Det er kun børnehaveklasselederne, lærerne og skolelederne, der for alvor kan give folkeskolen det løft, den har brug for. Den erkendelse var tydelig på Danmarks Lærerforening kongres i sidste uge, da de delegerede gav fuld opbakning til hovedstyrelsens forslag om at satse på kvalitetsudvikling.

- Vi vil vise forældre, offentlighed og os selv, at kræfterne til udvikling af kvaliteten skal og kan hentes indefra, var tankegangen. Kun i et tæt samarbejde med hinanden kan folkeskolens ansatte give udviklingen de ekstra skub, den mangler. Og det skal ske i en forpligtende dialog med elever, forældre og politikere.

- Vi tager vores del af ansvaret, og andre skal tage deres, sagde Anni Herfort i sin beretning, som blev vedtaget af en enig kongres. Man skal adskillige år tilbage i foreningens historie for at finde en sådan samling om linien. Det lover godt.

Nu skal der satses massivt på at sætte projekter i gang, der tager udgangspunkt i den enkelte skoles hverdag. Foreningens rolle bliver at inspirere og støtte medlemmerne.

-th

Læs side 35-37

For ledernes

skyld

Skoleledernes arbejdsbetingelser har ændret sig voldsomt de seneste år. Det viste Lærerforeningens hovedstyrelse, at den har forstået, da den forhandlede ledergruppen over på nye lønformer ved den seneste overenskomst. Og forståelsen blev igen omsat til konkret handling, da hovedstyrelsen for kort tid siden afsatte et stort beløb, så der kan satses målrettet på at gennemføre lederlønsprojektet i kommunerne.

I sidste uge demonstrerede kongressen så, at både hovedstyrelse og lokalkredse har indset, at lederne har brug for et selvstændigt forum i foreningen, og at lederne skal kunne gøre sig fri af lokalkredsenes politiske beslutninger.

Derfor vedtog kongressen at oprette lokale ledernetværk, der kan repræsentere lederne, når lokalkredsen forhandler med kommunen. Man opretter en ny lederlandskreds, og fremover skal skoleledere kunne søge vejledning både i lokalkredsen og i DLF centralt.

Selv om kun to af ledernes delegerede blandede sig i debatten, var der ikke tvivl om, at de var tilfredse med udviklingen. Stort set alle deres krav var opfyldt, og Danmarks Skolelederforenings formand, Hans Martin Jepsen, roste da også modellen flere gange fra talerstolen. Men et ønske om, at ledernes kontingent skulle være ens og indbetales centralt, sagde kongressen nej til, fordi man skal betale i forhold til det lokale aktivitetsniveau. Og fordi den politiske velvilje ikke kunne strækkes længere.

Reaktionen kom uden for salen, hvor Hans Martin Jepsen fortalte pressen, at han nu forudså, at der blev dannet en ny fagforening for skoleledere.

Heldigvis var meldingen mere neddæmpet to dage efter, da han havde holdt møde med Skolelederforeningens amtskredsformænd. For hele folkeskolens - og ikke mindst for ledernes egen skyld - må man håbe, at hans spådom ikke holder. Skolelederne skal have chancen for at afprøve den nye struktur. Der er ikke brug for splittelse, men for samling.

-th

Læs side 39-45