Der er én overordentlig god ting at sige om se seneste ugers debat om Anders Fogh Rasmussens udtalelser om rundkredspædagogik: når det viser sig, at der er et flertal af vælgerne, der er imod udtalelsen, trækker han den tilbage med en undskyldning. Så kuren er klar: Skaf flertal!

Når dette positive er sagt, står mismodet i kø med sorgblandet munterhed over statsministerens bidrag til skoledebatten.

Mismodet næres af, at vi tilsyneladende ikke anerkendes for nogen fremskridt, og munterheden kommer af, at vi næsten bliver nødt til at klukle, for at holde det ud en gang til.

Statsministeren var lærervikar i sin studietid, så han »ved faktisk godt, hvilken udfordring det er for den enkelte lærer i det daglige«. Statsministeren er lige fyldt 50 år. Det må betyde, at det er cirka 30 år siden, at lærervikar Rasmussen havde sin gang i folkeskolen. Det er længe siden. Dog ikke så længe siden, som da han selv gik i folkeskolen, men ligefrem at kalde det en nutidserfaring er nok at gå for vidt. Det er også tankevækkende, at uddannelsen til lærer tilsyneladende ikke tilskrives nogen betydning har man været vikar, ved man godt, hvordan det er.

Statsministeren insisterer dog på, at der er behov for en debat om det faglige niveau. »Ingen kan løbe fra kendsgerningerne. De seneste undersøgelser viser klart, at danske elever er håbløst bagefter i naturfag, det er vi også med hensyn til læsefærdigheder. Det er vi nødt til at forholde os til«. (Politiken 9.11.03).

»Det er vi nødt til at forholde os til« tja, det har folkeskolen været i mindst 10 år, og i samme periode har vi diskuteret fag og faglighed op ad stolper, ned ad vægge, i rundkredse og ved konferencer. Der er sket noget, der er sket meget og det virker. Der er af egen kraft gennemført en kulturrevolution i folkeskolen for eksempel i forhold til læsning. For 10 år siden kunne man høre lærere sige, at »man ikke kan forhindre børn i at lære at læse«. Det kan man faktisk godt hvis man lader være med at lære børn at læse, er der kun en del af dem, der faktisk lærer sig selv det. Derfor den positive forandring. I dag tages der ansvar for at lære børnene at læse, og der udfoldes en pædagogisk palet og professionalisme, som fortiden kun kan misunde nutiden.

Statsministeren skal nu ud og besøge skoler sammen med undervisningsministeren og Anders Bondo. Det bliver en rigtig god og lærerig tur.

Det undrer mig blot, at statsministeren først tager ud og besøger skolerne efter, en ny folkeskolelov er vedtaget. Jeg synes faktisk, at det i sig selv er en stor undskyldning værd. Det er ganske enkelt urimeligt, at man bygger en folkeskolelov på 30 år gamle erfaringer med folkeskolen. Det Radikale Venstre valgte at stå uden for folkeskoleforliget, fordi vi følte, at forliget trak folkeskolen i en forkert retning. Statsministerens udtalelser på det seneste har desværre bekræftet, at vi valgte rigtigt.

Lad os dog håbe, at statsministerens nye interesse for folkeskolen vil føre til, at vi alle sammen bliver klogere på skolen, så den måske kan få opbakning til at gøre det, den skal? »Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene ...«, står der i formålsparagraffen, som faktisk er ret klar. Og forældrene bakker jo skolen op. Et stort flertal af forældre har ikke noget imod rundkredspædagogik, eller at børnene inddrages. Det ville også være lidt besværligt, for så ville børnene få et chok, når de mødte en af de gymnasiale uddannelser eller anden uddannelse oven på folkeskolen. I den reform af de gymnasiale uddannelser, som et stort flertal i Folketinget, inklusive regeringspartierne, støtter, skal den pædagogiske spændvidde, selvevalueringen og så videre have en så central plads, at det næppe kan undgås at stille spørgsmålet »Hvordan synes du, at det går«? Der er ingen vej tilbage til 1950erne for hverken skolen, forældrene eller statsministeren. Skolen er i nutiden for fremtiden. Derfor tager undervisningen også alvorligt, at den som en positiv overliggende plan »forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati«.

Det er ikke i modsætning til fagligheden. Det er forudsætningen for fagligheden.

Margrethe Vestager er medlem

af Folketinget for Det Radikale Venstre