Uhm! Bollerne er rigtig gode i dag, Grethe! råber Cliff fra 6. klasse og sætter tænderne i en grovbolle med et tykt lag rejeost.

Rundt om bordet nikkes der energisk. Bollerne er rigtig gode. De er helt klart dagens hit hos drengene, som for en gangs skyld lader havrefras, youghurt og frugterne ligge.

Varme boller er ikke hverdagskost, men fælles morgenmad er et fast punkt på Margretheskolens skema.

Det har det været siden sommerferien, hvor skolen indledte sit etårige udviklingsprojekt 'Motion, morgenmad og velvære'.

I forbindelse med en featureuge i 1997 fandt lærerne ud af, at mange af skolens 85 elever kom hjemmefra uden morgenmad. Ikke i de små klasser. 1.-3.-klasse-eleverne er spist af, når de kommer på skolen, men fra 4. klasse og op bliver der længere og længere mellem de elever, som får morgenmad.

- 40 procent af vores store elever spiser ikke morgenmad derhjemme, og halvdelen af dem har heller ikke madpakke med. 20 procent af eleverne får altså ikke noget ordentligt at spise, fra de går hjemmefra om morgenen, til de kommer hjem i løbet af eftermiddagen, og det påvirker naturligvis deres evne til at lære, arbejde og koncentrere sig. Jeg ved det fra mig selv. Når klokken bliver 11.30, ser jeg mig uroligt om efter min madpakke, og jeg kan ikke arbejde ordentligt, før jeg får stillet min sult, siger skolens leder Steffen Carlsen.

Han mener ikke, at problemet med sultne og derfor trætte elever er større på Margretheskolen end andre steder.

Flere tilbud om aktiviteter

Margretheskolen søgte Storstrøms Amt om støtte og fik i alt 50.000 kroner fra Sundhedsforvaltningens forebyggelsespulje og Kulturregion Storstrøm. Pengene bruges til at købe madvarer for, så eleverne hver dag får en god, sund og nærende start på dagen. Og de har god appetit, når de kaster sig over lækkerierne i skolekøkkenet. Skoledagen indledes nemlig med en halv times gymnastik. På sportspladsen og i skolegården er der en lang række sports- og motionstilbud, som eleverne kan vælge mellem.

Sammen med et dusin drenge og piger af vidt forskellig størrelse spiller Cliff håndbold på græsplænen bag skolen. Han fylder ikke meget på backpladsen, og gang på gang skyder de større modstandere over hans parader, men det tager ikke modet fra Cliff, som kæmper godt for sit hold og sin chance.

Andre steder går det mere stille for sig. Under et halvtag i skolegården dyster Jeanne fra 8.a mod Mark fra 6. klasse i præcisionskast. Fem hulahopringe ligger foran dem, og bolden skal hoppe fra ring til ring for til slut at ligge stille i en af dem. Den yderste ring giver flest point.

Jublende og skrigende leger et halvt dusin mellemstore elever og en lærer tagfat mellem bænke og blomsterkummer, andre spiller bolden op ad muren, og på græsplanen dribler eleverne, som har meldt sig til fodboldskolen, ud og ind mellem orange kegler. På parkeringspladsen foran skolen står en gruppe elever og hiver efter vejret; det er dem, der var hurtigst på motionsruten.

Et bad kvikker op

Fra sommerferien til efterårsferien og igen fra påske til sommerferien får eleverne motion, men det fælles morgenbord dækkes op hele dette skoleår.

Eleverne er begejstrede for projektet, og de bliver bedre, når de begynder skoledagen med mad og motion, mener Martin fra 8. klasse:

- Det er lettere at sidde stille og koncentrere sig, når man har fået afreageret, og man har det bedre med sig selv, når man har fået noget at spise.

- Og, supplerer Cliff, man vågner bedre op, når man har fået et bad.

Pigerne er lige så begejstrede som drengene, og på nogle af dem har projektet sat sig helt konkrete spor. Henriette fra 10. klasse har tabt tre kilo siden sommerferien. Det er hun glad for. Hun har længe villet af med et par kilo, og derfor spiste hun hverken morgenmad eller frokost. I de første dage, hvor der var morgenmad på skolen, nøjedes hun med at drikke lidt vand, men efterhånden overgav hun sig til fristelserne, og så forsvandt de overflødige kilo. Det resultat kom bag på hende.

- Det er mærkeligt, at man taber sig af at spise, filosoferer hun.

Eleverne bliver rolige

To af projektets dynamoer, lærerne Grethe Carlsen og Marianne Kramhøft, som skiftes til at servere morgenmaden, er ikke så overraskede over de forsvundne kilo som Henriette.

Motion og gode madvaner giver en sund og naturlig krop og i sidste ende også bedre elever.

- Eleverne er mere opvakte og rolige, når de får knaldet noget energi af fra morgenstunden og får et ordentligt morgenmåltid. Det er i hvert fald den fornemmelse, vi har som lærere, siger Grethe Carlsen, som understreger, at projektet endnu ikke er evalueret.

På nogle områder har det imidlertid allerede givet håndfaste resultater. Én af eleverne er blevet opmærksom på, at det kan være sjovt og udviklende at dyrke motion, og han går nu til roning i Maribo. Det er også et vigtigt resultat af projektet, siger Marianne Kramhøft.

Skolen mangler penge

Grethe Carlsen og Marianne Kramhøft så gerne, at projektet fortsatte, når udviklingsmidlerne er brugt op, men skoleleder Steffen Carlsen tvivler på, at det er muligt.

- Vi har ikke råd til at betale morgenmaden af vores eget budget, så ordningen bliver næppe permanent. Men forhåbentlig har det haft en varig effekt på eleverne, så de er så glade for at spise morgenmad, at de kræver morgenmad derhjemme. Det er det, vi kan håbe på, siger han.

Da lærerne efter et par ugers forløb spurgte eleverne, hvad de syntes, var der kun to tidsler: En halv time er for lidt til idræt, og så mangler der guldkorn på morgenbordet.

Mikkel Hvid er freelancejournalist

Det er mærkeligt, at man taber sig af at spise