I de fleste forbundsstater i USA stemmes der om mange andre emner end navnet på den foretrukne præsidentkandidat. I 14 stater skal de også stemme om skolesystemets budgetter. I de fleste ventes der flertal for flere penge til skolerne, men i en lille håndfuld er der udsigt til nedskæringer.

Der er udsigt til dramatisk større budgetter i stater som Nevada, Oklahoma og Washington, mens skolerne i Maine og Missouri må imødese nedskæringer.

I de senere år er det, ifølge organisationen The Education Policy Clearinghouse og en række politiske eksperter, blevet stadig mere populært at appellere direkte til vælgerne i spørgsmål om penge til skolerne. Den overordnede skolepolitik og de medfølgende bevillinger er naturligvis særligt vigtige for det amerikanske skolesystem, men i virkeligheden er det rammeordninger. De enkelte stater har et betydeligt råderum for at opprioritere undervisning. Eller nedprioritere.

Som følge af økonomisk smalhans har de enkelte staters budgetter været på slankekur, og det har ført til bitter strid om skolernes budgetter. Derfor lægger aktivistgrupper emnet ud til folkeafstemning. Vælgerne kan selvsagt ikke selv udskrive skatter, men stemmetallene vil uvægerligt gøre indtryk på de lokale politikere.

Kasinoer finansierer skoler

I Nevada har striden om penge været så hård, at skolerne ved starten af indeværende skoleår ikke havde råd til indkøb af bøger og andre undervisningsmaterialer. Staten er på skoleområdet bunden af USA, og derfor appelleres der direkte til vælgerne om flere midler.

Men mens Nevada ikke ved, hvor pengene skal hentes fra bortset fra nedskæringer i andre budgetter er opfindsomheden større i Oklahoma. Øgede bevillinger skal finansieres gennem et nyt statslotteri og nye afgifter på kasinoerne, der som bekendt drives af indianere. I Missouri foreslås det at flytte godt en milliard kroner fra puljen af bil- og benzin-skatter til skolerne.

I staten Washington med hovedbyen Seattle, hjemsted for Microsoft, skal vælgerne stemme om at give ekstra seks milliarder kroner årligt til undervisning. Det skal finansieres gennem en momsforhøjelse på en procent. Der synes at være klart flertal for forslaget.

I Maine er sagen en ganske anden. Her har en magtfuld borgergruppe sat ejendomsskatterne til afstemning. De skal skrues tilbage til 1997-niveauet, og det vil koste 31 procent af det nuværende provenu svarende til 2,4 milliarder årligt. Det vil ramme skolerne hårdt. Indiana og Louisiana er andre stater, som skal stemme om lignende forslag, dog knap så drastiske.

folkeskolen@dlf.org