

»København har haft en voldsom økonomisk vækst i de seneste år, og det uddyber de skel, der var i forvejen«, siger Hans Thor Andersen, der er professor på Geografisk Institut i København og ekspert i byudvikling, til Ugebrevet A4.

»Folk med resurser får råd til at flytte fra de belastede kvarterer til mere velstillede dele af byen eller til forstæderne«.

I Århus, Odense og Aalborg var der allerede i 1981 en kraftig opdeling, og polariseringen er kun blevet en anelse værre siden. I nogle af de mellemstore provinsbyer er der sket en betydelig ghettodannelse siden 1981.

»Det er utænkeligt, at man kan bryde den sociale arv, så længe boligområderne er så opdelte«, siger professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Erik Jørgen Hansen, der er specialist i social arv.

»Ikke mindst i København er udviklingen betænkelig. Jeg kan desværre frygte, at det bliver endnu værre i de kommende år, fordi vi ser de veluddannede og velhavende klumpe sig sammen i deres egne ghettoer«.

Det behøver ikke at være sådan

Ghettodannelse går også ud over integrationen af tosprogede elever, viser analysen. Indvandrere og danskere fra socialt svage hjem samles i stigende grad på de samme skoler. Derimod er der meget få tosprogede elever på skoler med mange resursestærke børn.

Det behøver ikke at være sådan, mener skoleleder ved Grantofteskolen i Balle­rup, Jan Møller. Skolen, der har 550 elever, ligger i et socialt blandet distrikt med højhuse og rækkehuse. En del af forældrene har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet, 12 procent af eleverne er tosprogede, men de resursestærke elever bliver på skolen.

»Min erfaring som lærer er, at de resursestærke børn også vinder ved at gå i en skole, hvor de møder børn med en anden social baggrund«, siger han.

Rapporten bygger på data fra Danmarks Statistik om samtlige forældre og børn i 1982, 1997 og 2002 i alt tre millioner mennesker. Den undersøger, hvordan de elever, der var 14 år i 1982, klarede sig, da de var 34 år i 2002.

Især tre faktorer i hjemmet har betydning for, om de unge får uddannelse og arbejde, viser analysen: Om en af forældrene har en uddannelse; om barnet bor hos både far og mor; og om en af forældrene hovedsageligt lever af kontanthjælp eller førtidspension. Hvis hjemmet er præget af to af disse »negative« faktorer, så er hjemmet »svagt«.

jvolsen@dlf.org

Læs mere på www.ugebrevetA4.dk, hvor også rapporten ligger.