Det er mandag, og børnene har lige haft efterårsferie. De sidder rundt om bordet sammen med pædagog Anette Sørensen og snakker om ferien, og hvilken årstid det er nu, hvor bladene på træerne bliver gule. Sammen skruer de tiden tilbage til før ferien, hvor de var på tur for at samle kastanier. Minderne bliver stimuleret af et foto fra turen og en sang om at få en kastanie i hovedet.

Vi er påØrnevejens Skole i Frederikshavn, hvor alle kommunens tosprogede børn i børnehavealderen hver dag får tre timers intensiv undervisning i dansk. Det foregår i to sproggrupper med henholdsvis seks og otte børn. Undervisningen varetages af to pædagoger, og en talepædagog fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er tilknyttet grupperne ti timer om ugen.

To af børnene i Anette Sørensens sproggruppe er ramt af sygdom, så i dag er det et rent drengehold på kun fire elever. Det er Vedran på fire år fra Bosnien, Joni på fem år fra Færøerne, Andy på fem år, som er født i Danmark af kinesiske forældre, og Danny på seks år, som også er født i Danmark, men af vietnamesiske forældre.

Anette Sørensen, der tidligere har arbejdet 15 år som børnehaveklasseleder, forklarer, at hun lægger stor vægt på at skabe trygge børn.

- Undervisningen er meget struktureret, og børnene ved, hvad vi forventer af dem. Gentagelser på forskellige måder er meget vigtige, dels for at skabe tryghed, dels for at skabe fornemmelsen for sproget. Den sproglige rytme skal ind i kroppen. Vi tror meget på rim og rytmer, som langsomt er med til at automatisere sproget.

Ole Bole gik i skole i sin søsters nye kjole, præsterer Joni, mens han kigger på et billedkort, der illustrerer remsen. Bagefter gentager alle remsen i kor med rytmiske klap på lårene. De tre andre børn fremsiger også en remse.

På opslagstavlen hænger forskellige tegninger, som giver børnene mulighed for at træne forståelsesevnen.

- Hvilken farve har den piges kjole, som står ved siden af en mand med gevær, spørger Anette.

- Den er grøn, svarer et af børnene, hvorefter alle bryder ud i sang: Se min kjole, den er grøn som græsset . . . Igen gentages øvelsen, indtil alle børnene har været igennem den.

Senere lægger hun nogle billeder på midten af bordet. Det første forestiller en fil, og børnene skal finde nogle ord, som rimer på det.

Men først spørger hun, om børnene ved, hvad fil betyder.

- En film, lyder et bud.

- Noget, der svømmer, gætter en anden.

Anette forklarer, at det er et stykke værktøj, som kan slibe noget glat. Det kan også være en neglefil. Rimeordene bliver til pil, bil og kil. Det sidste ord giver Anette følgende bemærkning med på vejen:

- Jeg tror ikke, at der er noget, som hedder sådan. Det kan være et vrøvleord, et legeord, og det har man lov til.

Så skal børnene lege med træklodser i forskellige farver. Her handler det om at lære børnene de forskellige navne på farver, adjektivernes bøjning, tallene og mulige placeringer på bordet.

Børnene er ivrige efter at løse opgaverne, men bliver også glade, da det er frokosttid. De hiver deres madpakker og drikke frem. De snakker og pjatter. Andy, som er født i Danmark, fortæller, at han har været på ferie i Kina.

- Jeg vil hellere bo i Kina, for der holder man fri hele tiden. Og jeg har en papegøje, den er fra kinesisk, fortæller han.

På spørgsmålet om, hvad de lærer hos Anette, svarer Andy:

- Jeg lærer at snakke dansk i Danmarket.

Ud over den daglige undervisning af børnene tager Anette Sørensen ud på kommunens forskellige skoler og følger op på sprogopbygningen hos de tosprogede børn, der er begyndt i børnehaveklasse.

- Det er dels for at lette overgangen fra vores lille intime gruppe til den store enhed, dels for fortsat at støtte dem sprogligt.

Hendes kollega, som varetager undervisningen af den anden sproggruppe, tager på tilsvarende måde ud til tosprogede børnehavebørn for at forberede dem til sproggruppen.

Anette Sørensen mener ikke, at børnene får en splittet hverdag ved at være i både sproggruppe og børnehave.

- Vi ved, at børn i den alder ofte er børnehavetrætte, og på den måde er det en god afveksling for dem.

Efter frokosten og en tur i skolegården fortsætter sprogtræningen. Talepædagog fra PPR Jesper Nepper-Christensen sidder sammen med Andy og Danny og øver et kommunikationsspil. Det er en lille tavle, som forestiller en campingplads, og Danny skal finde et gult telt, hvor der sidder en dreng. Efter at have tænkt og set sig om et godt stykke tid, får han øje på teltet. Senere skal han udpege det sted, hvor man vasker hænder. Han kan godt finde de to håndvaske, men i hans begrebsverden bliver håndvask til vandkande. Talepædagogen gentager det rigtige ord for ham nogle gange. Et eksempel, som viser, hvor vanskeligt det kan være for børnene at huske og anvende de danske ord, når der ikke tales dansk i hjemmet.

- Man kan godt sige, at Anette laver benarbejdet, mens min rolle mere er at være observatør. Som talepædagog skal jeg ikke sidde og rette børnenes sprog, for det er ikke Peters snøvlen, det handler om. Jeg skal prøve at finde barnets niveau og finde ud af, hvordan vi kommer videre med sprogopbygningen for det enkelte barn, forklarer Jesper Nepper-Christensen

- Hvis børnene skal klare sig i skolen, er det vigtigt, at vi forsøger at fremelske nysgerrigheden. Der vil ofte være begreber, de ikke forstår, og det er afgørende, at de har mod på at spørge læreren om, hvad det betyder, frem for at være flove over, at de ikke har tjek på det hele.

Begge drengene får også til opgave at instruere Jesper Nepper-Christensen og får på den måde trænet evnen til at formulere sig præcist.

De to andre drenge Joni og Vedran er optagede af et computerspil, som tager udgangspunkt i danske børnesange. Efter et stykke tid bytter drengene aktiviteter.

Dagen slutter med, at Anette læser bogen 'Jeppes Bold', hvor de snakker om hver enkelt billede. Jeppe har en kat, der tager hans bold, og Anette spørger børnene, om de har dyr hjemme. Danny har haft en skildpadde, men den døde, da den faldt ned fra et skab.Han rejser sig op og viser, hvor højt skabet var. Andys kinesiske papegøje er blevet til en hvid fugl, som er fløjet bort. Han har en åbenbar glæde ved at fortælle og bruge det danske sprog, og at både papegøje og fugl kun eksisterer i fantasiens verden, er i den sammenhæng underordnet.

Det er netop fantasien, som lærer Bente Rishøj fra Hånbækskolen i Frederikshavn efterlyser hos de tosprogede børn. Hun har to tosprogede børn i sin 4. klasse, som begge har gået i sproggruppen.

- De er utrolig gode til teknisk dansk. De hører til i toppen også læsemæssigt, og de er faktisk bedre til at stave end mange af de danske børn, men de kan ikke lave en historie som et dansk barn. Det er som om, fantasien mangler.

- De mangler for eksempel læseoplevelser i hjemmet og kender ikke til eventyr, som er en del af den danske kulturarv. Jeg mener, at der skal en endnu tidligere indsats til for at sikre tosprogede børn et dansk, som de kan bruge helt på lige fod med de danske børn.

Lærer Vibeke Hansen, ligeledes fra Hånbækskolen, har en 2. klasse med fire børn, som har gået i sproggruppe:

- Et af børnene er den allerbedste læser i klassen. Hun forstår alle begreberne og kan også læse voksentekster. For to af børnene gælder det, at de er gode til at læse, men det kniber nogle gange med at forstå ordene. Det fjerde barn er et særtilfælde og har så store problemer, at det sandsynligvis snart skal have specialundervisning, men stort set klarer de sig på niveau med de danske børn. Jeg tror afgjort, at sproggrupperne er en stor hjælp.sus