Vi vil sætte alle kræfter ind på at give folkeskolen et løft. Og vi vil ikke gøre det gennem pæne hensigtserklæringer, men gennem aktive handlinger, sagde næstformand Tom Egholm, da han præsenterede hovedstyrelsens forslag til indsatsområde de næste to år frem til kongressen i 1999. Hovedstyrelsen har døbt indsatsområdet 'Kvalitetsudvikling i folkeskolen - i dialog'.

- Vi vil sætte projekter i gang på de enkelte skoler. Ikke projekter, der er formuleret og styret centralt, men projekter, der tager udgangspunkt i den enkelte skoles hverdag og de områder, som de lokale parter omkring skolen bliver enige om at styrke. Næstformand Tom Egholm forklarede, at indsatsområdet skal markere, at lærerne både kan og vil bidrage til en bedre folkeskole.

- Lærerne har altid arbejdet for at udvikle folkeskolen, men måske har arbejdet ikke været synligt nok.

Han understregede, at Lærerforeningen vil støtte større udviklingsprojekter og projekter, som sætter fokus på fagenes indhold og metodik. Desuden vil man sætte skub i arbejdet med udviklingen af lærerprofessionen.

- Kort sagt, vi vil handling nu, og vi vil vise, at vi tager vores medansvar for folkeskolen alvorligt.

I halen på det nye indsatsområde følger mindst 18 millioner kroner, hvoraf en del skal hentes inden for budgettet, mens resten finansieres ved en ekstraordinær kontingentforhøjelse på fem kroner per medlem i Lærerforeningen.

Der var masser af ros fra de delegerede for hovedstyrelsens valg af indsatsområde. Rita Helbo Jensen, Herningegnens Lærerforening, sagde:

- Vi giver fuld opbakning til DLF's indsatsområde de næste to år. Det er godt, at foreningen går i offensiven, og det valgte indsatsområde er tegnet perfekt i forhold til de otte fokusområder.

Også Jette Jensen, kredsformand i Århus Lærerforening, havde positive meldinger med fra sin kreds:

- I Århus har vi præsenteret forslaget for vores tillidsrepræsentanter, og de mente, at det var et godt initiativ, som de havde savnet. Meldingerne på skolerne var stort set de samme som tillidsrepræsentanternes. Jeg vil rose hovedstyrelsen for forslaget.

Jesper Mayerhofer, Odense Lærerforening, var også tilfreds med valg af indsatsområde:

- En af konklusionerne i den store medlemsundersøgelse for et par år siden var, at den pædagogiske debat på lærerværelset var forstummet. Jeg tror, at den er ved at komme i gang igen, og jeg håber, at kongressen med vedtagelse af forslaget vil sætte yderligere skub i den debat.

Som hovedstyrelsesmedlem og formand for pædagogisk udvalg glædede Jørgen Stampe sig over tilslutningen til forslaget om indsatsområdet og sagde blandt andet:

- Vi gør det her for at øge vores selvrespekt, vores robusthed og dermed også vores arbejdsglæde. Det gode udviklende arbejde tager udgangspunkt i, at vi laver noget godt og meningsfuldt, og at vi så gør det så godt, vi kan - hver for sig og i fællesskab.

- Hvis vi går videre med vores lidt store ord om, at undervisning er mere end service, så skal vi også i vores professionstænkning diskutere, hvad vi mener med, at folkeskolen skal være med til at være det demokratiske kit, som nogle af os godt kan lide at kalde det. Og det at skolen er en selvstændig del af børnenes liv, hvor bliver det af i en diskussion alene om effektivitet? Hvordan tackler vi det i en diskussion om professionalisme, spurgte han.

Også hovedstyrelsesmedlem og formand for fagligt udvalg Stig Andersen knyttede nogle bemærkninger til arbejdet med indsatsområdet.

- Der er ingen tvivl om, at det er et meget ambitiøst mål, vi har sat os, når der skal være udviklingsprojekter på alle skoler. Det stiller krav til medlemmerne, men det stiller i endnu højere krav til os som forening om at være udfarende, og det stiller krav til vores arbejdsgivere, både de centrale og lokale.

- Samtidig tror jeg også, at det er vigtigt udadtil at markere, ja, man fristes næsten til at sige markedsføre, hvad der foregår i folkeskolen. For vi har allerede set de forslag, der kommer, når der bliver sat fokus på et ømt punkt i folkeskolen. Vores arbejdsgivere har for eksempel vovet sig ud i den kæmpe selvmodsigelse, at mindre forberedelsestid skulle forbedre kvaliteten i folkeskolen.

- Jeg ser arbejdet med skoleudvikling som en del af arbejdet for bedre vilkår for lærere. Et af vilkårene er en løn, som passer til vores uddannelse og ansvar. Udviklingen af folkeskolen må derfor være en integreret del af grundlaget både for den medlemsdebat om nye lønformer, som hovedstyrelsen har besluttet at iværksætte, og for vores dialog med arbejdsgiverne om en realisering af lønsystemet.

- Et andet vilkår er arbejdstiden. Vi skal arbejde for at udvikle arbejdstidsaftalen, så den harmonerer med og understøtter kvalitetsudviklingen i skolen og lærernes professionsopfattelse, uden at den enkelte lærers sikkerhed går tabt, sagde Stig Andersen.

Forslaget om indsatsområdet er en del af det samlede princip- og arbejdsprogram for Danmarks Lærerforening, som bortset fra mindre ændringer endte med at blive enstemmigt vedtaget.