Forholdene omkring tjenestemandspensionen var til debat endnu en gang. Fra hovedstyrelsen lå et forslag til resolution om, at der via et politisk initiativ skabes sikkerhed for, at tjenestemandspensionen følger lønudviklingen. Forslaget blev vedtaget.

Men der var også et par forslag til kongresvedtagelser om pensionsforholdene. Svante Eriksen fra Fraktion 4, pensionisterne, ønskede en uvildig juridisk vurdering af, om de nedskæringer af tjenestemandspensionen, der fandt sted per 1. januar 1994, kan betegnes som et ulovligt indgreb i velerhvervede rettigheder, når man tager i betragtning, at tjenestemændene har betalt til deres pension.

Samme forslag indeholdt ogsåønsket om en juridisk vurdering af, om Folketinget kan nedskære tjenestemandspensioner, ligesom det kan nedskære de sociale overførselsindkomster, uden at tage hensyn til, at tjenestemændene har betalt til deres pension.

Svante Eriksen sagde, at han var forbløffet over, at finansministeren skulle have sagt, at ingen har fået en lavere pension efter ændringerne i 1994, når det af tabellerne fremgår, at tjenestemandspensionen er blevet reduceret med knap 30.000 kroner årligt.

- Ministeren må mene, at udbetalingen af tjenestemandspension og folkepension ikke er blevet lavere på grund af samordningsfradragets bortfald, sagde Svante Eriksen.

Begrundelsen for hans forslag om en juridisk udtalelse er at få en afklaring af, hvor beskyttet tjenestemandspensionen egentlig er.

Formand for fagligt udvalg, Stig Andersen, sagde, at hovedstyrelsen i det store og hele er enig med Svante Eriksen om de problematiseringer, han fremlagde. De er også grundlag for hovedstyrelsens protest over dét, som finansministeren fik igennem i Folketinget.

- Det er rigtigt, at tjenestemandspensionen blev nedsat, men de samlede pensionsvilkår for tjenestemænd blev ikke forringet, og det er dét, der vil blive vurderet, hvis vi beder om en juridisk vurdering, sagde Stig Andersen.

- En juridisk udtalelse vil ikke ændre noget for vores medlemsgrupper.

Edel Hertz fra Fraktion 4, pensionisterne, sagde tak til hovedstyrelsen for deres resolutionsforslag. Men hun ønskede desuden, at foreningen arbejder for, at der i loven om tjenestemandspension indføjes en bestemmelse om, at ændringer i folkepensionen ikke må medføre forringelse af den samlede tjenestemandspension. Det fremsatte hun et forslag til kongresvedtagelse om.

- Vi har ladet os spise af fra hovedstyrelsens side med, at spørgsmål om tjenestemandspensionen er lovgivningsstof, sagde Edel Hertz.

- Men lovgiverne er aldrig blevet forbudt at lytte til organisationerne, og lovgiverne skal jo have noget at lovgive ud fra.

Kristian Fløj-Jensen, hovedstyrelsen, sagde, at på resolutionsplanet havde man ingen grund til klage. Kongressen havde vedtaget resolutioner om dette emne mange gange siden 1987. Han og Else Johansen, hovedstyrelsen, ønskede, at man overvejer, om politiske initiativer skal ske fra samtlige statspensionister, da det vil give større slagkraft.

Flemming Ernst fra Hvidovre Lærerforening kom med et ændringsforslag til Edel Hertz' forslag, sådan at det ved at fjerne en sætning også kom til at gælde for de overenskomstansatte. Edel Hertz ville ikke støtte dette ændringsforslag.

Stig Andersen sagde, at hovedstyrelsen ikke kunne støtte forslaget fra Edel Hertz, men at problemstillingerne i hendes forslag indholdsmæssigt allerede var vedtaget i foreningens princip- og handlingsprogram.

Forslaget fra Edel Hertz blev forkastet ved afstemning.

Svante Eriksen opretholdt også sit forslag. Han mente, at et opklaringsarbejde med en juridisk udtalelse ville belyse, hvilke rettigheder tjenestemændene har.

Nej, svarede Stig Andersen. Det vil ikke løse de politiske problemstillinger, vi sidder tilbage med.

Svante Eriksens forslag blev forkastet ved afstemning.