Den 16. december mødes repræsentantskabet i ledernes nye landskreds for første gang for at foretage valg og for at fastlægge linierne for ledernes fremtidige arbejde inden for DLF. Og i sidste uge sørgede hovedstyrelsen for, at de økonomiske og praktiske rammer kom på plads. Hovedstyrelsen bevilgede de nødvendige midler til etablering af lederlandskredsen. Pengene er bevilget til brug næste år og omfatter blandt andet central bistand, eventuel etablering af kontorarbejdspladser til frikøbte styrelsesmedlemmer, ansættelse af administrativ hjælp.

Rigmor Jark kunne ikke tiltræde beslutningen.

Undgår karenstid

Ledere, der meldte sig ud, i perioden efter at Skolelederforeningen sidste år brød med Danmarks Lærerforening, får en ny chance. En enstemmig hovedstyrelse besluttede i sidste uge, at de kan melde sig ind igen, efter at man har fået henvendelser fra flere ledere, der ønsker at komme ind igen. Efter gældende vedtægter betyder genindmeldelse normalt, at man skal igennem en karenstid på to år, hvor man ikke har samme juridiske og fagpolitiske sikring som andre medlemmer.

Men hovedstyrelsen var enig om, at nu da lederlandskredsen er en realitet med en selvstændig ledelse, så skal udmeldte have mulighed for at melde sig ind i DLF igen. Og de genindmeldte slipper for karenstid, hvis foreningen får besked inden 1. januar 1999.

De lempelige indmeldelsesregler gælder for alle tidligere medlemmer, hvis udmeldelsen er sket efter Danmarks Lærerforenings kongres i november 1997.

Betænkeligheder ved 10. klasse

Hovedstyrelsen er positiv over for en række af de elementer, der er i undervisningsministerens forslag til nyt lovgrundlag for 10. klasse. Men man finder også en række, som man er særdeles betænkelig ved.

Folkeskolen har høstet positive erfaringer med 10.-klasse-centre, men de bør ikke være eneste organiseringsform. Der er også andre muligheder for samling i større enheder, og betydningen af, at de yngre elever mister den daglige kontakt med de ældste elever, må ikke overses.

Det er godt, at der skal være 'progression' i elevernes uddannelsesplan og læring, mener hovedstyrelsen. Men den må ikke sikres på bekostning af variationen, alle elever skal have udfordringer. Det kan være godt med teoretisk indhold, men det er afgørende, at teori ikke forveksles med et rent bogligt indhold.

Hovedstyrelsen er enig i, at traditionel erhvervspraktik på mange måder har overlevet sig selv, men svaret er ikke kun 'uddannelsespraktik', mener man. Som led i arbejdsmarkedsorienteringen må der fortsat være plads til, at unge kan komme ud på virksomheder og opleve arbejdslivet.

Mange elever vil efter 9. klasse kunne gå direkte over i en ungdomsuddannelse, men det må sikres, at valgmulighederne for de øvrige er så brede, at ingen elever afstår fra uddannelse allerede efter 9. klasse. Derfor vil omfattende boglige minimumskrav kunne modvirke det overordnede formål med en lovændring.

Et sort edb-hul

- Jeg har det, som om vi kaster pengene i et stort sort hul, sagde Anders Bondo Christensen.

- Ja, jeg forstår godt din usikkerhed, svarede sekretariatschef Hans Ole Frostholm.

Ordvekslingen drejede sig om udgifter på 1.000.000 kroner til udskiftning af et edb-program.

- Vi planlægger efter, at programmer og maskiner holder mellem tre og fem år. Det, vi har nu, har holdt i fem år, og derfor skal det skiftes ud, forklarede sekretariatschefen. Nyindkøbet betyder, at de årlige udgifter til serviceaftaler med mere vil stige fra cirka 100.000 kroner til det dobbelte. Pengene hentes i foreningens edb-fond.

- Kan vi sige, at indstillingen er tiltrådt, spurgte næstformanden, Tom Egholm, som var mødeleder.

- Ja, med ulyst, lød en kommentar.

Næste punkt handlede også om edb. IT-giganten (informationsteknologi) Microsoft har meddelt, at man fremover ikke understøtter Windows95-programmet. Derfor skal DLF skifte til Windows98. Denne tvangsændring betyder, at der skal hentes 800.000 kroner til betaling af ændringer for kredsene i edb-fonden.

Ro om pensionisters kontingent

En tredjedel. Det er, hvad pensionister for fremtiden kommer til at betale i centralt kontingent til DLF - målt i forhold til aktive medlemmer. Det besluttede hovedstyrelsen i sidste uge. Kun én var imod. Med vedtagelsen ønsker hovedstyrelsen at skabe ro om størrelsen på pensionistfraktionens kontingent, som over nogle år er steget med samme kronebeløb som de aktive medlemmers kontingent. Men altså har haft en procentvis højere stigning.

Hvor længe skal det vare ved, har pensionister spurgt uden at have fået et klart svar. Men nu svarer hovedstyrelsen: Pensionister skal betale en tredjedel af, hvad et medlem, der har lønarbejde, skal betale. Beslutningen vil betyde en række op- og nedreguleringer, som samlet vil give DLF et større indtægtstab i forhold til budgetforslagene for de kommende år. Hovedstyrelsen vedtog samtidig, at ændringerne skal ske i løbet af fire år. For pensionister i København og Grønland giver det et lavere kontingent. I stedet for 408 kroner skal der til næste år betales 360 kroner.

I de resterende danske kredse og for pensionister i Sydslesvig betyder det, at stigningerne bliver mindre end forventet, så 1999-kontingentet bliver på 624 kroner i stedet for 636.

Kristian Fløj-Jensen foreslog, at pensionister skulle betale en fjerdedel i stedet for en tredjedel.

- Det kan ikke holdes hemmeligt, at det er meget billigere at være pensionist i andre foreninger, sagde han. Men han erkendte samtidig, at servicen over for pensionister i andre fagforeninger ikke kan sammenlignes med DLF's, og at det er noget helt specielt, at pensionistgruppen har to medlemmer af hovedstyrelsen, som har indflydelse på alle forhold i foreningen.

Fløj-Jensens forslag fik kun én stemme.