Kommunalvalg, amtsrådsvalg, folketingsvalg. Vi er midt i valgkampen, og det er ikke politiske løfter om bedre service og flere resurser, der mangler. Det gælder også på folkeskoleområdet. Danmarks Lærerforening og Skole og Samfund har i fællesskab valgt at stille Folketingets politikere nogle direkte spørgsmål.

Vi har spurgt politikerne, om de mener, at vilkårene for undervisningen i folkeskolen er for forskellige, og om de vil arbejde for landsdækkende mindstekrav.

Det er Folketinget, som sætter de overordnede rammer for folkeskolen. For eksempel er arbejdet med at udforme Klare Mål for en række af fagene i fuld gang netop nu. Men Klare Mål gør det ikke alene, hvis man undgår at tage fat på diskussionen om, hvordan målene skal nås i praksis. Vi må forvente, at politikerne forholder sig til, hvilke vilkår der skal være for undervisningen samtidig med debatten om indholdet. Hvis ansvaret hver gang læsses over på kommunerne, når vi taler om skolens konkrete virkelighed, er decentraliseringen kommet ud på overdrevet.

I nogle kommuner har eleverne i løbet af deres skolegang op mod 50 procent flere dansktimer end elever i andre kommuner. Det giver unægtelig lærerne vidt forskellige muligheder for at leve op til Klare Mål for dansk. I en kommune har en skole 15 computere til 430 elever, andre steder har man 100 nye computere til 350 elever. Der er kommuner, hvor den gennemsnitlige klassekvotient ligger på 15-20 elever. Andre steder nærmer den sig de maksimale 28 elever.

Vi beder Folketingets medlemmer give deres bud på, hvordan vi kan få fastholdt folkeskolen som en fælles skole for alle. Ikke for at høre store ord om visioner for fremtidens skole, men for at få konkrete svar på konkrete spørgsmål, så vi ved, hvad vi kan forvente efter valget.

Danmarks Lærerforening og Skole og Samfund har før i fællesskab sat fokus på de store kommunale forskelle på rammerne for undervisningen i folkeskolen. Hvis decentraliseringens amokløb skal bremses, er dette det mest oplagte sted at begynde.

Det er et tema, hvor forældre og lærere kan stå sammen om at kræve bedre vilkår. Og der er unægtelig en vis vægt bag ordene, når 80.000 medlemmer af DLF står sammen med en organisation, der repræsenterer forældrene til 600.000 elever i folkeskolen. Vores mål er, at folkeskolen mellem alle de andre temaer i valgkampen kommer med, når kandidaterne til Folketinget skal give holdbare løfter for fremtiden.

For det er jo helt fint med generelle løfter om en bedre folkeskole, men af bitter erfaring ved vi også, at de flotte visioner og løfter ikke altid følges op af politisk handling og flere resurser, når valget er overstået, og budgetterne skal lægges. Decentraliseringen på folkeskoleområdet giver politikerne mulighed for at løbe fra ansvaret og sende bolden videre, og det gælder både i Folketinget og i kommunalbestyrelsen. I Folketinget henviser man til det lokale selvstyre, og i kommunerne henviser man til skolerne.

Vi kræver helt konkrete udmeldinger fra Folketingets politikere. Udmeldinger, som vi siden kan holde dem fast på, når arbejdet skal udføres. Hvad har de tænkt sig at gøre for at forbedre folkeskolens og dermed lærernes vilkår i den kommende valgperiode?

Derfor vil vi også løbende offentliggøre svarene fra Folketingets medlemmer. Jeg er overbevist om, at mange vil have politikernes udsagn om folkeskolen i baghovedet, når de bestemmer sig for, hvordan de vil stemme. Vores henvendelse til politikerne er en servicetil dem, som har besluttet sig for at give en stemme for folkeskolen den 20. november.

Svarene fra Folketingets politikere kan læses på Danmarks Lærerforenings hjemmeside: www.dlf.org