Onlinenyheder

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nyheder fylder meget i vor hverdag. Det mærker vi specielt i disse dage, hvor der er udskrevet valg, og Afghanistan er centrum for historiske begivenheder. Set fra en medieteknisk synsvinkel er det ret imponerende at følge med i mediedækningen. Selv den mindste radiostation med respekt for sig selv har en nyhedsreporter, der deler ud af informationerne.

Du kan supplere den sædvanlige tv-/radiodækning af valgkamp eller krig, flystyrt og terrorhandlinger med internetnyhedsbreve. Nyhedsabonnementer er et af internettets fantastiske goder. Du har mulighed for at fylde din elektroniske postkasse med velovervejede onlinenyheder. Følgende dagblade udbyder gratis nyhedsbreve: www.politiken.dk, www.berlingske.dk, www.jyllands-posten.dk, www.information.dk, www.børsen.dk, www.computerworld.dk eller www.dr.dk

Der skulle altså være mulighed for, at den indre nyhedsnarkoman kan få tilfredsstillet sit behov.

I slipstrømmen af de sidste par ugers mediestorm bør der fokuseres på, hvor vigtigt det er for mennesker at lære at sortere og vælge mellem vigtige, betydningsfulde og loyale informationer.