Hvis man spørger samtlige opstillingsberettigede partier til folketingsvalget, hvad der skal til for at bevare en fælles folkeskole, får man - som forventeligt - ret så varierede svar, men der tegner sig nogle klare tendenser.

Kommunerne trænger til en opsang, fordi de ikke har sikret et vist fælles grundlag for skolerne, mener mange ordførere. Der er opstået for store forskelle på skolernes undervisning og på deres vilkår. For at råde bod på forskellene og for at fremtidssikre folkeskolen er mange partier parate til at bruge flere midler, men kommunerne må også finde tegnebogen frem.

Der er stor uenighed om, hvorvidt opsangen skal resultere i, at kommunerne skal have deres selvstyre begrænset, men mange ordføreres fingre kribler for at komme til at gøre noget. Derved kan folkeskolen blive et brændpunkt, uanset hvordan valget falder ud.

Selvom der ikke er meget, der tyder på, at der vil være et flertal for en ny folkeskolelov, og selvom mange taler om at sikre folkeskolen arbejdsro, så venter partier i både den ene og den anden side af folketingssalen, at en eventuel borgerlig regering vil satse på at gennemføre ideologiske mærkesager.

Hvis Venstre (V), De Konservative (K) og Dansk Folkeparti tilsammen får over 90 mandater, kan der blive flertal for at indføre niveaudeling af eleverne og for at indføre og offentliggøre test og målinger. Dermed være ikke sagt, at det vil ske. Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Ulla Tørnæs, vil nemlig gerne beholde det brede flertal bag folkeskoleforliget.

Af samme grund lægger hun afstand til De Konservatives og for den sags skyld Centrum-Demokraternes ønske om en ny folkeskolelov. Men det sker med forsigtighed.

'Vi lægger op til, at der skal ske ændringer. Noget vil formentlig sagtens kunne ske inden for det eksisterende forlig, og det er muligt, at der er andre elementer også', siger Ulla Tørnæs.

'Venstre har sagt, at de vil holde forliget, men kan de styre Dansk Folkeparti, hvis de kommer til at udgøre regeringens parlamentariske grundlag? Pia Kjærsgaard vil den sorte skole igen', siger Carsten Hansen, Socialdemokratiet.

Også partierne bag den nuværende regering vil meget på folkeskoleområdet, men ikke noget, der bryder med folkeskoleforliget.

En borgerlig katastrofe

Socialistisk Folkepartis uddannelsesordfører, Anne Baastrup, vil blive meget ked af det på folkeskolens og uddannelsessystemets vegne, hvis der kommer en borgerlig regering.

'Vi har taget toppen af problemet med for store forskelle skolerne imellem, i og med at der er indført CKF'er (centrale kundskabs- og færdighedsområder, redaktionen) inden for dansk og matematik, og ved at vi er i gang med at udvikle almene færdigheder', siger Anne Baastrup. 'Folkeskolen er bedre end sit rygte, men der er nogle skoler i særligt belastede områder, som skal hjælpes. Derfor mener vi, at man skal tage den gamle skolen som kulturcenter-tanke og afsætte et beløb til at gennemføre den igen. Pengene skal kunne søges af disse skoler til forsøg med inddragelse af det omgivende samfund. Så tror jeg, vi kan få en folkeskole for alle'.

'Husk bare på, hvordan det gik under Bertel Haarder. I hele uddannelsessystemet snakker man om før og efter Bertel Haarder. De borgerlige render rundt og lover guld og grønne skove, men det, der skete i hele den periode, var, at alt sandede til. Der skulle en kæmpe renovering til bagefter. Det vil være en katastrofe. Hvorfor mangler vi læger i dag? Hvorfor gik mange ingeniører arbejdsløse i lange perioder? Hvordan kan det være, at man ikke brugte resurser på at renovere skoler rundt omkring? Der er talrige eksempler'.

Målinger kan skille vandene

Det vigtigste er, at folkeskolen får nogle gode rammer at virke inden for, mener Jann Sjursen, Kristeligt Folkeparti.

'Helt åbenbart drejer det sig om at give folkeskolen meget bedre fysiske rammer end i dag, og det drejer sig om at sikre lærernes efteruddannelse og om at sikre, at der ikke bliver for mange børn per lærer'.

Begrænser det ikke kommunernes råderum?

'Det gør det, hvis vi sætter loft på elevtallet, men ikke nødvendigvis ellers. Men kommunerne bør lægge sig i selen og sikre, at vi ikke får 2.500 forskellige folkeskoler. Efter at man i en årrække har decentraliseret og lagt vægt på den enkelte folkeskoles udvikling, synes jeg, det er vigtigt, at kommunerne generobrer den skolepolitiske scene'.

Partiformanden nærer stor tillid til, at de enkelte skoler og ikke mindst de enkelte lærere inden for de nuværende lovgivningsmæssige rammer kan være med til at skabe en god skole for fællesskabet. Derfor er han ikke vild med, hvis Venstre og De Konservative satser på at gennemføre radikale ændringer.

'Der, hvor det er vigtigt, at der er nogen til at holde en borgerlig ledet regering i kort snor, er, når det gælder de Klare Mål. Venstre og De Konservative er ekstremt emsige. De overlader intet til den enkelte lærer og til den kompetence, som vedkommende har. Jeg kan frygte, hvad der vil ske, hvis vi får en minister fra et af de to partier. Det samme gælder offentliggørelse af målinger. Det er at fokusere mere på kvantitet end kvalitet'.

Ingen ambition om at bryde

Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Ulla Tørnæs, ønsker de faglige færdigheder styrket. Hun mener, at timetallet i centrale fag som dansk og matematik bør hæves.

'Vi er meget optaget af at have en fælles folkeskole. Det skal være sådan, at man trygt kan flytte sine børn fra Hanstholm til Hørsholm og være sikker på, at man har det samme udgangspunkt, og at ens børn kan følge undervisningen. Det skal naturligvis ske i respekt for, at det er kommunerne, som har det daglige ansvar for folkeskolerne. Det er for at sikre det, at vi har foretaget opstramning i læseplanerne og CKF'erne', siger Ulla Tørnæs.

'Offentlig evaluering lægger vi også stor vægt på, fordi det er en måde, man som bruger af folkeskolen har mulighed for at følge niveauet på. Og så er det et instrument, der kan gøre kommunen opmærksom på, hvor det halter'.

Lægger I op til, at folkeskoleforliget skal brydes på det område?

'Jeg tror, det er bedst for folkeskolen og dens brugere, at lovgivningen er så bredt funderet som muligt, og at man får arbejdsro. Vi har ikke ambitioner om at operere med et snævert flertal'.

Skal der indgås et nyt folkeskoleforlig efter valget?

'Vi lægger op til, at der skal ske ændringer. Noget vil formentlig sagtens kunne ske inden for det eksisterende forlig, og det er muligt, at der også er andre elementer. Hvad der konkret vil ske, kan jeg ikke forudskikke, men jeg vil finde det besynderligt, at det ene regeringsparti ikke er med i forliget på så vigtigt et område, såfremt der dannes en borgerlig regering efter valget. Vi skal prøve at få De Konservative med ind i forligskredsen'.

Et flertal bestemmer

Det vigtigste er at tilføre folkeskolen de nødvendige økonomiske midler, mener Dansk Folkeparti, der også vil sikre, at lærerne får den nødvendige uddannelse og efteruddannelse, samt at kvaliteten i folkeskolen er god. Det sidste skal ske ved at indføre deling af eleverne, standpunktsprøver og et vist fælles pensum overalt i landet.

Jeres krav vil vel indskrænke kommunernes råderum?

'Det mener jeg ikke', siger Dansk Folkepartis kommunalpolitiske ordfører, Christian H. Hansen. 'Kommunerne skal jo også i dag overholde retningslinier. Det vil de også skulle i fremtiden, så der er ingen ændring på det felt'.

Dansk Folkeparti føler sig mest beslægtet med De Konservative, men det eneste, der for alvor er galt med Venstre, er, at partiet er med i folkeskoleforliget.

'Så længe de er med i forliget, kan de ikke gøre noget ved for eksempel niveaudeling. Derfor er der behov for en helt ny folkeskolelov'.

Christian H. Hansen er ikke sikker på, at der vil kunne opnås et bredt forlig om en ny folkeskolelov.

'Vi vil gerne have mange med, men det bliver nok ikke tilfældet, hvis Dansk Folkepartis, De Konservatives og Venstres fælles mål udgør grundlaget. Så må loven gennemføres af det flertal, der er', siger han.

For vigtig til valgkamp

Socialdemokratiet lægger op til at prioritere folkeskolen højt økonomisk, så den bedre kan konkurrere med de frie skoler.

'Det vigtige er, at der, uanset hvordan valget går, er en bred opbakning og kontinuitet omkring folkeskolen. Den er for vigtig til at være en brik i valgkampen', siger Socialdemokratiets uddannelsesordfører Carsten Hansen.

'Det gælder om at holde fast i forligskredsen bag folkeskoleloven, men det er ikke sikkert, det kommer til at gå sådan. Der har været tegn på, at nogle af partierne har stillet forslag, hvor det var tydeligt, at hvis de skulle gennemføres, så måtte man bryde folkeskoleforliget. Det drejer sig om modersmålsundervisning, religion og om at offentliggøre karakterer, sådan som Venstre har været inde på'.

'Vi så gerne, at der blev indført ti års undervisningspligt i Danmark. Vi er bange for, at de børn, der ikke kommer i børnehaveklasse, er børn af en række svage grupper. Men der er tale om justeringer inden for rammen'.

Carsten Hansen forudser, at en borgerlig regering kan komme til at ændre folkeskolen på væsentlige punkter.

'Det værste, der kunne ske under en borgerlig regering, var, hvis de sprængte folkeskoleforliget og begyndte at indføre målinger og offentliggøre resultater. Venstre har sagt, at de vil holde forliget, men kan de styre Dansk Folkeparti, hvis de kommer til at udgøre regeringens parlamentariske grundlag? Pia Kjærsgaard vil den sorte skole igen'.

Hvis Socialdemokratiet kommer i regering igen, så bør der ifølge Carsten Hansen udnævnes en socialdemokrat til posten. Det er snart 20 år siden, partiet med Ritt Bjerregaard havde posten, og stærke kræfter i partiet vil gerne have den tilbage.

Vi skal have et nyt forlig

Centrum-Demokraterne (CD) venter, at der efter valget vil kommet et udspil til en ny folkeskolelov. Partiet ønsker, at det skal resultere i, at der bruges flere resurser på undervisningen, at timetallet bliver hævet, og at der bliver større ensartethed skolerne imellem.

'I og med at vi vil hæve minimumstimetallet, indskrænker vi kommunernes råderum', siger Susanne Clemensen. 'Vi vil også gerne drøfte, hvordan vi sikrer, at der ikke er for stor forskel mellem kommunerne med hensyn til det beløb, de bruger på hvert enkelt barn i folkeskolen'.

CD ligger ret tæt på både De Konservatives og Socialdemokratiets skoleudspil, og partiets uddannelsesordfører har en forventning om, at en firkløverregering, sådan som hun ønsker sig, sagtens vil kunne blive enige om, at for eksempel børnehaveklassen skal gøres obligatorisk, og at timetallet til undervisning i de basale fag skal hæves.

'Det kan ikke udelukkes, at vi vil få problemer med Venstres holden fast i kommunernes selvstyre på folkeskoleområdet, men jeg tror, at Venstre og De Konservative er lige så optaget af at forbedre kvaliteten i folkeskolen, som vi er, og jeg har en forventning om, at CD og De Konservative kan presse Venstre i en mere fornuftig retning'.

Hvordan har I det med at offentliggøre evalueringer, sådan som nogle borgerlige partier gerne vil?

'Der er vi meget uenige med både Venstre og De Konservative. Vi ønsker ikke en ranking af folkeskolen, hvor test offentliggøres og lægges ud på nettet. Det er ikke den vej, man forbedrer kvaliteten'.

Behov for deltagerstyre

Enhedslistens Søren Kolstrup mener, at folkeskolen kun kan vedblive med at være fællesskabets skole ved at involvere folk i deltagerstyre.

'Skolen skal være det lokale omdrejningspunkt. Et ufravigeligt krav er derfor, at lærerne har lyst til at give den en skalle, og det har de kun, hvis de får ordentlige arbejdsvilkår. Det har de ikke fået i de senere år - tværtimod. Ved at indføre nye lønsystemer har man fjernet sig fra et sted, hvor både forældre, lærere og elever har lyst til at være'.

Der er behov for højere grad af central finansiering og fælles regelstyring på udvalgte punkter, for eksempel klassekvotienter.

'Det værste, der kan ske, er, at Venstres ideer om mere marked og karaktergennemsnit bliver realiseret. Det vil være gift for folkeskolen. Det handler derimod om at styrke det interne demokrati. Lærerne og pædagogisk råd skal have større indflydelse hvad angår pædagogikken, og eleverne skal have større indflydelse. Forældrene skal inddrages omkring den konkrete klasse. Resultatet bliver, at ledelsen får mindre indflydelse'.

Enhedslisten frygter, at folkeskolen bliver et ideologisk markeringsfelt for en eventuel borgerlig regering.

'En borgerlig regering vil være låst fast på en hel række økonomiske områder. Derfor vil de have behov for at markere sig på nogle af de bløde områder. Folkeskolen vil kunne blive prygelknabe og et forsøgslaboratorium. Selvom Venstre og De Konservative er uenige om decentralisering, vil de nemlig gensidigt kunne acceptere De Konservatives tanker om et a- og b-hold og Venstres markedsgørelse. Derfor er der grund til at mane til kamp for folkeskolen'.

Ødelægger ungdommen

Folkeskolens status er nærmest katastrofal, mener Mogens Glistrup.

'Den ødelægger ungdommen. Når elever er elever, så er det, fordi de skal lære noget, og ikke fordi de skal rende rundt med alverdens projektopgaver og andet pjat og tant. Alle de folkeskolelærere, der er i øjeblikket, er blevet inficeret af en seminarieuddannelse. De skulle fyres, og så skulle der sættes nogle fornuftige mennesker til at stå for undervisningen. Folk med praktisk erfaring. De kan tilvejebringe sund fornuft, disciplin og respekt'.

En ideologisk markering

De Konservative vil skabe en national folkeskole.

'Målet er at skabe mere sammenhæng, mere ensartede regler og kvalitetssikring og at få minimumstimer i dansk og engelsk, matematik og historie', siger Brian Mikkelsen. 'Vi vil stadig have en kommunal folkeskole, men vi vil stille nogle krav til kommunerne om bedre faciliteter, flere investeringer i timer, om at sikre de fysiske forhold, sikre, at der er bøger nok, og sikre lærernes efteruddannelse. Den slags ting er jeg ikke sikker på, at alle kommuner lever op til i dag'.

Kan kommunerne ikke finde ud af at løse opgaven økonomisk, har det kommunale selvstyre et stort problem, mener De Konservatives uddannelsesordfører.

'Hvis vi fik regeringsmagten, ville vi presse dem til det. Det handler ikke bare om, at kommunerne skal have flere penge fra regeringen, men om at de skal leve op til deres ansvar og sikre, at børnene lærer noget, og det gør de ikke i dag. Vi har dog afsat penge på vores finanslovsforslag til IT, og vi har også en speciel pulje til bogindkøb. Vi ved desuden godt, at ekstra timer vil koste penge'.

De Konservative satser meget på at komme ind og få afgørende indflydelse på folkeskolen.

'Folkeskolen er måske det vigtigste tema, vi har i valgkampen. Vi forventer, at uanset hvad, vil der blive diskuteret en folkeskolereform efter valget. Kommer der en borgerlig regering, har vi aftalt med Venstre, at vi skal strikke på en ny folkeskolereform snarest'.

Bliver folkeskolen et ideologisk markeringsfelt?

'Selvfølgelig bliver det et vigtigt ideologisk felt, fordi både De Konservative og Venstre er interesseret i øget kvalitet, og folkeskolen er med i det ottepunktsprogram om, hvad der skal ske de første dage med en borgerlig regering. Men jeg er sikker på, at det også ender med et bredt forlig efter folketingsvalget, uanset hvilken regering der kommer. Jeg betragter et snævert forlig som utænkeligt på folkeskoleområdet'.

Frygter zigzagkurs

'En af forudsætningerne for at bevare en fælles folkeskole er at holde fast i den forligskreds, der står bag folkeskoleloven', siger Margrethe Vestager. 'Jeg hører ikke, at De Konservative ønsker at tilslutte sig folkeskoleforliget. Jeg hører en anden folkeskolepolitik fra deres side. Det er lidt svært at gennemskue, hvordan en eventuel V-K-O-regering (O er Dansk Folkepartis bogstav på stemmesedlen, redaktionen) eller en V-K-regering med Dansk Folkeparti som støtteparti vil håndtere det problem, at et meget væsentligt politikområde deler regeringspartierne'.

Den radikale undervisningsminister mener, at der er lagt op til konflikt og zig-zagkurs på folkeskoleområdet, hvis der kommer en ny regering til.

'Jeg er bange for, at det kommer til at gå sin skæve gang, og at det kan ende med, at man eksperimenterer med generationers uddannelse. Jeg har for eksempel svært ved at forestille mig, at det skulle gøre noget godt for folkeskolen, hvis den bliver rangordnet efter klassernes karaktergennemsnit. Det er entydigt en meget anderledes skoletænkning, og det er desuden uambitiøst at bruge konkurrence som et redskab. Alle har krav på en god folkeskole til deres børn', siger Margrethe Vestager.

Hun mener, at der skal være balance mellem de Klare Mål, der er opstillet for fagene, og elevernes alsidige personlige udvikling, og der skal være plads til, at lærerne, skolens ledelse og børnenes forældre kan skabe en skole, der hvor de er, som møder de børn, der er.

'Jeg tror ikke, man får en mere fælles folkeskole ud af at lave kanon eller ud af at bestemme undervisningsmetoder, og at tingene skal være på en bestemt måde'.

De Radikales uddannelsesordfører, Marianne Stentebjerg, er i New York. Derfor udtaler Margrethe Vestager sig på partiets vegne.-

DPU måske i fare

Landets Centre for Videregående Uddannelser, CVU, er ikke i fare for at blive nedlagt, hvis der dannes en borgerlig regering efter folketingsvalget.

Venstre og De Konservative var ikke med i det lovforlig, der blev indgået i maj 2000, og som førte til oprettelsen af CVU'erne, men derfor skal centrene ikke nedlægges, siger Venstres uddannelsespolitiske ordfører Ulla Tørnæs.

'Vi vil ikke afskaffe CVU'erne, men vi vil gerne gøre det mere frivilligt at gå med i et CVU. Det kan derfor godt ske, at der skal ske ændringer af lovgrundlaget', siger hun.

Samme holdning giver De Konservatives uddannelsesordfører Brian Mikkelsen udtryk for, men når det gælder Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, der også var med i lovforliget, siger han noget andet.

'Det vil jeg ikke kommentere nu. Du kan ikke få en klar melding', siger han.

Ulla Tørnæs har heller ingen kommentarer til DPU's fremtid.

Først evaluering

Læreruddannelsen er blevet udsat for kritik fra studerende og fra politikere, men den bliver formentlig ikke ændret lige med det første, selvom der kommer en ny regering til.

'Det er relevant at samle op og evaluere på den kritik, der har været af liniefagene, og at se på, om der skal satses mere på de basale fag. Vi vil godt være med til at åbne ballet, men det vil ikke ske, uden at forligspartierne er enige om det. Jeg kan ikke forestille mig, at en borgerlig regering bryder det brede forlig. Det vil sige, at både Socialdemokratiet og De Radikale skal gå med', siger De Konservatives uddannelsesordfører Brian Mikkelsen.

'Det vil være useriøst at begynde at ændre læreruddannelsen, før vi har set, hvordan den virker, men vi vil følge udviklingen tæt. Venstre er stadig tilhænger af mere praktik og færre liniefag', siger Venstres ordfører på området Gitte Lillelund Bech.

Vi forventer, at uanset hvad, vil der blive diskuteret en folkeskolereform efter valget, siger Brian Mikkelsen, De Konservativekommunerne bør lægge sig i selen og sikre, at vi ikke får 2.500 forskellige folkeskoler, siger Jann Sjursen, Kristeligt Folkeparti

Vi lægger op til, at der skal ske ændringer, siger Ulla Tørnæs, VenstreVi ønsker ikke en ranking af folkeskolen, hvor test offentliggøres og lægges ud på nettet. Det er ikke den vej, man forbedrer kvaliteten, siger Susanne Clemensen, CD

Det værste, der kunne ske under en borgerlig regering, var, hvis de sprængte folkeskoleforliget og begyndte at indføre målinger og offentliggøre resultater, siger Carsten Hansen, Socialdemokratiet