Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det svære ord: 'Professionsidealet'
er næsten li'som Dannebrog nu dalet
fra himlen ned og skal højt diskuteres,
så alle de kan høre, mærke, se os.
I toppen hos vor gæve fagforening
skal drøftes, hvordan ordet det får mening,
for ordet lyder godt - og hvilken rolle
skal lærergerningen mon indeholde?
For det er nu, man gerne vil fortælle,
at lærerne er skam professionelle.
Vi har ej job, næh, vi har professionen.
Måske vil ordet ændre situationen?
Et job er bare noget helt tilfældigt,
men med en profession bli'r det skam vældigt
fortræffeligt, hvad lærere kan gøre
og ikke blot som glade amatører.
Uha - vi bliver til professionelle.
Det stiller krav. Foreningen bør melde,
at vi som proff'er koster meget mere,
og hvem er mon parat til at sponsere
en lærer og hans professionalisme,
hans kurser og hans tøj, for vi må skis'me
ta' hele skridtet, som de gør i sporten.
Tja, hvorfor ikke? - Går den, ja, så går den!
Vi top-professionelle snart forstærker
vor status takket være klistermærker
på skoletasken, hvor at virksomheder
får plads til deres navn. På bilen breder
sig labels. Når vi kører, bremser, bakker,
så ligner vi sgu næsten ham Schumacher.
På vores T-shirts sidder flere navne.
Vi er ej sarte, vi kan sagtens favne
en masse firmanavne som sponsorer,
når blot de vil betale, mens vi morer
os med at passe vores professioner.
Men husk, vi koster dælme mange kroner.
Ja, tænk hvis blot et lille ord kan gøre,
at vores løn omsider bliver større.
Fru Fischer