Elever lærer demokrati

Børn og unge fra lande omkring Danmark på besøg for at lære om elevdemokrati

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alder 25-45 år. Stor viden, opdateret, tålmodig, fair og troværdig. Sådan skal en lærer være.

Kravene til den perfekte lærer er hentet fra 'Østersøtinget' i Køge. En konference arrangeret af Fælleselevrådet i Køge med emnet 'demokrati i skolen for unge i Østersøområdet'.

Gæster fra Sverige, Rusland, Polen, Estland, Letland og Litauen var hele efterårsferien samlet for at udveksle erfaringer og diskutere på engelsk med deres værter fra Køge. Hvordan skal den perfekte lærer og den perfekte elev se ud? Hvilke fag skal der være på skoleskemaet? Hvad kan eleverne gøre, når byrådet vil skære ned på skoleområdet?

Hvert land var repræsenteret med ti elever og to lærere, og eleverne var mellem 14-17 år og var opdelt i ni diskussionsgrupper med repræsentanter fra alle lande, og konklusionerne blev fremlagt i plenum. Der var besøg på rådhus, amtsgård og Folketinget, og tirsdag aften stod filmen Independence Day på programmet. Hver gang ordet independence (uafhængig) blev nævnt, afslørede spontane klapsalver, hvor stor betydning ordet har for konferencens deltagere.

Hårdt arbejde

Havde nogle af gæsterne forventet, at konferencen var ren ferie, blev de overrasket. For det er hårdt arbejde at diskutere elevdemokrati, og udsagn som 'Jeg hader demokrati' og 'de fatter ingenting' lød da også på gangene i Køge.

- Det er vigtigt, at lærere og børn lytter til hinanden, og at børnene får medbestemmelse. Ofte er elevråd en narresut, hvor eleverne kun beskæftiger sig med toiletpapir, rengøring og fester. Men eleverne skal også beskæftige sig med undervisningen, siger Karin Larsen, der er konsulent på Amtscentralen i Køge og kontaktlærer for Fælleselevrådet.

I Køge bliver eleverne ofte taget med på råd. Et projekt om den professionelle elev, et om integration af indvandrere og diverse konferencer er eksempler på de initiativer, som Fælleselevrådet har taget.

PåØstersøtinget var eleverne som altid primus motor, og enkelte lærere fra de gamle østlande mente på konferencens første dage, at de selv havde for lidt at skulle have sagt. Men de fik det lært.

Store forskelle

Der var stor forskel på deltagerne, både i påklædning og bagland. Eleverne fra de gamle østlande var specielt udvalgt til at tage af sted, hvorimod de danske og svenske elever var der uden nødvendigvis at være de dygtigste på skolen eller borgmesterens søn eller datter. I Polen, Rusland og de baltiske lande har det aldrig været kutyme at lytte til eleverne på skolerne. Men de fleste deltagere mente, at de fik meget ud af konferencen.

- Hos os har vi ikke noget elevråd, men det vil vi lave, når vi kommer hjem. Og så er det godt at udveksle meninger og problemer med folk fra forskellige lande, siger Ekaterina Kudriachova og Iouliia Koptelova samstemmende. De er begge 16 år og kommer fra Sankt Petersborg i Rusland.

I de forskellige workshopper har der været livlig snak, og hvis nogen mener, at elever i de store klasser er dovne og ikke gider lære noget, så passer det ikke på deltagerne i Køge.

- Vi vil lære en masse, men vi vil også have det skægt, er mottoet for Fælleselevrådet i Køge.

På konferencen lavede man ønskeskemaer, og eleverne har absolut ikke noget imod at gå længe i skole. Skoledagene skal være fra otte om morgenen til omkring klokken fire om eftermiddagen. Ønskefagene er sprog, matematik, edb, kulturel viden, kunst, filosofi, psykologi, førstehjælp, videnskab og medier. En af grupperne havde opdelt skemaet i basislæring, projektarbejde og specialisering, og forslaget gik ud på, at jo højere klassetrin, jo mere projektarbejde.

Medier og realisme

Oplægget til én workshop lød: Byrådet har besluttet, at der skal ske nedskæringer på skoleområdet, hvad vil I gøre ved det?

Da gruppernes konklusioner blev lagt frem, var alle enige om, at i dag er det bedste at få pressen på sin side.

En af grupperne havde følgende forslag.

- Vi skriver til byrådet efter en forklaring på nedskæringerne. Er forklaringen god, henvender vi os til fonde og laver forskellige arrangementer og fester for at skaffe penge. Eleverne bliver nødt til at hjælpe med rengøring på skolen, og de kommer selv til at betale for nogle af deres materialer. Er byrådets forklaring derimod dårlig, går vi til højere instanser som undervisningsministeren. Og hvad vigtigst er, vi får pressen på vores side, for det betyder dårlig reklame for regeringen. Virker det ikke, laver vi demonstrationer, og virker det heller ikke, ja, så er det en ond befolkning.

Mangel på penge har ikke været noget problem for gæsterne på konferencen, for de ihærdige fælleselevrødder i Køge har hentet i alt 385.000 kroner fra Kulturby 96, Nordisk Kulturfond og Demokratifonden. Og pengene har dækket alle udgifter for deltagerne.

Krav til den perfekte lærer

Erfaren

Stor viden

Intelligent

Opdateret

Tålmodig

Fair

Ikke diktatorisk

Opmuntrende

Troværdig

Samarbejdsvillig

Åbensindet

Afbalanceret

Skal have børn

Aktiv uden for skolen med unge mennesker

Respekterer andre folks meninger

Krav til den perfekte elev

God til at samarbejde

Hårdtarbejdende

Aktiv

Kreativ

Respekterer læreren

Ambitiøs

Høflig

Bekymret om fremtiden

Interesseret i demokrati

Ærlig

Ansvarlig

Fair

Forstående

Sans for humor

Skal tage chancer

Hvad skal man lære

Uafhængighed

Praktiske fag

Kendskab til ens kultur

At udvikle individualitet og egne meninger

At blive opmærksom på ens rettigheder og pligter

At være tolerant og tålmodig

At være kritisk og kende forskel på rigtigt og forkert

Powered by Labrador CMS