Gulerodspædagogik duer ikke

Der skal stilles flere krav til nydanskerne, mener Dansk Folkepartis kandidat i Høje-Taastrup, Lars Prier, der til daglig underviser på en skole med 97 procent nydanskere

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Han er lærer på Selsmoseskolen i Taastrup med 97 procent nydanskere. Og han stiller op til kommunevalget for Dansk Folkeparti. Det ene har ikke umiddelbart noget med det andet at gøre, siger Lars Prier, 40. For otte år siden blev han valgt ind i kommunalbestyrelsen i Høje-Taastrup for Dansk Folkeparti. Han stillede op, fordi han ville være med til at påvirke indvandrerpolitikken og EU-politikken.

»Jeg har undervist på Selsmoseskolen i 12 år. Det er jeg vældig godt tilfreds med. Det er en god skole. Men en ting er mit politiske liv, og en anden er mit arbejde. De to er skilt fuldstændigt ad. Jeg diskuterer ikke meget politik på skolen. Og slet ikke med børnene«, siger Lars Prier.

De sidste år har Lars Prier været viceborgmester i kommunen. Lærerværelset er ikke der, hvor man finder de fleste af Dansk Folkepartis medlemmer. Derfor driller kollegerne indimellem Lars Prier.

»Men der er ikke noget mobberi. Man ved, hvor jeg står. Jeg tør stå ved mine holdninger. Det har været med til at afdramatisere det. Når vi har diskussioner i lærerkollegiet, synes jeg, at der er mere forståelse for, at vi ikke ser alt på samme måde«.

Stram kravene

Lars Prier er ikke i tvivl om, at udlændingepolitikken skal strammes op.

»Hvis de begår kriminalitet, så er det ud af vagten. Hvis de efter en årrække i Danmark ikke har tilegnet sig det danske sprog, ryger de også ud. Jeg ved godt, at det lyder hårdt. Men sådan er det i Australien, og sådan bør det også være i Danmark. Jeg tror ikke på gulerodspædagogikken«, siger Lars Prier.

Selv har han undervist mange dygtige piger, der er blevet holdt meget hjemme og er blevet gift i en tidlig alder.

»Problemet er, at drengene må det hele, men pigerne skal blive hjemme. Jeg har mange gange set, at piger, der ellers ville klare sig glimrende i uddannelsessystemet, aldrig kommer videre, fordi de pludselig skal giftes med en fætter fra hjemlandet. Drengene i familien får heller ikke en uddannelse, fordi de får lov til alt for meget. Jeg tror, vi skal bruge mere pisk og mindre gulerod«, siger Lars Prier.

Kvalificerede lærere

Lars Prier mener, at man skal passe på fagligheden i folkeskolen. Først og fremmest skal man sørge for, at de lærere, der bliver ansat, er kvalificerede.

»Det er ikke alle, der skal kunne komme ind og undervise. Hvis en ingeniør tager en meritlæreruddannelse, er han velkommen, men det går ikke at tage hvilken som helst akademiker eller husmor ind. Det udvander folkeskolen«, siger han.

Han tror, at regionskommunerne vil få det svært, når de fra 2007 skal administrere den vidtgående specialundervisning.

»Jeg tror ikke, at det bliver uden problemer. Det kræver lydhørhed fra skolelederne og lærerne. Der er meget fokus på rummelighed i folkeskolen, men der er børn, der ikke kan rummes i folkeskolen. Og det er lærerne, der skal sige fra, hvis det ikke fungerer«, mener Lars Prier.

Tre mærkesager:

. Opprioritering af ældre- og handicapområdet

. Der skal stilles flere krav til flygtninge og indvandrere

. Man skal begynde at afdrage kommunens gæld, så der bliver plads til øgede udgifter på blandt andet ældreområdet.

Tre skolemærkesager

. Der skal sættes penge af til bygningsmassen og sikre skoleveje

. Der skal over tid sættes penge af til bedre undervisningsmaterialer

. Man skal kæmpe mod lukning af små skoler.

Powered by Labrador CMS