Efterlyste klar politik for udskoling

Foreningens politik for udskoling bør være lige så markant som for indskoling, mente delegerede

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flere delegerede efterlyste en klar politik for udskolingen og ville gerne vide, om 10.-klasserne fortsat skulle være en integreret del af folkeskolen. De delegerede mente ikke, at det fremgik tilstrækkelig tydeligt af foreningens princip- og arbejdsprogram.

Milton Graff Pedersen fra Vallensbæk Lærerkreds sagde blandt andet:

- Udviklingen på udskolingsområdet er gået utrolig hurtigt og især i forhold til 10.-klasse-skoler. Det mener vi ikke, at Lærerforeningen har forholdt sig til. Vi ønsker, at Danmarks Lærerforening skal arbejde for, at alle 10.-klasser fortsat er en del af folkeskolen.

Niels Jørgen Borgholm, Randers Lærerforening, støttede synspunktet.

- Af en eller anden grund er mange kommuner blevet interesseret i rene 10.-klasse-skoler. Den udvikling bekymrer os. Kan elevtilgangen til 10. klasse fastholdes, eller kommer 10. klasse til at betale prisen for de flere og flere børn i indskolingen? Kan 10. klasse fortsat være en integreret del af folkeskolen, eller er 10. klasse under afvikling i folkeskole-regi, spurgte han og efterlyste samtidig en politik for udskolingen, der er lige så klar og markant som DLF's politik for indskolingen.

Søren Holm fra Danmarks Lærerforenings kreds 33, som omfatter Slangerup, Stenløse og Ølstykke Kommuner, efterlyste også en mere klar politik på området. Han stillede forslag om at sikre kvaliteten i udskolingen ved at styrke folkeskolens vejledning af eleverne.

Hovedstyrelsen lovede både Milton Graff og Søren Holm at indarbejde deres forslag i princip- og arbejdsprogrammet.

Jytte Henriksen fra kreds 42, som dækker seks midtsjællandske kommuner, mente, at en beskrivelse af, hvad god undervisning er, skulle med i princip- og arbejdsprogrammet.

- Der er flere steder i princip- og arbejdsprogrammet, hvor en beskrivelse af undervisningen ville kunne danne grundlag for arbejdet med foreningens politik. Det drejer sig om F-tid, pædagogers medvirken i undervisningen, lønform, evaluering af undervisning og indhold samt skoleudvikling bredt set.

Hovedstyrelsesmedlem og formand for pædagogisk udvalg Jørgen Stampe mente, at det var et alt for omfattende og detaljeret forslag, som Jytte Henriksen ønskede optaget i princip- og arbejdsprogrammet.

- Det er vanskeligt at få beskrevet på en holdbar måde, og når vi sætter det på print, så skal det være meget holdbart. Jeg vil i første omgang plædere for, at vi får lov at arbejde videre med det, og vi så vender tilbage og finder ud af, om det skal med i principprogrammet.

Jytte Henriksen afviste på trods af adskillige opfordringer at trække sit forslag. Det endte med, at forslaget blev nedstemt af kongressen.

Mens der var en del kritik af programmets omtale af udskolingen, var Ulla Boel Nielsson, der er formand for foreningen for børnehaveklasseledere, Fraktion 2, tilfreds med foreningens politiske tilkendegivelser på indskolingsområdet.

- Børnehaveklasselederforeningen har tidligere under andre forudsætninger sagt nej til at gøre børnehaveklassen obligatorisk. Når vi i dag kan tilslutte os Lærerforeningens arbejde for at gøre børnehaveklassen obligatorisk, er det blandt andet, fordi stort set alle børn går i børnehaveklasse, og børnehaveklassen er blevet en fast integreret del af folkeskolen.

Hun efterlyste dog bedre efteruddannelsesmuligheder for børnehaveklasseledere.

- Nyansatte børnehaveklasseledere skal tilbydes kurser. Også set i lyset af de nuværende børnehaveklasselederes høje gennemsnitsalder. Hvis børnehaveklasselederne skal være med til at opretholde kvaliteten i skolestarten, er det derfor meget nødvendigt med efter- og videreuddannelse.

Marianne Lund fra kreds 42 mente, at der var brug for en præcisering af, at de pædagoger, som underviser i indskolingen, skal være børnehaveklasseledere. Desuden ønskede hun beskrevet, at lærere og børnehaveklasseledere i fællesskab underviser børnene i indskolingen, som omfatter børnehaveklassen samt 1. og 2. klasse.

Jørgen Stampe erklærede, at han var enig i Ulla Boel Nielssons synspunkter, og på hovedstyrelsens vegne lovede han Marianne Lund, at hendes forslag ville blive indarbejdet i princip- og arbejdsprogrammet.